Pendlere over Øresund begynder at vende tilbage

Antallet af togpendlere over Øresund er så småt begyndt at stige igen. Fra i morgen kører togene igen hver tiende minut i myldretiden.

I november blev der solgt 250 flere periodekort over Øresund sammenlignet med samme måned i 2016. Det skriver News Øresund.

Det er gode nyheder for Skånetrafikken og DSB, der ellers har måtte vinke farvel til et stort antal pendlere i løbet af de sidste par år, blandt andet fordi ID-kontrollen både besværliggjorde og forlængede togturen.

ID-kontrollen er nu sløjfet, men der er stadig grænsekontrol. 

– Vi har arbejdet hårdt for at forbedre trafikken, selvom at grænsekontrollerne stadig er der. Nu sætter vi sammenlagt yderligere 25 afgange ind fra København og fra Malmø i myldretiden. Dette er en vigtig forbedring både for vores pendlere og hele Øresundsregionen, siger Mark Fenzel, der er forretningsområdechef for tog ved Skånetrafikken.

Fra den 10. december kommer togene dermed igen til at køre hvert 10. minut i myldretiden. I januar 2016 blev netop ti minutters-trafikken ellers droppet, da ID-kontrollen af rejsende over Øresund blev indført. I stedet gik togene gik hvert 20. minut.

Danskerne, der rejser til Sverige og Bornholm, skal dog fortsat skal huske pas. ID-kontrollen er ophævet, men der er fortsat stikprøvevis paskontrol i Malmø på grund af grænsekontrollen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik