Han har 40 års erfaring som journalist og har interviewet hundredevis af politikere. Foto: Scanpix

Ole Stephensen som helt ung journalist. Foto: Scanpix

Ole Stephensen har i mange år dannet makkerpar med Jarlen. Foto: Scanpix

Ole Stephensen er en meget stor hundeelsker og har også været dommer i Danmarks dejligste hund. Foto: Scanpix

Ole Stephensen i sin have i Vangede. Foto: Scanpix

Ole Stephensen var med til at starte Eleva2eren, sammen med skærmtrolden Hugo. Foto: Scanpix

Ole Stephensen, Nina Klinker Stephensen, Thera Hoeymans. Foto: Scanpix

1 af 7

Ole Stephensen stiller op til Folketinget

I samarbejde med tv2.dk

Tv-vært og journalist Ole Stephensen springer ud som politiker. Han stiller op for Det Konservative Folkeparti.

Han har 40 års erfaring som journalist og har interviewet hundredevis af politikere.

Nu vil journalist og tidligere vært hos TV 2 og Go’ morgen Danmark Ole Stephensen selv i Folketinget.

Det fortæller han til TV 2. 

Ole Stephensen som helt ung journalist.  Foto: Scanpix

For der er brug for politikere, der kender til det virkelige liv, lyder hans begrundelse.

- Det ligger sådan hos mange journalister, at det jo er let at kritisere, men det er sværere at komme med reelle bud. 

Læs også Multimillion-handel: Kronprinsens ven sælger 500 m2 stor villa

- Det er gået mere og mere op for mig i årenes løb, at jeg gerne ville bidrage politisk, siger Ole Stephensen.

Springer ud som borgerlig

De politiske mærkesager er endnu ikke helt på plads, men Ole Stephensen har fundet det parti, han vil stille op for, lyder det.

- Jeg kiggede alle partiprogrammer igennem. Jeg har fundet det parti, som jeg er MINDST uenig med, fortæller den 61-årige vært.

Det er gået mere og mere op for mig i årenes løb, at jeg gerne ville bidrage politisk.

Ole Stephensen

Valget er faldet på Det Konservative Folkeparti, som Ole Stephensen har været medlem af siden sidste år, hvor partiet fyldte 100 år. Det har ikke været en nem beslutning. Han har diskuteret opstillingen meget længe og nøje med familien.

For udover at han er journalist og i øjeblikket arbejder som vært for tv-kanalen DK 4 - hvor man helst ikke skal have et officielt standpunkt - så tilhører han også en generation, der helst ikke bekender politisk kulør, forklarer han.

Læs også Fik opkald fra falsk bankmand: "Jeg kunne nemt være faldet i"

- Det har været vigtigt, at ingen vidste, hvad jeg syntes. Jeg har haft mange diskussioner - også med min familie - om det var det rigtige at gøre, men nu har jeg fundet kammerater i Tåstrup og Brøndby, som mener det samme, som jeg gør.

Fik et skub af en gammel ven

Torsdag aften er der ingen vej tilbage. Her skal kredsene i Tåstrup og Brøndby finde ud af, om de vil acceptere hans kandidatur.

Tanken om at stille op har Ole Stephensen leget med i mange år, men det krævede et skub fra en gammel ven, før han turde tage springet. 

Ole Stephensen var med til at starte Eleva2eren, sammen med skærmtrolden Hugo.  Foto: Scanpix

- I virkeligheden skal vi helt tilbage til det program, som hed Eleva2eren - hvor vi for sjov havde en kampagne, som hed "Ole for President”. Vi havde et slogan: "I årevis har han stillet spørgsmålene, nu har han svarene”.

- Og siden da har jeg tænkt, at der kunne være noget dér, siger Ole Stephensen til TV 2. 

Læs også Nu åbner Danmarks største fødevaremarked: "Det bliver lidt frækkere"

Det var dog Naser Khader, der selv er folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, der i sidste ende fik Ole Stephensen til at stille op. Det har han forsøgt på, lige siden tv-værten meldte sig ind i partiet sidste år, fortæller Ole Stephensen.

Det er begyndt at irritere mig, at der er så langt fra den virkelig verden til den politiske.

Ole Stephensen

- Jeg er ikke sikker på, at jeg alene kan gøre en forskel. Hvis jeg kan påvirke debatten, så vi kan blive bedre til at tale sammen og kommunikere - så er jeg meget glad, siger han.

Vil gøre tingene enklere

Den kommende politiker har ingen mærkesager, men Ole Stephensen fortæller, at hans hovedmission er at gøre tingene enklere. 

Læs også Træplukker: Gravemaskine plukker 30 år gamle træer op til genbrug

- Det er begyndt at irritere mig, at der er så langt fra den virkelig verden til den politiske. Jeg er 61 år i dag - og så kan én med min alder og erfaring måske få det tættere på. Jeg vil gerne have tingene skal være lidt enklere, lyder det fra den tidligere TV 2-vært. 

Ole Stephensen i sin have i Vangede.  Foto: Scanpix

Dog kan han afsløre, at han er varm tilhænger af EU, og at han ønsker at drøfte fremtidens pensionsalder og den behandling, som de ældre får i samfundet.