For to år siden lagde et stort antal flygtninge og migranter voldsomt pres på de danske grænser. Men de lagde også pres på det danske asylsystem og de mennesker, der sidder bagved.
Og det fik Henriette Frees Esholdt at mærke. Hun arbejdede sidste år som sagsbehandler i Sandholmlejren. Her var hun med til at bestemme skæbnen for de flygtninge og migranter, der i 2015 var vandret ind over den danske grænse i håb om at få asyl i landet.
Men efter knap fem måneder i jobbet måtte Henriette Frees Esholdt sygemelde sig med stress. Arbejdspresset blev for stort.
For lidt tid til et vigtigt stykke arbejde
På Danmarks største asylcenter var Henriette Frees Esholdt de desperate asylansøgeres første møde med det danske asylsystem.
Hun stod nemlig for den såkaldte oplysnings- og motivsamtale, der blandt andet skulle opklare, om ansøgeren havde grundlag for at få asyl i Danmark. Med andre ord; hvor slemt var det, de havde oplevet?
Jeg kan huske i starten, hvor en mand fortalte, at han havde været udsat for en voldtægt. Så reagerer man jo empatisk og siger, ”det er jeg rigtig ked af at høre”, men ret hurtigt, bliver det måske noget, man bare siger ”nå” til.
Men Henriette Frees Esholdt oplevede ofte, at der var sat alt for lidt tid af til de vigtige samtaler, der nemt kunne strække sig over 8-10 timer.
- Jeg oplevede, at de organisatoriske rammer slet ikke understøttede det arbejde, jeg skulle lave, fortæller hun torsdag i ”Go’ Morgen Danmark”.
Tillid under tidspres
Strenge tidskrav og en kø af menneskerne udenfor døren gjorde det sværere for sagsbehandlere som Henriette Frees Esholdt at få ansøgerne til at åbne sig op. Noget, der ellers var vigtigt for at få kortlagt deres gøren og laden.
- Det handler meget om at skabe en tillid i samtalerne, så personen vil åbne op omkring, hvorfor man søger asyl, siger Henriette Frees Esholdt.
Om de afgørelser hun har været med til at træffe har været forhastede, mener Henriette Frees Esholdt ikke, at hun kan svare på, men én ting er ifølge hende sikkert:
- Havde rammerne været bedre, kunne man have skabt en bedre samtale, der havde været sjovere både for ansøgeren, men bestemt også for mig som sagsbehandler, siger hun.
Udlændingestyrelsen understreger i et skriftligt svar til ”Go’ Morgen Danmark”, at presset på systemet ikke er gået ud over kvaliteten af arbejdet, selvom situationen ifølge dem dengang var ”ekstraordinær”.
- Der er en klar erkendelse i ledelsen af, at det var en hård periode for vores medarbejdere, som alle ydede en meget stor indsats. Men vores vurdering er også, at afgørelsen havde en ordentlig kvalitet, skriver vicedirektør i Udlændingestyrelsen Anni Fode.
- Det kan være, at de har været udsat for tortur
Men foruden det store arbejdspres, der lå på skuldrene af Henriette Frees Esholdt, lå også en følelsesmæssig belastning. Det var nemlig ikke småting, hun måtte lægge øre til under hendes mange samtaler med asylansøgerne.
- Det kan være, at de har været udsat for tortur, er blevet truet på livet eller har set nogle nære slægtninge dø for øjnene på dem, fortæller hun i ”Go’ Morgen Danmark”.
Hun forklarer også, hvordan noget af medmenneskeligheden gik tabt med så mange mennesker og skæbner, der kom ind og ud af døren.
- Jeg kan huske i starten, hvor en mand fortalte, at han havde været udsat for en voldtægt. Så reagerer man jo empatisk og siger, ”det er jeg rigtig ked af at høre”, men ret hurtigt, bliver det måske noget, man bare siger ”nå” til. Den følelsesmæssige forhærdelse skete ret hurtigt, fortæller Henriette Frees Esholdt, der i dag er rask igen og forsker i sociologi på Lund Universitet i Sverige.
