Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

Postvæsnet i stor krise: "En umulig opgave for politikerne"

I samarbejde med tv2.dk

Minister har indkaldt til krisemøde om PostNord. Men det er svært at se, hvad løsningen på postkrisen er, påpeger analytiker.

At kalde det danske postvæsen for kriseramt ville næsten være en underdrivelse.

Den danske afdeling af PostNord har de seneste år tabt milliarder af kroner. Tusindvis af medarbejdere er blevet fyret. Mængden af sendte breve er faldet med omkring 90 procent siden årtusindskiftet.

Så hvad gør vi?

Det spørgsmål skal partierne bag postforliget onsdag drøfte på et krisemøde, hasteindkaldt af transportminister Ole Birk Olesen (LA).

- Jeg vil sige, at det nærmest er en umulig opgave, forklarer TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup Larsen forud for mødet.

- Vi skal kun et lille år tilbage, hvor man lavede det seneste forlig på området, der medførte forringelser i postvæsnet: Portoen blev dyrere og postvæsnet fik tilladelse til at være flere dage om at omdele brevene. Hvis der havde været lavthængende sparefrugter, havde man allerede plukket dem. Men der er nu skåret helt ind til benet. Og løsningen ligger ikke lige for. 

Læs også PostNord i krise: Nu bliver 1000 ansatte fyret

Flere fyringer

Et flertal på Christiansborg vedtog sidste år, at lempe på en række af de krav, der skal stilles til PostNords postuddeling. PostNord fik blandt andet tilladelse til at nøjes med at bringe post ud fem dage om ugen i stedet for seks, og tilladelse til at bruge op til fire dage på at levere et brev.

Med de lempede krav håbede politikerne at gøre PostNords forretning sundere. Men krisen i den danske afdeling af PostNord er blot eskaleret, og tidligere på måneden præsenterede selskabet endnu et nedslående årsregnskab og annoncerede samtidig ”en kraftig reduktion i antallet af medarbejdere i løbet af en periode af flere år”.

Vil ikke droppe forpligtigelse

Noget af det, politikerne indtil videre ikke har villet røre ved, er den såkaldte befordringspligt – PostNords forpligtigelse til at levere post til hele landet på samme vilkår. En forpligtigelse, der koster virksomheden dyrt, fordi der er langt større omkostninger forbundet med at levere breve i tyndt befolkede områder, end i de store byer.

- Dem, der har mere forstand på det her, end jeg har, kigger hele tiden på den befordringsforpligtigelse. Den bliver politikerne nødt til at opgive, lyder argumentet, forklarer Peter Lautrup Larsen og fortsætter:

- Jeg tror bare ikke, at klimaet på Christiansborg er sådan, at man seriøst vil overveje det. På grund af hele diskussionen om yderområderne og udflytning af statslige arbejdspladser. Symbolet vil være enormt, hvis postvæsnet begynder at gøre forskel på folk alt afhængigt af, hvor man bor. 

Læs også PostNord i krise: Svensk minister vil ikke afvise skilsmisse

En af de partier, der pure afviser at opgive befordringsforpligtigelsen, er Dansk Folkeparti.

- Det kan godt være, at der kun er en tiendedel af de breve tilbage, som der var, da vi sendte flest. Men de breve, der er tilbage, er de allervigtigste. Kommunikation til ældre mennesker om deres boligstøtte, sygehusindkaldelser og den slags. Det kan vi simpelthen ikke gå på kompromis med. Og med den størrelse Danmark har, burde det her kunne lade sig gøre – også til den samme pris i hele landet, siger partiets postordfører Henrik Brodersen.

Skal der bruges flere skattekroner?

En anden mulighed, politikerne har, er simpelthen at skyde flere penge ind i PostNord.

- Det kan man selvfølgelig gøre, siger Peter Lautrup Larsen.

- Men det er jo skattekroner – og så er der vel snart ingen penge tilbage til skattelettelser, når de bliver brugt til alt muligt andet.

Den danske stat ejer 40 procent af PostNord, mens den svenske ejer 60 procent. Forretningen i Sverige er langt mere lønsom end den danske, og det har fået den svenske erhvervsminister Mikael Damberg til at åbne for at splitte selskabet op.