Pas på promillen: Politiet sætter jagten ind på spritbilister

Sidste år skete der hele ti dødsfald i hovedstadsområdet i forbindelse med spritkørsel. Nu intensiverer politiet jagten på synderne.

Betjente bevæbnet med alkometre er på vejene i hovedstadsområdet i denne uge.

quote Spirituskørsel ikke kun er et fænomen, vi ser ude på landet. Vi ser det altså også i hovedstadsområdet.

Jesper Sølund, Rådet for Sikker Trafik

Og det er ingen tilfældighed, at det er netop nu, politiet sætter ind mod spirituskørsel. For højsæsonen for spritbilisme er nemlig startet, og det skal en kampagne dæmme op for.

Juni til oktober er nemlig de måneder, hvor flest dør eller kommer alvorligt til skade på grund af spirituskørsel, fortæller Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik.

Politiet har sigtet et stort antal bilister for spritkørsel i påsken.
Politiet er i denne uge ude på vejene for at dæmme op for spritkørsel i hovedstadsområdet.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Det er i den periode, at vi har de fleste alvorlige ulykker med spritkørsler. Der er mange flere lejligheder til at drikke. Vi tager rundt og besøger venner og familie i sommerlandet og så får vi måske lidt for meget, siger Jesper Sølund til TV 2 Lorry.

På positivsiden så er der over flere år sket et konstant fald i antallet af spiritusulykker. Før i tiden var en fjerdedel af alle dødsulykker i trafikken forbundet med spritkørsel. I dag er andelen nede på en fem-seks procent.

Markant stigning i hovedstadsområdet

Men sidste år skete der pludselig en markant stigning i antallet af dræbte i spiritusulykker her i hovedstadsområdet, hvor hele ti mistede livet.

Og derfor griber politiet ind med en intens indsats for at dæmme op for de bilister, der kører med en promille på mere end 0,5, som er det tilladte.

- Stigningen er en klar indikation på, at spirituskørsel ikke kun er et fænomen, vi ser ude på landet. Vi ser det altså også i hovedstadsområdet, siger Jesper Sølund.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik