Rasmus Seebachs millionprojekt bygges af underbetalte litauere

Forholdene på byggepladsen betegnes som farlige for de litauiske håndværkere, som ifølge TV 2's udregninger tjener under 50 kroner i timen.

Rasmus Seebach har skrevet tonsvis af hits og sat rekorder med sit imponerende pladesalg. Og de millioner, som er rullet ind på kontoen, bliver blandt andet investeret i ejendomme.

For nylig kom det frem, at Rasmus Seebach er en af en lang række investorer bag opkøbet af tre ejendomme langs Strandvejen nord for København. En handel, som ifølge mediet Ejendomswatch har kostet ”et trecifret millionbeløb”.

Men også på Frederiksberg har Rasmus Seebach sammen med sine forretningspartnere investeret 17 millioner kroner i en ejendom, som han er ved at ombygge til syv separate lejligheder. Ejendommen har han købt via sit selskab 'S & S Ejendomsinvest ApS', som han ejer sammen med to forretningspartnere.

Men TV 2 kan nu afsløre, at villaen bliver ombygget under farlige forhold og til lønninger på under 50 kroner i timen.

Rasmus Seebachs villa på Frederiksberg, hvor der ifølge Arbejdstilsynet har været en lang række farlige forhold.
Rasmus Seebachs villa på Frederiksberg, hvor der ifølge Arbejdstilsynet har været en lang række farlige forhold.
Foto: TV 2

LOVBESTEMT MINDSTELØN I DANMARK?

TV 2 sætter den kommende tid fokus på det rekordhøje antal udlændinge som arbejder i Danmark - i 2018 var der knap 400.000.

De mange udlændinge har fået statsminister Lars Løkke Rasmussen til at lufte ideen om at indføre en lovbestemt mindsteløn. På facebook skrev han den 3. april:

- Jeg har ikke det endegyldige svar, men jeg føler mig mere og mere overbevist om, at vi er nødt til at kigge fordomsfrit på, om vi kan tillægge løn- og arbejdsvilkår på repræsentative overenskomster større betydning for at undgå, at brodne kar misbruger den danske model.

Risiko for alvorlig personskade og amputation

I januar besøgte Arbejdstilsynet villaen og kom med en lang række strakspåbud på grund af farlige forhold. Det stod så grelt til med sikkerheden, at der blev givet et såkaldt rådgivningspåbud på grund af alt for mange arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet krævede, at der skulle tilknyttes en ekstern konsulent på byggepladsen for at få rettet op på sikkerheden.

Arbejdstilsynet gav følgende strakspåbud:

  • Strakspåbud om at sikre ansatte mod unødig udsættelse for træstøv ved indendørs brug af kap-geringssav. Kontinuerlig indånding af træstøv kan på sigt give lungeproblemer og lungeskader hos de ansatte.
  • Strakspåbud om at sikre at kap-geringssaven kan benyttes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der er stor risiko for berøring af savens klinge, hvilket kan medføre amputationer af fingre til følge. Beskyttelsesskærmen var sat ud af drift.
  • Strakspåbud om at sikre, at adgangsvejen på loftet holdes fri for materialer eller genstande, der kan være til fare for færdslen. Det medfører en øget risiko for fald og snubleulykker med personskade til følge.
  • Strakspåbud om at sikre, at der etableres kollektive foranstaltninger til sikring mod gennemstyrtning ved færdsel til loftet. Gulvet på 1. sal var revet op, og træbjælkerne blottet, de ansatte gik fra gulvbjælke til gulvbjælke for at komme hen til trappen. De ansatte risikerer at styrte cirka 2,5-3 meter ned igennem forskallingsbrædderne og ned til stueetagen, som kan medføre alvorlig personskade med varige mén til følge.

quote Enten er man totalt elendig til det, man laver, eller også er man bare fuldstændig flintrende ligeglad.

Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær, 3F i Valby

Strakspåbuddene blev givet til den litauiske entreprenør Tronas UAB, som er hyret af Rasmus Seebach og hans kompagnoner til at renovere villaen.

Fagforbundet 3F mener, der er tale om alvorlige brud på helt basale sikkerhedsregler, og at bygherren - i dette tilfælde S & S Ejendomsinvest Aps - må påtage sig ansvaret for at sikre ordentlige vilkår for de litauiske håndværkere.

- Bygherren må simpelthen tage sig nogle forholdsregler og sikre sig, at tingene foregår ordentligt. Det handler både om løn, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og så videre, siger Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 3F i Valby.

REKORDMANGE UDENLANDSKE ARBEJDERE I DANMARK

Antallet af udenlandske arbejdere i Danmark er steget med 60 procent siden 2011. I 2018 var der 384.016 beskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark ifølge jobindsats.dk

Men ofte halter det med arbejdsforholdene. Arbejdstilsynet oplyser, at godt hver anden udenlandsk virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet, fx forbud, strakspåbud osv. Siden 2012 har Arbejdstilsynet givet 7.837 reaktioner til udenlandske virksomheder. 

Dansk forskning viser 30 procent større risiko for, at arbejdere fra andre EU-lande får en arbejdsskade i Danmark, end danskere. 

 Han oplever ofte, at danske bygherrer skriver krav til arbejds- og lønforhold ind i kontrakter med udenlandske firmaer, men intet foretager sig for at sikre, at kravene bliver overholdt.

- Man kan jo sagtens skrive på et stykke papir, at alt skal foregå efter reglerne, og at overenskomsterne skal overholdes. Men når man ikke gider tjekke de faktiske forhold, er det stykke papir ikke noget værd, siger Rasmus Kreutzman.

En af de ansatte i Tronas UAB i arbejde på villaen ejet af Rasmus Seebach.
En af de ansatte i Tronas UAB i arbejde på villaen ejet af Rasmus Seebach.
Foto: TV 2

 

Uforsvarlig udgravning

Allerede inden Rasmus Seebach købte sig ind i ejendommen på Frederiksberg var der massive problemer med sikkerheden. Under et tidligere besøg på byggepladsen har Arbejdstilsynet konstateret flere alvorlige sikkerhedsproblemer hos den litauiske entreprenør. På det tidspunkt var det kun kompagnonen Lasse Søndergaard Pedersen, som ejede villaen.

Der var blandt andet intet sikkerhedsudstyr ved brug af kædesave, hvilket betød, at de ansatte var i risiko for at "pådrage sig alvorlig personskade i form af amputation eller alvorlige blødninger."

Der var ingen afskærmning under udgravningen af en kælder i 2,5 meters dybde, hvilket udgjorde en nedstyrtningsrisiko. Desuden var der risiko for, at hele udgravningen ville styrte sammen. Arbejdstilsynet vurderede, at udgravningen var meget "uforsvarlig", fordi de ansatte "risikerer at blive dækket af jord under sammenstyrtning af udgravning og kan risikere at pådrage sig alvorlig personskade med varige mén."

- Jeg vil sige, at med de billeder, jeg har set derudefra, med nedstyrtningsfare, folk der går nede i dybe huller, som kan styrte sammen. Så er man enten totalt elendig til det, man laver - og ved overhovedet ikke noget om at bygge et hus - eller også er man bare fuldstændig flintrende ligeglad, siger Rasmus Kreutzmann.

S & S Ejendomsinvest har købt villaen for 17 millioner kroner i 2018.
S & S Ejendomsinvest har købt villaen for 17 millioner kroner i 2018.
Foto: TV 2

 Tjener ifølge udregninger maksimalt 9698 kroner om måneden

Da TV 2 opsøgte villaen på Frederiksberg var syv litauiske håndværkere fra entreprenørvirksomheden Tronas UAB i fuld gang med at renovere villaen. Vi ville gerne vide, hvad de tjente, men de fortalte os, at de havde fået at vide, at de ikke måtte tale med journalister.

For at finde ud af, hvor meget de tjener, kiggede vi derfor i det litauiske erhvervsregister. I Litauen er det nemlig offentligt tilgængeligt, hvor meget løn en virksomhed betaler sine ansatte.

I registret stod der, at de 28 ansatte i Tronas UAB i gennemsnit tjener 735 euro eller 5512 kroner om måneden. Den litauiske mindsteløn er ifølge det litauiske fagforbund LPPSF 550 euro om måneden.

For at finde ud af, hvad de ansatte maksimalt kan tjene, har vi forudsat, at alle andre end de syv ansatte på Frederiksberg får den absolutte mindsteløn. Det betyder, at de syv ansatte på Frederiksberg kan tjene op til 1293 euro eller 9698 kroner om måneden.

- Ja, det virker utrolig lavt for dig som dansker. Men det er virkeligheden for mange af vores medlemmer, som rejser ud. De tjener en løn, som er udmærket i vores øjne, men som er meget lav i forhold til eksempelvis Danmark, forklarer Jurga Subaciute, som er næstformand i det litauiske fagforbund LPPSF.

Hun har selv gennemgået oplysningerne om Tronas UAB og deres medarbejderes lønninger og betegner de litauiske lønregistre som værende meget troværdige.

- Vi ser tit, at lønningerne er meget lave i forhold til de lokale forhold, og at de udsendte litauere lever meget billigt, for så kan de også spare op af de skattefri diæter, som de får udbetalt til mad, mens de er udsendt, siger Jurga Subaciute.

Er på byggepladsen 57 timer om ugen

De syv litauere ankommer i en orange varevogn tidligt om morgenen
De syv litauere ankommer i en orange varevogn tidligt om morgenen
Foto: TV 2

TV 2 har i en uge holdt øje med, hvor meget de litauiske håndværkere arbejder. Hver morgen ankom de til ejendommen kort før klokken syv. De forlod byggepladsen klokken 17 og var der altså cirka ti timer om dagen. Om lørdagen arbejdede de fra klokken 8 om morgenen til klokken 15, altså syv timer.

De syv litauere sætter sig ind i den orange varevogn sidst på eftermiddagen, efter en arbejdsdag på 10 timer. 
De syv litauere sætter sig ind i den orange varevogn sidst på eftermiddagen, efter en arbejdsdag på 10 timer. 
Foto: TV 2

I alt var de på byggepladsen 57 timer, men fraregner vi pauserne, arbejdede litauerne 52 timer om ugen.

Hvis vi forudsætter, at oplysningerne om de 9698 kroner, som oplyst til de litauiske myndigheder, er korrekte, og at de arbejder 52 timer om ugen, giver det en timeløn på 46 kroner og 18 øre.

TV 2 har talt med en række naboer til byggepladsen på Frederiksberg. Naboerne var ikke klar over, hvem der stod bag byggeriet, men fortalte samstemmende, at de arbejdstider på 57 timer om ugen, som TV 2 havde observeret, var helt typiske for de litauiske håndværkere.

- Det her er klokkeklar underbetaling. Vi har besøgt pladsen, og vi har også set indberetningerne til de litauiske myndigheder. Firmaet vil ikke samarbejde med os, men det er jo åbenlyst, hvad der foregår, siger Rasmus Kreutzmann fra 3F, som nu har varslet konflikt mod det litauiske firma, Tronas UAB.

Ikke første gang

Fagbladet 3F har tidligere fortalt, hvordan Rasmus Seebach fik renoveret sin private villa på en af Frederiksbergs mest eksklusive adresser af polske håndværkere, som arbejdede for timelønninger på under 50 kroner i timen.

Ved den lejlighed fremlagde Rasmus Seebach en entreprisekontrakt, hvori han havde krævet, at arbejdet på hans ejendom foregik på overenskomstmæssige vilkår.

Men i den nye sag har Rasmus Seebach ikke ønsket at fremlægge nogen kontrakt, som TV 2 kan citere fra.

TV 2 har kontaktet Rasmus Seebach for at få en kommentar til de lave lønninger, og at Arbejdstilsynet har konstateret farlige forhold på byggepladsen.

Men sangeren har ikke svaret på TV 2s henvendelser.

Gennem sin manager, Nicolaj Bundesen, afviser Rasmus Seebach dog, at han har været vidende om de farlige arbejdsforhold og underbetaling.

Polakker fik 50 kroner i timen for at renovere Rasmus Seebachs egen millionvilla på Frederiksberg i 2013. Popsangeren havde dog forsøgt at gardere sig mod lønfusk i en entreprisekontrakt.
Polakker fik 50 kroner i timen for at renovere Rasmus Seebachs egen millionvilla på Frederiksberg i 2013. Popsangeren havde dog forsøgt at gardere sig mod lønfusk i en entreprisekontrakt.
Foto: TV 2

Kompagnon: Ingen krav om ordentlige forhold til entreprenør

TV 2 har i flere uger været i dialog med Rasmus Seebachs manager, Nicolaj Bundesen, samt kompagnonen Lasse Søndergaard Pedersen om arbejdsforholdene på byggeprojektet.

Men det har i al den tid været svært at få et klart svar på, om de tre kompagnoner har stillet krav i kontrakten med deres litauiske entreprenør, om at arbejdet skulle udføres efter danske arbejdsforhold.

Da vi 15. marts forelagde dokumentationen fra Arbejdstilsynet for Lasse Søndergaard Pedersen, som er direktør i S & S Ejendomsinvest ApS, indrømmede han, at han og hans kompagnoner ikke havde stillet krav til arbejdsforhold og løn i kontrakten med den litauiske entreprenør Tronas UAB.

Men 28. marts sendte Rasmus Seebachs manager Nicolaj Bundesen dog en mail, hvori han hævdede, at der faktisk alligevel fandtes en sådan entreprisekontrakt, der viser, at "Rasmus har gjort sit for at sikre ordnede forhold."

TV 2 bad om at få kontrakten at se, men fik at vide, at kontrakten var fortrolig, og at der ikke måtte citeres fra den. TV 2 måtte ikke få at vide, om det drejede sig om en kontrakt mellem de involverede parter eller en anden type hensigtserklæring. Derfor afviste TV 2 at se kontrakten.

5. april skrev manager Nicolaj Bundesen i en mail, at han mente det var "uanstændigt og problematisk", at TV 2 ikke vil se kontrakten:

- Særligt med tanke på at du er sendt i byen af et medie som TV 2, som altid har behandlet vores artister og kunstnere med den respekt og værdighed man kan forvente fra et seriøst og professionelt medie som TV 2. (....red.) Vi giver dig en mulighed for at se helt vitalt kildemateriale, der i vores optik dokumenterer at RS har gjort alt i sin magt, og hvad der er forventeligt for at sikre forholdene hos underleverandøren, og som vil afkræfte dine påstande.

Advokat prøvede at stoppe artikler

Dagen inden den planlagte publicering af historien, søndag 7. april, kontaktede advokaten for S & S Ejendomsinvest ApS, Nikolaj Henriksen, TV 2.

Han tilbød, at TV 2 alligevel kunne "gengive", men ikke direkte citere, "det afsnit som handler om hvorvidt bygherren (og derved indirekte Rasmus Seebach) har sikret sig, at aftaleparten overholder reglerne."

TV 2 accepterede at se entreprisekontrakten på de vilkår.

Men tirsdag 9. april, dagen inden det var aftalt, at entreprisekontrakten skulle lægges frem på advokat Nikolaj Henriksens kontor, krævede han, at TV 2 skulle skrive under på ikke at bringe historien om Rasmus Seebach for at få lov til at se dokumentet.

Advokaten skrev:

- Årsagen til min klients velvilje i forbindelse med at fremlægge uddrag af et ellers fortroligt aftaledokument er, at man ønsker at undgå, at I bringer de påtænkte kompromitterende artikler eller indslag om min klient og/eller Rasmus Seebach. Det er derfor en betingelse for den aftalte besigtigelse, at I skriftligt bekræfter, at I IKKE bringer de påtænkte artikler og indslag om S&S Ejendomsinvest ApS og/eller Rasmus Seebach, såfremt de relevante uddrag af aftaledokumentet indeholder en bestemmelse, som forpligter entreprenøren til at overholde gældende regler, herunder i forbindelse med arbejdsvilkår for medarbejdere.

Dette usædvanlige krav har TV 2 afvist.

I hele korrespondancen, som har strakt sig over fire uger, har hverken de tre kompagnoner Lasse Søndergaard Pedersen, Nicolai Seebach, og Rasmus Seebach, manager Nicolaj Bundesen eller advokat Nikolaj Henriksen på noget tidspunkt betvivlet de faktuelle forhold i denne artikel, at Arbejdstilsynet har fundet farlige forhold på pladsen, og at litauerne arbejder til lønninger på cirka 50 kroner i timen.

- Der tegner sig jo et mønster, hvor han (Rasmus Seebach red.) siger én ting, men virkeligheden viser noget andet. Han vil gerne fremstå som en, der tager ansvar, men det er jo tomme ord. Den nye sag viser, at han og hans kompagnoner ikke tager ansvar som bygherrer. Hvis de virkelig ønskede ordentlige forhold, så skulle de jo handle derefter, siger Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær, 3F i Valby.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik