Det vælter ind med fanger i de danske fængsler.
Sådan lyder det fra formanden for fængselsforbundet, Kim Østerbye.
Men der er ikke plads til dem. Det presser fængselspersonalet og betyder, at de indsatte flere steder bliver nødt til at sidde to mand i cellerne.
- Det absurde er, at vi gennem de sidste fem til syv år har haft nedadgående belægning, så vi har lukket en hel del pladser, siger Kim Østerbye, som siger, at det er begyndt at gå den modsatte vej det seneste halve år.
Det er særligt antallet af varetægtsfængslede, der tester fængslerne. Det skyldes ifølge Kim Østerbye, at politiets ressourcer er tilbage på stationerne efter at have været prioriteret til grænse- og terrorbevogtning de seneste år.
- Det betyder, at vi kan se, at der bliver varetægtsfængslet flere. Så det vælter simpelthen ind med varetægtsfanger, siger Kim Østerbye.
Særligt de store fængsler rammes
Den såkaldte gennemsnitlige belægning nåede i uge tre op på 99,3 procent, viser Kriminalforsorgens seneste oversigt over kapacitet.
Det skal ses i lyset af, at det fra politisk side er besluttet, at belægningen maksimalt må komme op på 96 procent for fængslerne og 95 procent for arresthusene, hvis institutionerne skal kunne fungere optimalt.
Og det er særligt de store fængsler, såsom Enner Mark Fængsel i Horsens og Københavns Fængsler, der blandt andet består af Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Arrest, som er pressede på pladsen.
- Det er de, fordi den type fanger, der typisk sidder flest af der, er bandemedlemmer, og de kan ikke sidde to i en celle. Det ville være fuldstændig sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, siger Kim Østerbye.
Eksempelvis er Københavns Fængsler indrettet til 488 indsatte, men der sidder lige nu 529 fanger. Det betyder, at belægningen ligger på 109 procent.
I 13 af fængslets celler sidder der to indsatte sammen. I 12 af tilfældene er det udenlandske fanger.
KRIM: - Giv dem fodlænke på
Hos foreningen KRIM, der arbejder for at forebygge kriminalitet gennem oplysning og retshjælp, er formand Claus Bonnez bekymret for de indsattes rettigheder.
- Folk bliver presset. Det er i forvejen meget små celler, og der er mange mennesker på meget lidt plads. Når der er overbelægning på fængsler, er det velkendt – det ser vi både i Danmark og i udlandet – at der bliver mere vold. Personalet bliver mere presset, og de indsatte bliver mere presset, siger Claus Bonnez, som foruden formandskabet arbejder som forsvarsadvokat.
Han foreslår derfor, at man bør bruge fodlænkeordningen til varetægtsfanger. På den måde kunne man få flere ud af fængslerne.
- Når der er risiko for, de går ud og laver ny kriminalitet, kan man med fodlænkeordningen på samme gode måde mange gange sikre, at de bliver på et sted, hvor de ikke kan begå ny kriminalitet, lyder det fra Claus Bonnez, som henviser til, at det er normal praksis i andre lande.
I dag er reglerne således, at det kun er visse fanger, som er blevet dømt, der kan afsone med fodlænke.
Kriminalforsorgen: - Normalt med høj belægning
Hos Kriminalforsorgen erkender Jørgen Pedersen, som er chef for Koncern Ressourcer, at der mangler plads i de danske fængsler, og at det presser fængselspersonalet.
Men han mener ikke, der er grund til bekymring.
- Det er meget normalt, at vi i januar har et meget højt belæg. Desuden har vi taget affære – vi har åbnet nogle flere pladser i dag, og på mandag åbner vi en hel del ekstra pladser, og meget snart tager vi en helt ny afdeling i brug i Storstrøm Fængsel.
Er det så jeres vurdering, at problemet dermed bliver løst?
- Det tør jeg ikke love. Men vi gør, hvad vi kan, og vi følger udviklingen dag for dag, og vi åbner så meget vi kan, for det er absolut ikke i orden, at der så stort et belægspres.
Det er ikke noget nyt problem, det har været et problem et stykke tid. Hvorfor gør I først noget nu?
- Vi har hele tiden gjort noget ved det. Som sagt er vi vant til, at belæg svinger, og vi skal altså holde en belægning på 96 procent over hele året i gennemsnit. Derfor vil der i perioder være spidsbelastninger, som giver overbelæg.
Så du garanterer de ansatte og indsatte, at der er en løsning på vej?
- Jeg garanterer for de ansatte og de indsatte, at vi arbejder på højtryk for at få løst det her belægsproblem.
KRIM foreslår, at fangerne får fodlænker på – kunne det være en løsning?
- Det er det ikke umiddelbart. Fordi presset er ved varetægtsfængslingen, og fodlænken er kun til dømte afsonere, lyder det fra Jørgen Pedersen.
Det store pres på fængslernes kapacitet kommer efter en årrække, hvor der har været bedre plads i Kriminalforsorgen.
Antallet af indsatte er faldet siden 2013. Derfor har Kriminalforsorgen lukket en række institutioner midlertidigt. Det gælder blandt andet Kærshovedgård Fængsel, Vridsløselille Fængsel samt arresthusene i Nakskov, Nykøbing Faster, Tønder, Assens og Hjørring.
