Politiet efterlyser to tricktyve efter stribe af tyverier

Over 500.000 kroner har to tricktyve svindlet sig til. Nu er begge efterlyst af Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi efterlyser to mænd, der står bag mindst fem tricktyverier.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse

Ifølge Nordsjællands Politi har tricktyverierne primært fundet sted i supermarkeder og indkøbscentre i Nordsjælland og København, og det samlede udbytte er på nuværende tidspunkt over 500.000 kroner. Det seneste anmeldte tilfælde er fra Espergærde Centret den 19. januar.

Det er især de ældre borgere, som er blevet udsat for tyverierne.

Flere henvendelser fra borgere

Manden, der er mistænkt for adskillige tricktyverier, er 47 år. Han beskrives som 170-175 centimeter høj, kraftig af bygning, mørkt og kort hår, der er tyndt i toppen.

Desværre er det ikke første gang, at den 47-årige bliver efterlyst af Nordsjællands Politi:

- Vi kender hans identitet og har, siden han blev efterlyst første gang, modtaget op mod 30 henvendelser fra borgere, som mener at have set ham. Desværre er det ikke lykkedes at anholde ham. Derfor er vi fortsat meget interesserede i at høre fra borgere, som har ser manden eller har kendskab til hans tilholdssted, den bil, han kører eller andre oplysninger om ham, siger kriminalassistent Michael Rasmussen fra Nordsjællands Politi.

Udover den 47-årige mand viser de seneste anmeldelser, at han har en medgerningsmand. Nordsjællands Politi efterlyser nu også denne mand i håb om at få ham identificeret. 

Der er tale om en 30-35-årig mand, cirka 175 cm høj, kraftig af bygning og med meget kort mørkt hår.

Har man oplysninger om de to mænd vil Nordsjællands Politi gerne kontaktes på telefon 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik