Søndag satte rekordmange danskere deres kryds ved partier og kandidater til europaparlamentsvalget. Hele 66 procent af danskerne har stemt, og rekorden fra 2009 på 59,5 procent er slået.
Kasper Barfoed fra Gentofte ville også stemme, og sammen med sin familie var han mødt op på rådhuset sidst på eftermiddagen.
Det var også første gang, at hans døtre på 18 år skulle stemme, så Kasper Barfoed glædede sig til at vise dem den demokratiske proces.
Men sådan gik det ikke.
Jeg føler mig krænket over, at jeg ikke kunne bruge min grundlovssikrede ret til at stemme
Kasper Barfoed fik at vide, at han allerede havde afgivet sin stemme tidligere på dagen.
Problemet er bare, at tidligere på dagen sad han med sin hustru og nogle venner i Solrød Strand cirka 45 kilometer væk.
- Jeg tænkte, at det var en fejl. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at jeg blev nægtet at stemme, siger han til TV 2.
Kasper Barfoed klagede over det, han mente var en fejl hos valgfunktionærerne.
Kort efter kom en valgfunktionær ud til ham og fremviste et erstatningsvalgkort, som var blevet udskrevet klokken 9.19. Cirka otte timer tidligere.
Det erstatningsvalgkort, som valgfunktionæren viste Kasper Barfoed, bar både hans fulde navn og hans adresse.
Valgsteder kan udskrive erstatningsvalgkort til vælgere, som ikke har medbragt eget valgkort. Erstatningsvalgkortet kan kun udskrives, hvis vælgeren fremviser pas, kørekort eller sygesikring.
Kasper Barfoed insisterede på, at han ikke havde været nede og stemme.
- Jeg var stærkt utilfreds over, at jeg blev afvist. Jeg fik at vide, at de aldrig havde været ude for det før, men at sådan var det, siger han.
Han har både sit kørekort, pas og sygesikringskort og er dermed sikker på, at en anden ikke kan have brugt en af de tre ting.
- Hvis der sker fejl for mig, kan der ske fejl hos andre. Jeg tror ikke, at nogen har taget min identitet for at afgive en stemme til et europaparlamentsvalg. Det lyder for usandsynligt, siger Kasper Barfoed.
Der var en mand
Lars Nibelius, kontorchef og øverste ansvarlig for valgafvikling i Gentofte Kommune bekræfter, at Kasper Barfoed ikke kunne sætte sin stemme søndag eftermiddag.
Han bekræfter også, at der blev udskrevet et erstatningsvalgkort til en Kasper Barfoed klokken 9.19.
- Jeg kan ikke sige, hvad der er sket, siger han.
Han fortæller, at de kun udskriver erstatningsvalgkort ved fremvisning af legitimation. Derefter går de ud i et baglokale, taster vælgerens personnummer ind og slår vedkommende op i kommunens valgsystem.
Det er fortegnelsen over alle vælgere i Danmark inddelt i kommuner.
- Der er ikke blevet tastet et forkert navn ind, da vi kun taster personnummer ind, siger Lars Nibelius, som kontaktede Indenrigsministeriet om den pudsige situation.
OM EUROPA-PARLAMENTSVALGET
Europa-Parlamentsvalget finder sted i samtlige af EU’s medlemslande mellem 23. og 26. maj.
Alle EU-borgere har ret til at stemme. I Danmark er valgdatoen fastlagt til 26. maj.
Der skal vælges 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentsvalget. De stiller op på lister som ved Folketingsvalget. Listerne udgøres af partier eller bevægelser, og hver liste kan stille op til 20 kandidater.
Europa-Parlamentet fungerer som det ene kammer i EU’s lovgivningsapparat, og sammen med Rådet vedtager det EU’s love.
Kilde: EU-Oplysningen.
Derfra lød svaret, at der ikke var noget at gøre. Kasper Barfoed kunne klage til Indenrigsministeriet, men valget ville være slut, og hans stemme brugt - dog ikke af ham selv.
- Jeg kan og vil ikke skrive under på, at han har været her klokken 9.19. Men der har været en mand på samme alder og med legitimation nede og stemme, siger Lars Nibelius.
Tilbage sidder Kasper Barfoed med en flad og udemokratisk fornemmelse.
- Jeg føler mig krænket over, at jeg ikke kunne bruge min grundlovssikrede ret til at stemme. Jeg har klaget til Indenrigsministeriet, men der er ikke mulighed for at rode bod på det, siger han.
