Serieiværksætter lovede konen at stoppe – men så fandt han endelig en idé, der duede

50 reoler, 7000 armbånd og en håndfuld prototyper fylder godt op i Mikkel Bertelsens kælder i Skibby, men han kan ikke lade være med at finde på nyt.

Tømmermændene fra gårsdagens fest lagde en dæmper på energien.

Alligevel sad han i haven og kedede sig. Der skulle ske noget. Noget sjovt.

Mikkel Bertelsen gik ud i værkstedet, som bugnede af magneter i forskellige størrelser. Det var de sølle rester af et kuldsejlet projekt, han havde troet skulle gøre ham rig.

Nu fik de efterladte magneter endelig et formål.

Mikkel Bertelsen lavede en spilleplade af en papkasse. Ved hjælp af magneterne kunne han styre to tuschpropper rundt på pladen som en slags airhockey.

Mikkel Bertelsen var engang meget bange for, at andre ville stjæle hans idéer. I dag ved han, at man bliver nødt til at få idéerne afprøvet i praksis.
Mikkel Bertelsen var engang meget bange for, at andre ville stjæle hans idéer. I dag ved han, at man bliver nødt til at få idéerne afprøvet i praksis.
Foto: Klask

Da han kom til at køre den ene prop ud over kanten, gav det et klask, da den ramte magneten på den modsatte side af pappet.

I det øjeblik var han ikke i tvivl. Det her ville blive en succes. Og det skulle hedde Klask.

- Jeg følte, det var noget specielt. Men den følelse havde jeg desværre haft før, siger han.

Indtil da havde Mikkel Bertelsens intuition ikke altid båret frugt. Faktisk havde den ramt så skævt, at han havde lovet sin kone ikke at opfinde mere.

Entreprenør i hjertet

Allerede som barn var Mikkel Bertelsen opfindsom.

I skolen foldede han små ståltrådscykler, som han solgte til klassekammeraterne, og da han en vinter så en nisse, der var skåret ud i træ, fik han sat gang i en produktion derhjemme.

Mikkel fik smag for entreprenørlivet, og da han en del år senere var blevet uddannet tømrer, valgte han at gå selvstændig sammen med en ven.

I tømrerværkstedet fik fantasien frit spil, og for ti år siden fik Mikkel Bertelsen sin første geniale idé.

Det troede han i hvert fald.

En dyr idé

Mikkel Bertelsen skabte en reol, som var bygget til stanniol og husholdningsfilm, og han var ikke et øjeblik i tvivl om, at han havde ramt plet.

- Jeg ville gerne opfinde noget, jeg kunne leve og blive rig af. Det havde altid været min drøm, fortæller han i 'Go' morgen Danmark'.

Han fik i første omgang produceret 150 af de væghængte reoler, som han slæbte hjem i sorte plastikposer, så idéen ikke blev stjålet.

Reolens hylder var en anelse skæve, og derfor blev den døbt Sned. Plastfolien på nederste hylde hænger fast ved hjælp af magneter. Det var dem, Mikkel Bertelsen fik en masse i overskud af.
Reolens hylder var en anelse skæve, og derfor blev den døbt Sned. Plastfolien på nederste hylde hænger fast ved hjælp af magneter. Det var dem, Mikkel Bertelsen fik en masse i overskud af.
Foto: Privatbillede

Illusionen brast dog med et brag, da Mikkel Bertelsen viste sin opfindelse til en forhandler.

Han var umiddelbart optimistisk og mente, at reolerne kunne sælges for 1000 kroner stykket. Problemet var bare, at de havde kostet 1200 kroner at producere.

- Jeg havde levet i min egen verden og været så bange for, at idéen blev stjålet, at jeg ikke havde afprøvet den på nogen før da, fortæller Mikkel Bertelsen.

Det lykkedes ham alligevel at afsætte en del af reolerne til venner og familie, men de sidste 50 røg i kælderen – sammen med et lige så stort antal matchende vinreoler, toiletrulle- og magasinholdere, han i ren eufori også havde fået fremstillet.

Det skrinlagte reolprojekt havde kostet ham dyrt. Både økonomisk og tidsmæssigt. Og det var da, hans kone sagde stop. Nu måtte det være nok med alt det opfinderi.

Opbakning alligevel

Der gik dog ikke lang tid, før Mikkel Bertelsen sad med tømmermænd i haven og alligevel kom til at opfinde noget nyt.

Denne gang var det dog en anden genre. Det var et spil. Noget, der kunne få folk til at grine.

Han ville ikke lave samme fejl som sidst, så allerede samme eftermiddag inviterede han sin nabo over til et spil Klask.

Klask spilles af to personer, og reglerne er simple: Det gælder om at få kuglen ned i modstanderens målhul - uden selv at ryge i hullerne.
Klask spilles af to personer, og reglerne er simple: Det gælder om at få kuglen ned i modstanderens målhul - uden selv at ryge i hullerne.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Også hans kone var fascineret af spillet og glemte for en stund det løfte, hun ellers var blevet givet. Hun foreslog, at spillet ikke kun skulle lanceres som et familiespil, men også som et barspil.

Med den idé i baghovedet gik Mikkel Bertelsen til Tuborg, som endte med at bestille 1250 spil, som de lagde ud på værtshuse i hele landet.

På hver enkelt af de 1250 håndlavede spil påklistrede Mikkel Bertelsen et regelsæt med et link til sin hjemmeside.

Han forventede, at det nu ville vælte ind med bestillinger, men der forblev stilhed.

550.000 solgte eksemplarer

I 2014 – året efter det så dagens lys – blev Klask tildelt Juryens Specialpris til brætspilskåringen Guldbrikken.

I stort set samme ombæring viste to firmaer interesse for spillet, og Mikkel Bertelsen gav det finske spilfirma Competo lov til at producere, markedsføre og sælge Klask i hele verden.

Mikkel Bertelsen producerer stadig selv en del Klask-spil. Logospil kalder han dem, fordi de er designet specielt til virksomheder eller privatpersoner, der ønsker et særligt billede på banen.
Mikkel Bertelsen producerer stadig selv en del Klask-spil. Logospil kalder han dem, fordi de er designet specielt til virksomheder eller privatpersoner, der ønsker et særligt billede på banen.
Foto: Henrik Brus Christensen

Derfra gik det stærkt, og i alt er der nu solgt flere end 550.000 spil i 38 lande. Det er nok til, at både han og konen kan leve af det. Præcis som han drømte om.

- Klask får folk til at grine og have det skægt. Jeg er edderfløjtende glad for, at det er det, der har fået succes, og ikke den der reol, siger han.

Et spillende armbånd

Selvom Competo overtog produktionen i 2014, er Mikkel Bertelsen med, når der holdes mesterskaber i Klask, ligesom han promoverer spillet på brætspilsmesser verden over.

De seneste år er der blevet afholdt VM i Klask. Mikkel Bertelsen er altid til stede, men selvom han er idémanden bag, kan han slet ikke måle sig med de bedste Klask-spillere.
De seneste år er der blevet afholdt VM i Klask. Mikkel Bertelsen er altid til stede, men selvom han er idémanden bag, kan han slet ikke måle sig med de bedste Klask-spillere.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Det var på sådan en messe, han fik den første gode idé efter Klask.

Han fik øje på en køkkenelastik, der lå på gulvet. Den var stor nok til at kunne nå to gange rundt om hans håndled, og der fik den lov at sidde.

Mens han gik og fumlede med elastikbåndet på sit håndled, fandt han på, at man kunne lave et spil ud af det. Dyste om, hvem der hurtigst kunne vikle det på uden at bruge den anden hånd. Wikkel skulle det hedde.

Endnu en gang tænkte Mikkel Bertelsen stort.

- Det skulle være en slags sten-saks-papir, som man altid havde lige ved hånden. Så kunne man wikle om opvasken for eksempel, siger han.

 

Han var så tændt på sin idé, at han fik nogle af sine venner til at investere i den.

Han fik produceret 7000 Wikkel-armbånd, bygget maskiner, der nøjagtigt kunne måle ens wikletid, og brugte 25.000 kroner på en promoveringssang, som aldrig kom i brug. Endnu en gang var omkostningerne højere, end det forbrugerne var villige til at betale.

Det gik først op for Mikkel Bertelsen, at Wikkel ikke ville blive en succes, da han havde det med på internationale brætspilsmesser. Hvor Klask havde fået masser af opmærksomhed, gik folk stort set lige forbi Wikkel-standen.
Det gik først op for Mikkel Bertelsen, at Wikkel ikke ville blive en succes, da han havde det med på internationale brætspilsmesser. Hvor Klask havde fået masser af opmærksomhed, gik folk stort set lige forbi Wikkel-standen.
Foto: Privatbillede

- Det ærgrer mig stadigvæk, at jeg fik lokket mine kammersjukker med. Jeg fortryder, at jeg involverede dem økonomisk, siger han.

Stadig nye idéer

Siden Wikkel er der kommet endnu et par brætspil til samlingen i den nu 44-årige opfinders kælder, og idéerne bliver ved med at poppe op. For eksempel når han bliver frustreret over, at det skal være så bøvlet at fjerne ukrudt mellem terrassefliserne.

Hver gang er han overbevist om, at han har ramt en guldåre, men af skade har han lært ikke at ræse ud og lave 100 eksemplarer.

Wikkel-armbåndene blev produceret i alle regnbuens farver.
Wikkel-armbåndene blev produceret i alle regnbuens farver.
Foto: Mikkel Bertelsen

Han fortryder alligevel ikke, at der nu ligger 7000 Wikkel-armbånd i kælderen. For han har ikke opgivet den idé.

- Wikkel er klar til en relaunch. For et par år siden blev fidgetspinneren en succes, og det var også en gammel opfindelse – det skal bare tages op igen på det rigtige tidspunkt, siger han og fortæller, at han stadig går med sit Wikkel-armbånd hver dag.

Det er dog ikke altid, han har nogen at wikle imod. For konen og børnene er ikke helt så trofaste over for armbåndet.

Hør Mikkel Bertelsen fortælle om sine op- og nedture med iværksætteri og se hans spil i aktion i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik