Venstre-politikeren Jan E. Jørgensen har skabt debat i ugens løb efter en kommentar på det sociale medie Twitter.
Her langer han ud efter dyre elektrikerpriser, der ifølge ham er op til 900 kroner i timen.
- En elektriker i København koster nu 900 kroner i timen. Der er skrigende behov for udenlandsk arbejdskraft, lød det i politikerens tweet.
Stribevis af brugere gik i rette med påstanden og hævdede modsat, at timelønnen var markant lavere, og Jan E. Jørgensen endte med egne ord ”i en mindre shitstorm”.
Politikeren lavede derfor et nyt opslag på Facebook, hvor han – modsat på Twitter, der kun tillader 280 tegn – bedre kunne uddybe sin holdning.
- Det vidner om et byggemarked, hvor efterspørgslen på håndværkere er langt højere end udbuddet. Derfor stiger prisen, og det kan betale sig for jyske håndværksmestre at køre herover ved større byggeopgaver, skriver Jan E. Jørgensen.
Her understreger han, at han taler om ”håndværkere, der ansættes på de større byggerier, hvor håndværkerne arbejder på akkord”, og at det ”selvfølgelig ikke er alle, der opkræver 900 kroner”.
900 kroner i timen er således det højeste beløb, han kender til. Tallene har han fra Frederiksbergs stadsarkitekt, der har dem fra en entreprenør, lyder det.
Mangel på arbejdskraft
Dagbladet Børsen skrev torsdag, at byggebranchen er presset i hele landet, og at især byggevirksomhederne i Midtjylland og Hovedstaden oplever mangel på arbejdskraft.
Ifølge overvismand Michael Svarer er prisstigninger en naturlig udvikling i en tid med økonomisk opsving, hvor virksomhederne har travlt og derfor har sværere ved at rekruttere medarbejdere.
- For os forbrugere betyder det, at der er pres på bygge- og anlægssektoren, og det vil formentlig presse priserne op, så det bliver dyrere for os at købe ydelser af håndværkere, siger han til TV 2.
I byggebranchen har de dog svært ved at genkende udviklingen, hvor elektrikere får så høje lønninger, som Jan E. Jørgensen beskriver. Det fortæller Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i TEKNIQ, der er arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for installationsbranchen.
- 900 kroner i timen er jo ikke en typisk pris, og vi kan slet ikke genkende billedet af, at der er tale om en "eksplosion" af priser og lønninger. Vi kan se, at der er travlt i branchen, men der er ikke lønfest, siger han til TV 2.
Direktør: Timepris på 900 er udtryk for høj værdi
Ifølge Niels Jørgen Hansen spænder elektrikerarbejde i dag over alt fra standardiserede håndværksydelser til meget komplekse, tekniske ydelser, der har en betydelig værdi.
- 900 kroner i timen er derfor ikke udtryk for, at priserne eksploderer, fordi der er meget at lave. 900 kroner i timen kan være udtryk for, at en elektriker kan lave noget arbejde, der sagtens kan have en værdi af 900 kroner, siger direktøren.
I brancheorganisationen Dansk Byggeri bekræfter de, at byggeriets lønninger er opadgående, men slet ikke i alarmerende tempo. Men udviklingen bekræfter ifølge dem, at der er behov for arbejdskraft udefra, som Venstres folketingsmedlem også hævdede.
- 900 kroner lyder som lidt i den høje ende. Men lidt polemisk kan man modsat spørge – Jan E. Jørgensen er jo uddannet advokat – hvad koster det at hyre en advokat i en time, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.
- I bund og grund skal man være glad for, at det går godt i byggeriet. Men selvfølgelig skal vi også fremadrettet håndtere den her udfordring med mangel på medarbejdere, fortæller økonomen.
Udbuddet skal øges
Flere af de eksperter og fagfolk, som TV 2 har talt med, peger på flere løsninger for at komme udfordringerne med manglende arbejdskraft til livs.
- Det danske arbejdsmarked ville jo gå i stå, hvis ikke vi havde adgang til udenlandsk arbejdskraft, siger Bo Sandberg.
Dansk Byggeris cheføkonom nævner også behovet for, at flere unge og flere kvinder vælger håndværkeruddannelser, samt at seniorer i højere grad vælger at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Niels Jørgen Hansen oplyser, at branchen gerne gjorde mere for at hente udenlandsk arbejdskraft.
- Vi synes, det er vanvittigt, at Danmark pålægger sig selv nogle helt unødvendige begrænsninger i vores muligheder for at rekruttere. Vi synes selvfølgelig, vi skal tage de her rekrutteringsproblemer og arbejdskraftmangel seriøst, fortæller han.
I den forbindelse siger overvismand Michael Svarer, at man fra politisk side kan gøre flere ting for at forsøge at øge arbejdsudbuddet.
- For eksempel at øge muligheden for at rekruttere udenlandsk. Men man kan også se på, om man kan trække noget af efterspørgslen ud af sektoren for eksempel ved at droppe bolig-job-ordningen eller at føre en mere stram finanspolitik, siger Michael Svarer.
