Foto: Erik Luntang, Scanpix

Regeringen flytter Miljøstyrelsen fra København til Odense

I samarbejde med tv2.dk

Ifølge TV 2's oplysninger rykker Miljøstyrelsen fra København til Danmarks tredjestørste by.

Miljøstyrelsen skal flyttes fra København til Odense. Det erfarer TV 2 forud for regeringens præsentation af udflytning af statslige arbejdspladser onsdag middag.

Ifølge en årsrapport fra Miljø- og Fødevareministeriet havde Miljøstyrelsen omkring i 2016 424 årsværk.

Miljøstyrelsen, der blev oprettet i 1972, ligger i dag på Østerbro og er en del af Miljøministeriet.

En af styrelsens store opgaver består i administration af miljøbeskyttelse.

Samlet kommer 4024 statslige arbejdspladser til provinsen, men det er først på et pressemøde klokken 13, at regeringen vil fortælle, hvor og hvem det drejer sig om.

Læs også Væggelus hærgede kollegieværelser i et halvt år

Historisk udflytning 

En opgørelse fra Finansministeriet viser, at Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland får omkring 1000 arbejdspladser hver. Til gengæld bliver der kun 399 nye arbejdspladser i det nordjyske.

Regeringen kalder selv den nye udflytningsplan for historisk. Reelt er der dog kun tale om, at 1824 statsansatte onsdag får at vide, at deres arbejdsplads flytter fra hovedstaden.

Når regeringen alligevel når frem til omkring 4000 skyldes det, at der medtages cirka 1500 (500 flytninger – 1000 nye job) arbejdspladser i den allerede planlagte ændring på skatteområdet samt oprettelsen af 600 stillinger i Forsvaret uden for København i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

Læs også Væggelus hærgede kollegieværelser i et halvt år

I samarbejde med tv2.dk