Peberspray giver politi sidegevinst

Verden er blevet mere rå, men 2008 tegner alligevel til at blive året med færre trusler og mindre vold mod betjente. En af forklaringerne er tilsyneladende politiets nye våben: Peberspray. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Peberspray er populært hos betjentene ved både Nordsjællands og Midt- og Vestsjællands Politi. Siden politiets nyeste våben blev taget i brug i starten af året, er færre betjente kommet til skade på deres arbejde i de to politikredse. Pebersprayen afværger ganske enkelt ofte de håndgemæng, som betjentene tidligere risikerede at ende i med uromagere. I sidste ende giver den udvikling også færre sager om vold og trusler mod politifolk i tjeneste. Det fortæller to politiinspektører samstemmende, selv om de også er forsigtige med at drage alt for store konklusioner.- Vi har et klart indtryk af, at der blandt vores betjente er færre arbejdsskader, siden vi tog pebersprayen i brug. Der ser ud til at være en sammenhæng, men det skal ses over en længere årrække, før vi kan konkludere noget endeligt, siger politiinspektør Jens Børsting fra Midt- og Vestsjællands Politi.Tal fra Nordsjællands Politi dokumenterer samtidig, at sager om både vold og trusler mod de nordsjællandske betjente er faldet med en tredjedel fra 63 sidste år til 44 i år. Et pift med pebersprayen gør ganske enkelt uromagere ukampdygtige, så flere anholdelser sker under mere rolige omstændigheder.- Lysten til at slå er ikke så stor, når man er blevet udsat for peberspray, og det er til gavn for både politimand og gerningsmand, fordi konfrontationen så ikke bliver så voldsom, siger politiinspektør Allan Nyring fra Nordsjællands Politi.De faktiske tal viser, at betjentene i de to politikredse anvendte peberspray i alt 150 gange, fordelt nogenlunde ligeligt mellem kredsene. En opgørelse fra Rigspolitiet viser også, at politifolkene i de to politikredse i samme periode har trukket politistavene blot 16 gange mod 38 gange året før i samme periode. Begge politiinspektører understreger, at pebersprayen ikke kan afløse politistaven, men er at betragte som et selvstændigt middel, som betjentene vurderer, om de skal bruge fra gang til gang.- Der vil stadig være situationer, hvor vi bruger staven, men pebersprayen kan i nogle tilfælde klare problemet, hvis der er optræk til voldelige konfrontationer, og det sker helt uden, at nogen kommer til skade, siger Jens Børsting.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik