Sjælden lysstærk halo omkring månen over Ølstykke onsdag aften den 28. marts 2018. Foto: Thomas Tomz Henriksen / Privatfoto

Fra Greve Strand tog Dorte Hartig dette foto af den lysende ring om månen. Foto: Dorte Hartig / Privatfoto

Henriette Elmøe fangede haloen over København onsdag aften. Foto: Henriette Elmøe / Privatfoto

1 af 3

Så du det også? Sjældent månefænomen spottet i aftes

I samarbejde med tv2.dk

Fænomenet med den imponerende, lysende ring om månen kaldes en halo og kunne ses flere steder i landet i aftes og i nat.

- Jeg havde ikke de vilde planer om en storslået naturoplevelse - da jeg blot lige skulle ud i baghaven for at hive lidt tobak.

Sådan skriver Thomas Tomz Henriksen fra Ølstykke til TV 2 VEJRET, da han sendte ovenstående foto sent onsdag aften.

Ikke desto mindre var det en stor oplevelse, Thomas fik sig, da han kastede blikket op mod den næsten fulde måne klokken 22.13.

En stor, lysende ring omkransede månen, og fra flere steder i landet kunne man se det flotte fænomen.

Ringen kaldes en halo, og ordet stammer fra græsk, hvor det betyder cirkel eller runding.

Opstår i højtliggende skyer

En halo kan opstå, når der på himlen højt oppe i atmosfæren findes et tyndt lag af såkaldte cirrusskyer, der består af iskrystaller og typisk befinder sig i 8-10 kilometers højde.

Disse små iskrystaller virker som små prismer, der bryder og reflekterer månens lys på en måde, så der dannes en lysende ring omkring månen.

Når månens lys passerer igennem sådan et iskrystal, afbøjes det med en radius på 22 eller 46 grader. Det mest almindelige er 22 grader-haloer. 

Ses oftest omkring solen

Haloer ses langt oftere omkring solen end om månen, da en månehalo ud over sammenspillet med de højtliggende cirrusskyer også kræver en stærkt lysende måne.

Månen lyser oftest kun så stærkt i få dage omkring fuldmåne. Selvom det først er fuldmåne på lørdag, var månen dog allerede lysstærk nok til at skabe en halo onsdag aften.

Kan bebude dårligt vejr

En halo siges ofte at være tegn på dårligt vejr - og der er faktisk noget om snakken.

De højtliggende cirrusskyer, som er med til at skabe haloen, findes nemlig typisk på forsiden af fronter, som senere kommer med tykkere skyer og regn eller sne til Danmark.

I tilfældet onsdag aften stammede de højtliggende skyer fra det frontsystem, som i dag giver sne til hele den sydlige del af landet.

Satellitbillede af Danmark onsdag aften den 28. marts klokken 20.56. Haloen kunne især ses fra Midt- og Østjylland til Sjælland, hvor området med højtliggende skyer (blålige nuancer markeret med gule pile) var mest udpræget. Foto: DMI