Tre forskellige borgmestre på 14 dage, adskillige brudte løfter, og flere politiske rævekager, der brændte på.
Kommunalpolitik kan være overraskende og beskidt, men det, der skete i Lyngby-Taarbæk Kommune efter valget i 2009, overgår alligevel det meste.
Det er historien om en intetanende borgmester, der bliver kuppet for åben skærm, bedst som han tror, at et flertal vil sikre ham fire år mere.
Men dramaet i Lyngby-Taarbæk er også en vigtig påmindelse om, at du ikke nødvendigvis kan regne med, at den politiker, der bliver præsenteret som borgmester i dagene efter valget, rent faktisk også ender med kæden om halsen.
En borgmester er nemlig først endeligt valgt, når det konstituerende møde er afholdt i byrådet. Det skal afholdes senest den 15. december. Indtil da kan ALTING ske.
Og det er denne videofortælling et godt eksempel på.
Her kan du se de måske 20 mest dramatiske minutter i dansk kommunalpolitisk historie, hvor borgmester Rolf Aagard Svendsen, Konservative, midt under det konstituerende byrådsmøde opdager, at noget er helt galt.
For at guide dig igennem de opsigtsvækkende billeder kommenterer TV 2s politiske analytiker Thomas Funding hver videobid. Det er derfor hans kommentarer, du kan læse i denne artikel.
Selvsikker borgmester byder velkommen
Man fornemmer et lille smil i Rolf Aagaard Svendsens, Konservative, mundvig. Det her er hans store dag. Han får lov til at fortsætte som borgmester med støtte fra V, R og DF.
Mødet i dag er en ren formssag. Han joker nærmest en smule, da han efterlyser kandidater til borgmesterposten. Han ved godt, at der kun er én kandidat. Nemlig ham. Eller det troede han.
Han aner ikke, at der i hemmelighed er blevet konspireret imod ham. Et kup er blevet planlagt, og om få sekunder skal det beskidte arbejde udføres. Det bliver en likvidering.
Bødlen beder om ordet. Socialdemokratiets spidskandidat, Simon Pihl Sørensen. Man fornemmer uråd i borgmesterens øjne. Hvorfor tager han ordet, og så hurtigt?
Bødlen tager ordet
”Det var forfærdeligt”. Sådan har Simon Pihl Sørensen efterfølgende beskrevet disse sekunder. Han er den, der er udset til at skulle lægge løkken om Rolf Aagaard Svendsens hals. Ubehaget lyser da også ud af Socialdemokratiets førstemand. Hænderne ryster så meget, at han må lægge papiret fra sig.
Én ting er at planlægge at vælte en borgmester, noget andet er at gøre det. Og for rullende kameraer. Han arbejder sig stille og roligt frem mod konklusionen. Han forsøger at retfærdiggøre det, han er på vej til at gøre. Det er kontroversielt. Og så til sidst hiver han i håndtaget, og lemmen under Rolf Aagaard Svendsens fødder forsvinder.
Socialdemokratiet er klar til at pege på Venstres spidskandidat, Søren P. Rasmussen, som borgmester. Hvis han vil?
Kupmageren kommer på banen
Søren P. Rasmussens hænder ryster også. Fyldepennen har svært ved at finde sin hætte. Alt, hvad I ser her, er timet og tilrettelagt. Der er intet tilfældigt ved, hvad der bliver sagt og gjort. Alle ved, hvad hinanden vil sige, før det bliver sagt. Bortset fra borgmester Rolf Aagaard Svendsen selvfølgelig. Han ved ingenting. Men er ufrivilligt blevet vidne til sin egen begravelse.
Søren P. Rasmussen ved, at han vil blive tilbudt borgmesterposten. Og han ved, hvad han vil svare. Alle konspirationens deltagere skal på banen. Alle må tage ansvar for gerningen.
Først skal Det Radikale Venstre med ud på planken. Rolf Aagaard Svendsen må på nuværende tidspunkt have gennemskuet, hvad der er ved at ske. Men måske har håbet endnu ikke helt forladt ham.
Socialdemokratiet og Venstre har ikke flertal alene. Der er 21 mandater i kommunalbestyrelsen (seks til V, fire til S, SF og K, to til R og et til DF). S og V har ti tilsammen. Støtter de radikales to mandater op om Søren P. Rasmussen, er det slut for de konservative.
Tropperne kaldes frem
Radikale Venstre er der, hvor de gerne vil være. Med de afgørende stemmer. Måske det er derfor, Trine Nebel Schou virker mere rolig end sine to mandlige kollegaer. Hun skal ikke forsvare noget i baglandet.
Om det er en socialdemokrat, en venstremand eller en konservativ. Det er ikke så afgørende. Hun bliver målt på én ting: Om hun sikrer radikal indflydelse. Koldt og kontant giver hun sin opbakning til Venstres borgmesterkandidat. Flertallet er nu sikret.
Baghold for fuld udblæsning
Koreografien taler sit tydelige sprog. Søren P. Rasmussen har reelt overtaget mødeledelsen.
Borgmester Rolf Aagaard Svendsen sidder slagen tilbage i borgmesterstolen, mens Venstres førstemand står op og kalder tropperne frem én efter én. Dansk Folkeparti gør, hvad de har lovet. Peger på Søren P. Rasmussen. Ingen dikkedarer.
Hævnens time for SF
Bitterheden driver ned af væggene. Ikke så overraskende. Hans Henrik Madsen fra SF var næsten selv blevet borgmester. Som han siger: ”Vi føler selvfølgelig, at vi blev snydt”.
De blå partier havde fået flertallet, men Rolf Aagard Svendsen og Søren P. Rasmussen kunne ikke blive enige om, hvem der skulle være borgmester. Det udnyttede SF til at lave en aftale med S og K, hvor Hans Henrik Madsen fik borgmesterkæden.
Aftalen holdt dog ikke. Rolf Aagaard Svendsen og de konservative brød den, da Venstre alligevel besluttede sig for at tilbyde Rolf Aagaard Svendsen borgmesterposten. Altså lige indtil denne dag, hvor kongemageren Søren P. Rasmussen slår kongen ihjel for selv at blive konge.
Det giver sig selv, at SF hamrer det sidste søm i Rolf Aagaard Svendsens ligkiste. Det var ham, der stjal borgmesterposten fra dem, nu er det payback! Reelt betyder SF’s mandater dog ikke noget, flertallet er allerede sikkert.
En sidste desperat handling
Kupmagernes show of force er slut. Der er et klart flertal for Venstres Søren P. Rasmussen. Nu er det så borgmesterens tur til at forholde sig til den nye virkelighed.
Søren P. Rasmussen spørger ham sådan set pænt, men tag ikke fejl, det, han siger til Rolf Aagaard Svendsen, er: Du har tabt, jeg har vundet, accepter det!
Borgmesteren virker chokeret: Det var jo ikke det, vi aftalte! Han forsøger en sidste desperat handling - nemlig at købe sig mere tid. Han vil have en timeout.
Bødlerne er godt forberedt
Nu sker der noget, der vidner om, hvor orkestreret og planlagt dette er. En regulær politisk likvidering. Rolf Aagaard Svendsen bliver kaldt tilbage til sin plads, og Søren P. Rasmussen tager ordet.
Kupmagerne har forudset Rolf Aagaard Svendsens træk. De har læst på lektien og ved, at styrelsesvedtægterne kun giver mulighed for at udsætte en sag, hvis der ikke er et flertal imod det. De kan endda henvise til den konkrete paragraf: Paragraf 6 stk. 2.
På den ene side af borgmesteren sidder kommunaldirektøren. Hans opgave er at svare på faktuelle spørgsmål. Har Søren P. Rasmussen ret i, at borgmesteren ikke kan kalde til timeout?
Kommunaldirektøren får overrakt styrelsesvedtægterne. Han bladrer febrilsk. Til sidst læser Rolf Aagaard Svendsen skriften på væggen. Der er ikke noget at gøre. Henrettelsen kan ikke udskydes.
Eksekveringen
Taget i betragtning af, hvad der lige er sket, tager Rolf Aagaard Svendsen det pænt. Spillet er tabt. Han anerkender sit nederlag og spørger, som han nu skal, om der er andre kandidater.
Et konservativt byrådsmedlem insisterer på at nævne Rolf Aagaard Svendsen. Han er selv i tvivl: ”Nej, det skal vi ikke stemme om”, han har jo alligevel tabt. Hun insisterer, men trækker så alligevel forslaget lige inden stemmerne skal tælles op. Hvorfor udstille et nederlag mere end højest nødvendigt. Og med det er konspirationen ført ud i livet, og kuppet er tilendebragt.
Søren P. Rasmussen er ny borgmester i Lyngby-Taarbæk. Og få sekunder efter ser vi, hvor ubarmhjertig politik kan være. Rolf Aagaard Svendsen må forlade sin stol med det samme. Den er ikke længere hans.
Søren P. Rasmussen må stadig have kunnet mærke varmen i sædet fra sin forgænger, da han sætter sig, men det er også den eneste kontakt mellem de to. De hverken kigger eller hilser på hinanden. Det er iskoldt.
Lad dette være en lektion for alle, der interesserer sig for politik og særligt kommunalpolitik: Det er ikke slut, før det er HELT slut!
EFTERSPIL: Rolf Aagard Svendsen trådte ud af byrådet i august 2012. Det Konservative Folkeparti tilbageerobrede dog magten efter kommunalvalget i 2013, hvor Sofia Osmani (til højre for Rolf Aagard Svendsen i videoerne) blev ny borgmester med støtte fra Socialdemokratiet. Både hende, Søren P. Rasmussen (V) og Simon Pihl Sørensen (S) går efter borgmesterposten ved kommunalvalget den 21. november.
