Passagerer løb fra trafikuheld: Politiet søger vidner

Et sammenstød mellem to personbiler har mandag aften lammet trafikken fra Buddinge mod København. Passagerne i den ene bil løb fra stedet.

To personbiler er stødt sammen på Søborg Hovedgade ved Vandtårnsvej mandag aften. Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor TV 2 Lorry.

Uheldet har lammet trafikken mod København, og kun et enkelt spor er farbart i udadgående retning.

- Vi gik en anmeldelse klokken 20.04, men vi er stadigvæk på derude på stedet, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Brian Holm, til TV 2 Lorry.

quote Det er nok ikke kun, fordi man er skyld i et færdselsuheld, at man løber

Brian Holm, Vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

Umiddelbart efter uheldet flygtede personerne fra den ene bil, oplyser vagtchefen.

- Det, der er i det, det er, at personerne fra det ene køretøj vælger at løbe fra stedet, siger han.

Derfor afsøger politiet i øjeblikket området ved sammenstødet, for at finde de manglende personer.

- Det er nok ikke kun, fordi man er skyld i et færdselsuheld, at man løber, siger Brian Holm og fortsætter:

- Man kan jo være eftersøgt eller have ting og sager på sig, som man ikke skal have på sig, når man møder politiet. Og så kan man være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer. 

Trafikuheld mandag aften på Søborg Hovedgade
Trafikuheld mandag aften på Søborg Hovedgade
Foto: alarm112danmark.dk

Redningspersonel har klippet taget af den ene bil, hvor man frygtede en teknisk fastklemt.

- Heldigvis var der ingen voldsomme skader, siger vagtchefen.

Politiet søger vidner

Politiet søger nu vidner, som har set ulykken eller de personer, der er flygtet fra stedet.

quote Vi vil gerne have fat i personer, som har set noget ved stedet

Brian Holm, Vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

- Vi vil gerne have fat i personer, som har set noget ved stedet. Hvis nogen har set noget mistænkeligt eller ligende, siger Brian Holm, som oplyser at politiet kan kontaktes på 114.

Indtil videre er trafikken fortsat udfordret i området, men ifølge Brian Holm burde det snart løsne sig op.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik