Foto: Ida Marie Odgaard - Scanpix

Portræt af 'Raket-Madsen': - Mine børn var rædselsslagne for ham

I samarbejde med tv2.dk

Vi tegner her et portræt af den drabssigtede raketnørd, hvis navn er på alles læber i disse dage.

Virkeligheden har for længst overhalet fantasien i sagen om den svenske journalist Kim Wall, som forsvandt den 10. august efter en sejltur i opfinderen Peter Madsens ubåd UC3 Nautilus.

46-årige Peter Madsen sidder nu fængslet for uagtsomt manddrab på Kim Wall, hvis lig er blevet parteret. Hendes torso blev 21. august fundet i vandet ud for Amager. Han er derudover sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

’Raket-Madsen’ nægter sig skyldig, og fortæller, at Kim Wall døde som følge af en ulykke på Nautilus. Han erkender at have "begravet hende til søs".

Han har en udfordring i forhold til at samarbejde med andre. Han har en meget militæragtig indstilling.

Thomas Djursing, forfatter

Men hvem er han, denne Peter Madsen – også kaldet ’Raket-Madsen'?

Forfatteren Thomas Djursing har skrevet portrætbogen ’Raket-Madsen’. I forordet skriver Thomas Djursing: "Historien om Peter Madsen er fortællingen om en mand uden stopknap."

Læs også Peter Madsens forsvarer: Døgnet har ikke timer nok

Lidenskaben stammer fra faren

Peter Madsens lidenskab for raketter stammer fra faren, der var uddannet tømrer og selv lidt af en raketnørd.

Efter en turbulent barndom bliver Peter Madsens forældre skilt, da han er seks år gammel.

Efter et par år hos moren og dennes nye kæreste, flytter lille Peter hjem til sin gamle far.

Faren fortæller ofte Peter om fascinerende rumraketter og rejser til Månen. Peter drages af fortællingerne og begynder at eksperimentere med hjemmelavet krudt til raketter og brintballoner. I skolen opfattes han som noget af en nørd.

02:35

Miniportræt af Raket-Madsen.

Luk video

Læs også Svensk krimireporter: Ubådssagen gør ondt i svenske hjerter

En enspænder

Han deltager sjældent i klassefester og har næsten ingen kammerater. Til gengæld fordyber han sig i raketvidenskab i ekstrem grad.

I 7. klasse begynder arbejdet med at bygge en raket ‘til opnåelse af ekstreme højder’, som Peter Madsen selv tidligere har formuleret det.

På Høng Kommuneskole fordyber Peter Madsen sig i fysik- og kemitimerne. Han suger viden til sig, og de bedste lærere fra parallelklassen bliver udspurgt om mulige brændstoffer til raketter, når de har gårdvagt i frikvarteret, fortæller Peter Madsen i bogen ’Raket-Madsen’.

- Der var især en lærer på min skole, Johannes Fischer, som vidste alt om kemi. Han underviste ikke i min klasse, men i frikvarteret, når han var gårdvagt, kunne jeg gå over til ham og sige noget i retning af: ”O.k., Fischer. Dagens emne for denne gårdvagt er, hvordan vi skaffer perklorater”. 

Johannes Fischer husker godt den lille Peter og beskriver ham som ‘meget levende’ og ‘usædvanlig nysgerrig på især fysik’.

  Foto: Jeppe Michael Jensen - Scanpix

Første raket bygget på en høvlebænk

Den 3. marts 1986 står Peters første store raket klar til at blive opsendt over Høng. Den er bygget på farens gamle høvlebænk i værkstedet.

Raketten er lidt over en meter høj og forbilledet er det amerikanske masseødelæggelsesvåben MX Peacekeeper. Den er tyk og sort med en lang og rundet næse­kegle.

På et lille græsareal bag fodboldbanerne ved Høng Kommuneskole – som Peter døber Cape Cosmos – opstiller han raketten.

Læs også Peter Madsen nægter sig skyldig i skænding af lig

Lige inden solnedgang tænder Peter lunten.

Raketten letter i en stor røgsky, og med en lang flamme efter sig stryger den lodret til vejrs. Raketten er stabil, og brændstoffet brænder ud i cirka 100 meters højde. Raketten står et øjeblik stille i luften, bakker lidt, vender næsekeglen nedad og kommer susende.

16 meter fra affyringsrampen borer raketten sig ned i en grøft ved siden af fodboldbanerne.

Peter jubler.

Tilbage i 2003 sejlede Peter Madsen rundt i Christianshavns Kanal i sin egen ubåd. Foto: Stine Larsen, Scanpix

Herointrip i 90 mm celluloid

Fra 7. klasse kæmper han indædt for at blive godkendt til gymnasiet, og i 1987 bliver han optaget på Kalundborg Gymnasium. En stor sejr.

Med sit fysikhold oplever han det nyåbnede Tycho Brahe Planetarium i København. På det enorme runde lærred bliver eleverne taget med på tur rundt i rumfærgen Discovery og ud i rummet til astronauterne på Den Internatio­nale Rumstation.

- Det var et voldsomt, næsten fysisk, indtryk. Jeg ved ikke, hvad det gjorde for mine klassekammerater – men jeg var på et herointrip i 90 mm celluloid, fortæller Peter Madsen i portrætbogen.

I den københavnske raketklub DARK får eksperimenterne for alvor vinger for den unge gymnasieelev, men det er ikke uden omkostninger.

- Folkene i DARK kan ikke følge med i hans vildere og vildere ideer. De ser raketterne som et hyggeligt fritidsprojekt. Men Peter har ikke fritidsprojekter. Han har kun projekter, og de fylder alt. Så i DARK ender man med at hade ham. Som man sagde dengang i klubben: Hvis du siger hans navn, går sprinkleranlægget i gang, har Thomas Djursing fortalt til Berlingske.

Læs også Ny sigtelse på vej mod Peter Madsen

Lever efter en 'krigsøkonomi'

Peter Madsen formår aldrig at færdiggøre en reel uddannelse, men tager løbende svejsekurser og starter også på en ingeniøruddannelse – blandt andet for at dyrke sin nye store passion, ubåde.

Thomas Djursing fortæller til TV 2:

- Da han byggede sin første ubåd, boede han i et års tid på gulvet i et værkførerlokale dér, hvor han byggede ubåden - for at spare omkostninger. Han har altid sagt, han lever efter en 'krigsøkonomi'.

Peter Madsens første ubåd Freya søsættes i 2002. Den følges af den noget større Kraka, og i 2008 kulminerer drømmen med søsætningen af verdens dengang største amatørubåd, Nautilus.

Peter Madsen og Kristian von Bengtson tester den første danske rumraket på Refshaleøen i 2001. Datoen for første bemandede danske rummission så ud til at være rykket et stort skridt nærmere, efter Copenhagen Suborbitals havde en vellykket test af raketmotoren HEAT-1X. Foto: Linda Kastrup - Scanpix

Mødet med von Bengtson

Samme år får Peter Madsen en henvendelse fra arkitekten Kristian von Bengtson, der tilfældigt er faldet over en notits i avisen om Peter Madsen, der vil bygge sin egen rumraket.

Kristian von Bengtson har arbejdet med rumfartsarkitektur hos blandt andet Nasa og det europæiske rumfartsagentur, ESA.

De to aftaler at mødes. Peter Madsen bor og arbejder på det tidspunkt ombord på en gammel skrottet færge i Københavns Sydhavn.

- Det var en mørk aften, og jeg gik lidt rundt på det her gamle, store skib for at finde ham. Han var midt i at lave et eller andet, skramlede med noget, som han så slap, da jeg kom, fortæller Kristian von Bengtson i Politikens podcast Livet på Mars.

Læs også Ubådssagen: Fisker frygter at få ligdele i garnet

- Kærlighed ved første blik

Peter Madsen er lige blevet færdig med at bygge Nautilus. 18 meter lang, cigarformet og kulsort med koøjne og udsigt under vandet.

- Min kone mener, at det var kærlighed ved første blik. Det kan også godt være, det har været det, siger von Bengtson.

- Man havde til tider svært ved at følge med i forhold til det, Peter lavede – og den mængde af tanker, der væltede ud af hovedet på ham, fortæller Kristian von Bengtson i podcasten.

Allerede den første nat tegner de to ildsjæle skitser over deres første fælles rumraket. Det er ud på de sene nattetimer, da Kristian von Bengtson træder ud af ’Raket-Madsens’ ubåd. Med en tegning under armen og et stort smil på læben.

- Planen var egentlig meget klar – at finde ud af, om man kunne bygge sin egen rumraket. Og så ville vi skyde Peter ud i rummet. Der var ingen diskussion om, hvad det var, vi skulle nu. Det var det her, fortæller Kristian von Bengtson.

Under Forsvarets militærparade i maj 2004 på Langeliniekajen til ære for det kommende kronprinsepar, sejlede Peter Madsen rundt i sin ubåd. Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Et nørdet fællesskab

Det blev begyndelsen på det nok mest ambitiøse private rumprogram i verdenshistorien. Sammen stifter Peter Madsen og Kristian von Bengtson organisationen Copenhagen Suborbitals - et nørdet fællesskab for rumentusiaster.

De to raketbyggere gør fra starten verden omkring dem opmærksom på, hvad det er, de går og roder med. De laver en hjemmeside med daglige opdateringer på projektet – og mulighed for at donere penge. Hurtigt begynder interessen fra omverdenen at vokse.

- Der er flere, der læser om det. Der er flere, der interesserer sig for det end nogensinde og der er flere penge, der går ind i projektet nu end nogensinde før i historien, fortæller Peter Madsen i Livet på Mars-podcasten.

De to bliver kendisser – i hvert fald i en indviet kreds. Når de holder åbent hus kommer der flere hundrede mennesker, der vil have taget billeder med de to hovedpersoner.

- Det var jo Paradise Hotel for ingeniører, husker Kristian von Bengtson.

Sover under sin drejebænk

Foreningen af rumnørder vokser sig hurtigt stor med over 50 frivillige, en række sponsorer og omkring 1000 private donorer.

Som tiden går, bliver det mere og mere tydeligt, hvor forskellige mennesker Kristian von Bengtson og ’Raket-Madsen' er.

- Da vi begynder på projektet, oplever jeg, hvordan Kristian kommer om morgenen og tager hjem om aftenen. Her indser jeg, at Kristian er et normalt menneske. Han fungerer som normale mennesker, forklarer Peter Madsen i podcasten.

Under åbningen af en messe i Herning i 2011 viser Peter Madsen Tycho Brahe-raketten frem til daværende og nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, Venstre. Foto: Henning Bagger - Scanpix

- Jeg tror altid, Peter vil undre sig over, at nogen kunne finde på at gå kl. 15.30, fordi de skulle hente børn i børnehaven. Det var nok et spørgsmål om total dedikation. At det var enten eller. Altså, han sover derude under sin drejebænk, han står op, og det er det, han laver – og der er ingenting, der skal komme i vejen for det. For det er hans mål. Koste, hvad det vil, forklarer Kristian von Bengtson.

Årene går med at teste raketmotorer på Refshaleøen. Raketter sendes i vejret over Bornholm. Der bliver testet rumkapsler, rumdragter og faldskærme.

Forberedelserne til den endelige opsendelse, hvor Peter Madsen skal sendes 100 kilometer op i rummet, er i fuld gang.

Læs også Peter Madsens nære ven: "Jeg kan ikke se ham i øjnene i dag"

Spændingerne stiger

Men spændingerne stiger mellem Peter Madsen og Kristian von Bengtson – og mellem Peter Madsen og mange af medlemmerne i foreningen Copenhagen Suborbitals.

- Det overraskede ham enormt meget, at der var så mange mennesker med. De var jo med til at bestemme, hvad Peter skulle, fortæller Kristian von Bengtson, og tilføjer:

- Jeg kan huske, at mine børn var rædselsslagne for ham. De gange de har mødt ham, var han i gang med at kaste med et eller andet og råbte og skreg, fordi han havde tabt eller mistet noget.

Peter Madsen har i stigende grad svært ved at acceptere, at Kristian von Bengtson forlader projektet om eftermiddagen for at tage hjem til sin kone og to børn.

- Nu må jeg ind til det ærlige. Jeg fandt det ikke retfærdigt, at vi ikke var lige dedikerede til projektet, men at Kristian i den grad tog magten over projektet, og i stadig større grad tog det internationale billede udadtil, siger Peter Madsen i Livet på Mars.

Starten på enden

Det bliver starten på enden for Peter Madsens engagement i Copenhagen Suborbitals.

En sen nattetime sender Kristian von Bengtson et brev til Peter Madsen, hvori han skriver, at han trækker sig som formand og vil forlade projektet. Og sådan bliver det.

Alle i foreningen giver Peter Madsen skylden for Kristian von Bengtsons exit. Og Madsen tvinges til selv at forlade Copenhagen Suborbitals.

Han er en meget kærlig person, som tænker på andre. Han har en lyrisk side, og han er meget optaget af kunst. Han færdes en del i kunstnermiljøer

Thomas Djursing, forfatter

Thomas Djursing genkender dette billede af ’Raket-Madsen’.

Forfatteren fortæller til TV 2, at Peter Madsen kan have en meget kontant omgangsform:

- Han har en udfordring i forhold til at samarbejde med andre. Han har en meget militæragtig indstilling.

Men Thomas Djursing beskriver også en person, der trods den kompromisløse dedikation til projekterne, også har en blød, kunstnerisk side:

- Han er en meget kærlig person, som tænker på andre. Han har en lyrisk side, og han er meget optaget af kunst. Han færdes en del i kunstnermiljøer.

Hvad skete der den nat i ubåden?

I 2014 stifter Peter Madsen ved hjælp af midler fra den norske millionær Georg Poul Artmann Raketmadsens Rumlaboratorium ApS - med Peter Madsen som direktør.

Her har Peter Madsen siden arbejdet på at udvikle raketten Alpha. Efter planen skulle Alpha have været prøveopsendt fra Østersøen ud for Bornholm i weekenden 25.-26. august.

’Raket- Madsens’ ubåd Nautilus skulle have fragtet raketten til Bornholm på en platform fra Refshaleøen .

Sådan kom det som bekendt ikke til at gå.

Kilder: Podcasten Livet på Mars, portrætbogen 'Raket-Madsen', b.dk og Ritzau.

Læs også Ubådssagen: Metal sad fast på torso, så kroppen sank