Pernilles døende far elskede kamelmælk - nu kan du købe mælken

I de kommende uger kommer kamelmælk på hylden i Meny-forretningerne i Danmark.

Iværksætteren Pernille Lykkes løfte til hendes døende far er nu på vej til at blive et erhvervseventyr i Danmark - i de kommende uger kommer kamelmælk på hylderne i Meny-forretningerne i hele Danmark, og dermed er den unge iværksætters drøm ved at gå i opfyldelse. Løftet vender vi tilbage til.

quote Min var var indlagt på hospice i Frederiksværk med uhelbredelig kræft. Han blev meget glad for kamelmælk, og inden han døde, lovede jeg ham at gøre kamelmælk tilgængeligt for danskerne.

Pernille Lykke, iværksætter

- Det er fantastisk. Vi har fået en aftale med Dagrofa, og i de kommende uger ruller Meny-forretningerne kamelmælk ud som en del af sortimentet, siger Pernille Lykke, 32, til TV 2.

Pernille Lykke sikrede sig eneretten på import af kamelmælk til Danmark fra den eneste EU-godkendte kamelfarm i Dubai, der har lidt over 4000 kameler, og i juni sidste år kunne TV 2 fortælle om det utrolige erhvervseventyr, der nu for alvor har fået luft under vingerne. Hendes virksomhed hedder simpelthen "Kamelmælk". 

- Vi har vækstet 400 procent i løbet af de seneste måneder. Fra 25 forretninger er vi nu gået til 200, siger Pernille Lykke - og "vi" er noget af en tilsnigelse i forhold til arbejdet med forretningen, for alt det praktiske arbejde klarer Pernille Lykke selv.

Pernille Christoffersen i Dubai hos en af kamelerne, der leverer mælken.
Pernille Christoffersen i Dubai hos en af kamelerne, der leverer mælken.
Foto: Privatfoto/Pernille Christoffersen

- Det er også mig, der sætter etikketter på flaskerne, siger Pernille Lykke.

Det har også omfattet hyppige rejser til Dubai, blandt andet for at forhandle kontrakt på plads, og i slutningen af marts drager hun afsted igen. Pernille bliver dog bakket op af to investorer.

Indtil 1. december sidste år passede hun også et fuldtidsjob ved siden af iværksættereventyret, men i de sidste tre måneder har hun altså kunne hellige sig projektet - foreløbig har hun dog ikke planer om at ansætte folk.

- Jeg vil helst tjene pengene før jeg bruger dem, siger Pernille Lykke med snusfornuft.

Foreløbig er planen at få brandet kamelmælken i Danmark og skabe et grundlag for produktet i Danmark - når det er sket, vil hun se, om det også kan lade sig gøre at få kamelmælk på hylderne i Sverige og Tyskland.

Kamelmælk til ære for far

quote Vi har vækstet 400 procent i løbet af de seneste måneder. Fra 25 forretninger er vi nu gået til 200.

Pernille Lykke, iværksætter

Det var et løfte til Pernilles døende far, Per Christoffersen, der var grundlaget for Pernille Lykkes import af kamelmælk. Per Christoffersen var tidligere bilforhanfdler og indehaver af Espergærde Motor i Espergærde - men blev ramt af kræft. 

- Min var var indlagt på hospice i Frederiksværk med uhelbredelig kræft, og vi prøvede at finde måltidserstatninger til ham. Han blev meget glad for kamelmælk, og inden han døde, lovede jeg ham at gøre kamelmælk tilgængeligt for danskerne, siger Pernille Lykke.

Hendes far døde 28. august 2015, siden dengang har Pernille Lykke kæmpet for at opfylde løftet - og det sker altså for alvor i de kommende uger, når du kan købe kamelmælk i dit supermarked.

Her er kamelmælken
Her er kamelmælken
Foto: TV 2

Om kamelmælk

Kamelmælk har de seneste år været i fremgang i USA og England, og fortalere for mælketypen hævder, at den er sundere end komælk, da den især indeholder langt mere C-vitamin, jern og umættede fedtsyrer.

Derudover er der store forskelle på fedt- og proteinsammensætningen i kamelmælk sammenlignet med komælk, hvilket blandt andet betyder, at mange mælkeallergikere sandsynligvis kan drikke mælken.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik