Passagersvigt kan koste dyrt

Krisen kradser - og når den kradser i lufthavnen rammer det hele regionen

Københavns Lufthavn er et af de områder, der rammes hårdt af den økonomiske krise. Passagererne svigter, og flere ruter er forsvundet. Imens glider lufthavnen nedad på listen over Europas travleste lufthavne. Og det kan blive et problem på begge sider af Øresund. For mange virksomheder slår sig ned i regionen, fordi de med en storlufthavn kan sende medarbejderne hurtigt ind og ud af landet. Men hvis Københavns Lufthavn rammes af rutenedlæggelser betyder det, at folk skal mellemlande, når de skal til for eksempel oversøiske destinationer - og det kan få store virksomheder til at vælge andre områder at have kontorer i. Vi ser på problemstillingen i vores udsendelse klokken 19.30.