01:01

Kort nyt Video: TV 2 Lorry

Olsen-banden-tyv går til bekendelse: Her er hendes forklaring

I samarbejde med tv2.dk

Egon Olsens stjålne planer er vendt tilbage, og nu er der to af dem.

Kun en enkelt dag gammel blev Nordisk Films særudstilling om Danmarks nationale tyvebande udsat for et vaskeægte kup. 

En kvindelig besøgende så sit snit til at snige en udstillet pakke ind under frakken, inden hun skyndte sig bort.

Uheldigvis for kvinden blev hun fanget på videoovervågning, ligesom hun havde betalt med dankort i indgangen til udstillingen og dermed efterladt oplysninger om sig selv. Nu er hun gået til bekendelse.

- Pakken er dukket op på Fyn, og vi har lige fået den ind ad døren for en time siden, bekræfter Nicklas Pedersen, rundviser på udstillingen overfor TV 2. 

Læs også Albert reddede Olsen-banden-udstilling: "Jeg har en plan!"

Det er Fynsk Politi, der har fået pakken indleveret af kvinden selv.

Der er tale om en kopi, men den spiller en central rolle i udstillingen. 

Det er nemlig den pakke, som Egon Olsen har med, når han forlader Statsfængslet i Vridsløselille, og som indeholder planerne til det kup, Egon, Benny og Keld skal forsøge at udføre i filmene.

- Stjal den for en anden

Kvinden, der stjal pakken, har brugt både en del tid, kræfter, broafgifter og entrebilletter på kuppet. 

Hun besøgte ifølge Nordisk Film-udstillingen, da den åbnede lørdag den 6. januar. 

Læs også Ligger du inde med glemt Olsen Banden-guld?

Herefter kørte hun tilbage til Fyn. Søndag vendte hun tilbage til Valby i København igen. Denne gang nuppede hun pakken fra kulisserne af Yvonnes stue ind under frakken, mens ingen kiggede. 

- Hun har kontaktet os og sagt, at der er nogen, der har fået hende til at tage pakke. Hun fortæller ikke nærmere om hvem og hvorfor, hun skulle stjæle den, så man kan kun gisne om sandheden, siger Nicklas Pedersen.

To pakker fremover

Tyveriet af pakken er faldet mange fans af Olsen-banden for brystet. Blandt andet 13-årige Albert Elnif fra Frederiksberg.

Han har derfor nået at lave en ny kopi af pakken, som han har foræret til udstillingen. 

Læs også Egon Olsens stjålne planer er dukket op igen

- Den stjålne pakke kommer tilbage i udstillingen i dag, men Alberts pakke skal have lov at blive, synes vi, så den får også en plads. Hvis man har det skarpe øje med sig, vil man se den ligge et sted i udstillingen, siger Nicklas Pedersen.

Han glæder sig over den omtale og støtte, udstillingen har fået efter tyveriet.

- Det er en skør sag - ligeså skør som Olsen Banden. En forbrydelse er en alvorlig sag, men det har givet meget omtale. På et bizart plan må vi takke tyven. Måske skulle hun have to fribilietter til udstillingen, men den ide blive nok på tegnebrættet, griner Nicklas Pedersen.

I samarbejde med tv2.dk