På vej mod første lokale hvide jul siden 2012 - her kan der ligge sne juleaften

Nordsjælland har gode chancer for hvid jul flere steder.

Gårsdagens og dagens snevejr giver mulighed for, at nogle områder kan få den hvide jul, som mange går og drømmer om, og som sammen med duften af stegt and eller steg er med til at give den ultimative julestemning.

Sker det, er det første gang i seks år, at vi har lokal hvid jul, hvor der et eller flere steder i landet ligger sne juleaftensdag klokken 16 - som er det tidspunkt den hvide jul afgøres.

Vi er stadig langt fra den landsdækkende hvide jul, hvor 90 procent af landet skal dækket med mindst en halv centimeter sne. 

Her chancen for lokal hvid jul størst.
Her chancen for lokal hvid jul størst.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Den lokale hvide jul er der ifølge TV 2 VEJRETs vurdering mellem 70 og 90 procent chance for i dele af Vendsyssel, i Nordsjælland, på dele af Vestsjælland og på Bornholm. 

Det meste af den sne, der er faldet i de seneste døgn, ventes dog at blive liggende, da temperaturen frem til sidst på juleaftensdag i hele den nordlige og østlige del af landet forventes at holde sig under eller nær frysepunktet. 

Prognose: Temperaturer juleaftensdag klokken 16.
Prognose: Temperaturer juleaftensdag klokken 16.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Gode chancer for hvid jul i Nordsjælland

Mange steder i Nordsjælland og omkring København stod man lillejuleaftensdag op til snevejr, som nogle steder gav et mere end fem centimeter snedække, som med stor sikkerhed vil give hvid jul i store dele af Nordsjælland.

Sne i Valby den 23. december 2018.
Sne i Valby den 23. december 2018.
Foto: Tim Feveile / Seerfoto

Temperaturen kan i løbet af juleaftensdag dog nå at stige til en enkelt eller to graders varme, ligesom den svage decembersol kommer frem.

Det kan sætte snedækket under alvorligt pres, men især i den indre del af Nordsjælland vil der i de mere end 70 meter høje højdedrag fra Hørsholm over Rude Skov til Birkerød og op mod Allerød til Hillerød og i Gribskov med stor sandsynlighed fortsat være sne, når kirkeklokkerne ringer ved 16-tiden juleaftensdag.

70 til 90 procent chance for lokal hvid jul i Nordsjælland og dele af Sydvestsjælland.
70 til 90 procent chance for lokal hvid jul i Nordsjælland og dele af Sydvestsjælland.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Også i Nordvestsjælland kan man stedvis få hvid jul. På trods af udsigten til et par graders varme kan sneen overleve i bakkedragene ved Fårevejle og Asnæs i Odsherred.

Lokalt kan der også ligge lidt sne tilbage i bakkerne mellem Sorø og Slagelse, hvor man lillejuleaftensdag har fået sne.

Første lokale hvide jul siden 2012

Alt tyder på, at der et eller flere steder i landet vil ligge sne klokken 16 juleaftensdag, og dermed er der udsigt til den første lokalt hvide jul siden der i 2012 på trods af tøvejr lå sne i den nordlige del af Jylland juleaften, efter en snestorm havde ramt landet lillejuleaftensdag.

Senest vi havde landsdækkende hvid jul var i 2010, hvor hele landet var dækket af sne.

Over de sydlige egne lå der mellem 30 og 50 centimeter sne, mens der i en forrygende snestorm lå mere end en meters sne på Bornholm.

Bornholm var dengang lukket helt ned på grund af sneen, og efter snestormen blev der målt en snedybde på 135 centimeter sne.

Snefald i Skovlunde den 23. december.
Snefald i Skovlunde den 23. december.
Foto: Jesper Gramkow-Walbum / Seerfoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik