Pcb-renovering skiller vandene

Miljøgift: Første etape af Danmarks største pcb-renovering er i hus. Ikke alle er lige begejstrede. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Efter adskillige pilotprojekter over knapt fire år lykkedes det at finde en egnet metode til at fjerne den farlige miljøgift pcb fra de første af 295 forurenede lejligheder i Farum Midtpunkt.

Professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, fortæller, at det har været overordentligt vanskeligt at fjerne alle spor af pcb.

- Men resultatet er blevet meget betryggende, siger han med henvisning til målinger i de renoverede lejligheder i Blok 46.

I går var der indvielse på første etape af de renoverede lejligheder, hvor borgmester Ole Bondo Christensen (S) var blandt de mange gæster.

- I har betrådt nyt land, og I har selv opfundet en brugbar metode, og heldigvis er resultatet blevet heldigt, sagde borgmesteren til KAB, Landsbyggefonden og Furesø Boligselskab.

V i Furesø Byråd: Billigere at rive lejlighederne ned og bygge nyt

Ikke alle er dog lige tilfredse med pcb-renoveringen. Gruppeformanden for Venstre i Furesø Byråd, Kurt Bork Christensen, kritiserer voldsomt forløbet.

- Der er foreløbig bevilget mere end 500 millioner kommunale garantikroner eller mere end to millioner kroner pr. lejlighed. Det er dyrere end at rive lejlighederne ned og bygge helt nyt. Alle ved, at de renoverede lejligheder ikke er fri for pcb - man har blot reduceret forekomsten i de ydre betonlag. Mange har advaret om, at målingerne for pcb igen kan kommer over grænseværdierne, siger Kurt Bork Christensen.

Han forudser store problemer med at få lejet lejlighederne ud, idet han oplyser, at kun syv eller otte af beboerne har ønsket at vende tilbage til deres lejligheder efter endt renovering.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik