Foto: TV 2

Privatskole har droppet computeren: "Det hele skal ikke være sjovt"

I samarbejde med tv2.dk

Danmark er et af de lande i verden, der bruger computere mest i folkeskolen, men er den gammeldags undervisning bedre? Det mener privatskole.

Matematiklærer Charlotte Herforth står ved tavlen med tuschen i hånden klar til at begynde skoledagens første lektion.

Foran hende sidder Per Gyrum Skolens 6. klasse roligt side om side. På hvert bord ligger et grønt kladdehæfte i ternet papir og grundbogen slået op på kapitlet om cirkeldiagrammer.

De har også hver især et penalhus – alle i forskellige farver, former og mønstre. Mærket Eastpack ser dog ud til at gå igen på de fleste. 

Læs også Ligninger er ikke nok: Her undervises elever i robot-programmering

Men før eleverne griber passer og vinkelmåler og smider procenter ind i cirklerne, mangler der lige en sidste ting. Elevernes mobiltelefoner skal lægges i en kasse. Og de får dem først tilbage, når skoledagen er slut. 

På Per Gyrum Skolen låses alle mobiltelefoner inde, til eleverne har fri. Foto: TV 2

Den 2,5 år gamle nordsjællandske privatskole i Nivå er stort set teknologifri. Udover at ingen elever må have deres mobiltelefon på sig, til dagen er omme, er det kun de ældste elever fra 7. klasse og op, der bruger computer i undervisningen.

De yngste bruger ingen teknologi overhovedet, og 4.-6. klasse har kun en sjælden gang computer med, hvis de har fået det at vide mindst en dag forinden.

00:41 Luk video

Danmark i den absolutte verdenselite

Er man gået ud af 9. klasse for mere end 10 år siden, virker det måske meget genkendeligt og normalt, men det er det ikke i dagens folkeskole. De danske skoler bugner nemlig med computere og teknologi.

Ifølge den seneste undersøgelse fra 2013 foretaget af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) er der én computer per fire elever på de danske folkeskoler.

Og det tal er helt sikkert steget siden, vurderer forsker i pædagogik og it Jeppe Bundsgaard, der i øjeblikket er i færd med at gentage samme undersøgelse: 

Læs også Roskilde-skole dominerer opfinderkonkurrence

- Der er nok ned til to eller tre børn per computer lige nu. Og så er der jo det, som eleverne selv har med. Både i form af computere, mobiler, tablets og så videre. Så der er masser af hardware.

Dertil har Undervisningsministeriet siden 2012 sat fokus på at øge anvendelse af it i folkeskolen med en pulje på 500 millioner kroner, hvor de blandt andet har finansieret halvdelen af skolernes indkøb af digitale læremidler – en slags lærebøger, der bruges på computeren.

- Jeg tror, man kan sige, at Danmark ligger i den absolutte verdenselite, hvis det er en konkurrence om at bruge it mest (i skolen, red.). Der er lande som Australien, som bruger det mere, men ellers er det ikke mange lande, som har så massiv anvendelse af it, siger Jeppe Bundsgaard.

Den ideelle skole har ikke iPads

Men den tendens vil Per Gyrum Skolen helst ikke være en del af. Det er faktisk en af grundene til, at skolen blev grundlagt.

- Når man starter en privatskole, så er man ikke underlagt de samme krav, og så kan man i højere grad sige, hvordan skal den ideelle skole se ud. Og den ideelle skole har ikke iPads for eksempel, siger Charlotte Bie, der er skoleleder på Per Gyrum Skolen.

Deres mantra er, at man går i skole for at lære at lære, og det tager de digitale læringsmidler fokus fra, mener skolelederen: 

Læs også Trængte skoleelever råber op i læserbrev: "Hvor må vi være?"

- Læring skal ikke være én lang strafekspedition, men det er jo også vigtigt for eleven at vide, at nu lærer du noget, nu har du frikvarter, og nu lærer du lige noget igen. Det hele skal ikke være sjovt og handle om at indsamle mønter, og så kan du få lov, og så blinker det lidt, og så var det spændende. De skal også kunne genkende, når de lærer noget.

Teknologi er nutidens blyant

I det lille klasselokale er elevernes øjne rettet mod deres lærer, der er i gang med at samle op fra seneste lektion. 

I klasselokalet på Per Gyrum Skolen er der ikke en skærm at se. Foto: TV 2

Mange rækker hånden op for at fortælle, hvordan de har løst opgaverne. Og nogle gange udpeger Charlotte Herforth en, der ikke har hånden oppe, så alle får lov at svare.

Det er altså en noget anderledes matematiktime end på Nordagerskolen, som TV 2 tidligere har besøgt, hvor virtual reality-briller og jagt på point gav matematiktimen en mere legende facon.

Skolen på Midtfyn har generelt også en anden filosofi, eftersom alle skolens elever har fået en computer af kommunen, som bruges flittigt i undervisningen.

Og sådan mener Danmarks It- og Medievejlederforening, der arbejder for at udvikle og forny anvendelse af it i undervisningen, at fremtidens skole bør være:

- Teknologi er jo nutidens blyant. Der er jo meget få mennesker i dag, der kommunikerer med almindelig post. Det foregår digitalt, siger foreningens formand, John Klesner og understreger, at nye teknologier pludselig kan komme og gøre en forskel:

- Derfor er eleverne nødt til at være klædt på til dels, hvorledes vi har omgang med hinanden, så vi bliver digitalt dannede, men de skal også være omstillingsparate, fordi nye teknologier kommer dumpende ind, hurtigere end vi måske aner det.

Hvad hvis det ikke holder stik?

Men ifølge skoleleder på Per Gyrum Skolen er det ikke det, grundskolen handler om. Hun mener, at en masse mennesker har syntes, at it skal være omdrejningspunktet i fremtidens skole, og det er gået ud over elevernes læring.

- Det er godt nok et socialt eksperiment, vi laver med en skole, som er så vigtig en del af vores samfund, når vi siger, vi har fundet på noget nyt: Nu smider vi alt den gamle pædagogik ud med badevandet, og så laver vi en helt ny tanke om, at alt bare skal være moderne teknologi. Jeg rejser bare et lille rødt flag og siger, hvad hvis det ikke holder stik?, siger Charlotte Bie.

Hun understreger samtidig, at skolen ikke er teknologiforskrækket, men at det først skal komme i de senere klasser, og når det giver mening.

Både og

På den anden side af Atlanten og særligt i Silicon Valley - USA's teknologi-mekka - ses samme modtræk som på Per Gyrum Skolen. Her er ansatte i virksomheder som Facebook, Google og Apple begyndt at sende deres børn i skoler, hvor der ikke er en skærm sigte.

Men ifølge forsker Jeppe Bundsgaard er det svært at sætte formel på, hvor meget teknologi man skal bruge og hvornår. Der er gode og dårlige ting ved begge eksempler.

- Der er jo en fare, hvis didaktikken – altså den måde, man bruger det (teknologien, red.) på – ikke følger med den teknologi, man bruger. Man kan have en frygt for, at man har så meget fokus på at få teknologi ind i skolen, at man i virkeligheden glemmer at fokusere på at lave den bedste undervisning, siger han.

Dog fornemmer han også, at de digitale læremidler inden for de seneste år har udviklet sig til det bedre, og lærerne bliver bedre til at bruge dem hensigtsmæssigt. Og så er det vigtigt, at børnene tidligt lærer at kunne begå sig i en digitaliseret verden:

- De bruger jo digitale teknologier, fra de er et til to år gamle, så der er mange ting, som de nok bliver nødt til at lære ret tidligt. De bliver nødt til at få en hvis kritisk indstilling til ting, som de møder på internettet. De bliver nødt til at vide, hvornår de skal dele ting og installere ting. Derudover kan det også være fornuftigt at bruge digitale teknologier, fordi de kan noget, som analoge ikke kan, siger Jeppe Bundsgaard.

Savner ikke computeren

I den sidste del af lektionen på Per Gyrum Skolen laver eleverne deres egne undersøgelser, som de kan putte ind i et cirkeldiagram. 

Flere af eleverne i 6. klasse synes, de arbejder mere sammen, når de ikke har computeren med i undervisningen. Foto: TV 2

De fleste arbejder koncentreret sammen med sidemanden, mens læreren, Charlotte Herforth, bevæger sig rundt og hjælper og inspirerer.

Nogle af eleverne mister til tider koncentrationen, og arbejdet afbrydes af fnis og visken. Det ser dog mest ud til at skyldes det store kamera, TV 2s kameramand balancerer med på skuldrene og af og til peger ned i kladdehæfterne.

Men eleverne savner ikke computerne, de har haft til rådighed på deres tidligere skole:

- Jeg kom til at sidde og lave alt muligt andet end at lave det, man skulle. Når jeg ikke fik hjælp (af læreren, red.), sad jeg bare og lavede alt muligt andet. Her får jeg mere hjælp til de ting, jeg har brug for hjælp til, siger eleven Selma Mathiesen.

I samarbejde med tv2.dk