Politiet fandt ingen hemmelige rum i Peter Madsens ubåd

Eftersøgningen efter Kim Wall fortsætter.

Der er ikke fundet hemmelige hulrum i Peter Madsens ubåd Nautilus.

Det konstaterer Københavns Politi, efter Skat på baggrund af en del henvendelser fra borgere tirsdag hjalp med at scanne ubåden med en mobil lastbilscanner.

- Der var hulrum, hvor vi ventede at finde hulrum – men der var ikke noget at finde, siger drabschef Jens Møller.

Efterforskningen efter den dræbte svenske journalist Kim Wall fortsætter imidlertid i Køge Bugt, hvor efterforskerne i de nærmeste dage får hjælp fra specialtrænede svenske lighunde, der er trænet i at søge på vand.

Eftersøgning fortsætter

Da hundene var færdige med at søge tirsdag, havde de dog ikke fundet noget - men eftersøgningen fortsætter alt efter forholdene på vandet, lyder det fra drabschefen.

Peter Madsen nægter sig skyldig, men er sigtet for drab efter Straffelovens paragraf 237 – subsidiært eller sekundært for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Desuden er han sigtet for usømmelig omgang med lig.

Han sidder varetægtsfængslet frem til 5. september, hvor politiet på ny skal fremstille ham for en dommer, hvis man ønsker at han fortsat skal være fængslet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik