Nordsjælland ramt af dobbelt skybrud

De kraftige tordenbyger lørdag middag gav skybrud og oversvømmelser på Sjællands nordkyst.

Sønder Nyrup Renseanlæg nær Kalundborg målte lørdag middag 31,6 millimeter regn på 30 minutter.

Det er mere end det dobbelte af kriteriet for skybrud, som er 15 millimeter på en halv time.

Skybrudskriteriet passer nogenlunde med, at kloaknettet ikke kan følge med ved den regnintensitet. Derfor gav regnbygen ved Kalundborg også store oversvømmelser.

Kalundborg Centralrenseanlæg målte samtidig 22,6 millimeter regn på en halv time. I samme periode blev der målt skybrud på DMI's officielle målestationer i Gniben på Sjællands Odde og ved Røsnæs.

Skybrud 10. august i Nordsjælland.
Skybrud 10. august i Nordsjælland.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

En måneds regn på to dage

Da bygerne lidt senere nåede Nordsjælland, var det fortsat med voldsom intensitet.

I Hornbæk blev kriteriet med 15 milmeter regn opnået på blot fem minutter. Det er en intensitet svarende til seks gange skybrud.

Oversømmelser ved Aldi i Hundested.
Oversømmelser ved Aldi i Hundested.
Foto: Seerfoto / Erik Westergaard

Gilleleje var tæt på dobbelt skybrud med 29,3 millimeter på 30 minutter. Gilleleje har i øvrigt fået 62,2 millimeter regn på to døgn. Normalt falder der 64 mill

imeter regn i Nordsjælland i august måned.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik