Camilla Poulsen sad i sin hvide campingvogn. Tankerne myldrede frem og ville ikke gå væk.
Med en skilsmisse, et hussalg med gæld og en alvorlig depression i bagagen havde Camilla ikke mange muligheder tilbage. Hun regnede og regnede på sin økonomi.
Pengene var små. Og uanset hvordan regnestykket så ud, var der ikke penge nok til den lejebolig, en ven havde tilbudt hende.
Der var kun én mulighed tilbage. Den var lille, klodset og næsten aldrig brugt. Men den var billig.
Nødvendigt, men ulovligt valg
Det her er historien om en mor, der har taget et valg om at indrette sig i et hjem uden rindende vand og træk- og sliptoilet.
I efteråret 2016 flyttede hun sammen med sine to sønner på 6 og 12 år ind i en 12 kvadratmeter campingvogn på Corona Camping uden for Køge.
Det har hun gjort for at kunne forkæle sine børn uden at skulle bekymre sig om rudekuverter.
Men det er ulovligt, usikkert og ikke uden konsekvenser.
Og hun er ikke den eneste, der bryder loven. Mange gør som Camilla Poulsen og bor på en campingplads året rundt.
Selvom man ikke må bo der fast og uden for sæson, oplever mange campingpladsejere en stigende interesse.
Villa, vovse og svær depression
Vejen til livet i en campingvogn begyndte i et parcelhus i Køge. Her levede Camilla Poulsen et traditionelt familieliv med mand, børn og hunde.
Huset var en murermestervilla med røde teglsten på 104 kvadratmeter plus kælder. Camilla gik hver dag på arbejde i Københavns Madservice, der pakker mad til plejehjem og hjemmeboende pensionister.
Hverdagene var som mange børnefamiliers. Camilla hentede børnene fra skole på vej hjem fra arbejde, hvorefter eftermiddagene og aftenerne stod på madlavning, hygge og huslige pligter.
Jeg så det ikke som en nedgradering. Nærmere tværtimod. Jeg var glad for at slippe for alle de forpligtelser, der fulgte med at være husejer
Men noget lurede under overfladen. Ægteskabet var ved at krakelere, og Camilla Poulsen blev mere træt end normalt.
Overskuddet forsvandt, og hun havde svært ved at være den mor, hun gerne ville være.
- Det kan jeg simpelthen ikke, var ofte svaret, når børnene bad hende om hjælp eller ville lege med hende.
Hun kunne kun lige med nød og næppe få hverdagen til at hænge sammen. Og det gav Camilla dårlig samvittighed over ikke at have overskud til at være der for sine børn.
Camillas mand sagde flere gange, at hun måske havde en depression, men det afviste hun hver gang.
I januar 2015, hvor Camilla Poulsen og hendes mand blev enige om at sælge huset og lade sig skille, ramte hun bunden.
Midt i skilsmissen, bodeling og hussalg tog hun sig selv i ikke at ønske at leve mere.
Derfor besluttede Camilla sig for at søge læge. Og eksmanden havde helt ret.
Hun led af en svær depression, og lægen udskrev en recept på 20 milligram antidepressiv medicin.
Huset kunne ikke sælges med det samme, og Camilla Poulsen og eksmanden måtte derfor fortsat bo under samme tag. Det gjorde de i halvandet år.
Men i takt med at hussalget trak ud, og udsigten til at komme ud af huset uden gæld så sort ud, fik Camilla Poulsen det dårligere.
Dosissen af den antidepressive medicin blev fordoblet.
Fra murermestervilla til campingvogn
Da huset var blevet solgt, havde Camilla ikke noget sted at tage hen. Heller ingen penge til indskud og forudbetalt husleje. Derfor flyttede hun midlertidigt i en lille campingvogn, familien havde haft i nogle år.
En ven ville hjælpe hende ud af problemerne og tilbød en lille lejlighed på landet.
Det var her i den lille campingvogn, at regnestykket for alvor skulle gå op. For at kunne flytte ud af campingvognen skulle hun betale 7500 kroner om måneden for lejligheden.
Og det var alt for mange penge for Camilla Poulsen.
I stedet for at bure mig inde snakkede jeg med folk
Økonomien ville blive for stram, og det var vigtigt for Camilla at have råd til at kunne give sine to drenge gaver, nyt tøj og cykler.
Det tvang hende til at tænke kreativt. For hvor skulle hun så bo?
Det var sommer, så det primitive liv i campingvognen tæt på naturen var overkommeligt.
- Det her kunne jeg godt vænne mig til, tænkte hun.
Camilla besluttede sig for at give et mere permanent campingliv et forsøg. Men campingvognen var kun knap 12 kvadratmeter og alt for lille til tre personer.
Derfor fik hun skrabet penge sammen til at købe en lidt større brugt vogn. En ven gjorde hende opmærksom på helårscampingpladsen Corona Camping, som ligger i Borup lige uden for Køge.
En lettelse af slippe for husforpligtelser
Camilla ankom til pladsen og så de hvide campingvogne med farvede fortelte ligge side om side. Træverandaer, pileflet og store gasgrill vidnede om, at rigtig mange havde slået sig ned for en længere periode.
Den lille campingplads var omringet af træer, mose og tætbevokset krat. Og kun få minutters gang fra pladsen lå en sø med en badebro.
Med en fortid som spejder og en stor kærlighed til naturen var det lige noget for Camilla.
- Jeg så det ikke som en nedgradering. Nærmere tværtimod. Jeg var glad for at slippe for alle de forpligtelser, der fulgte med at være husejer. Det var en lettelse.
På dette tidspunkt havde Camilla det stadig psykisk dårligt. Dosissen af den antidepressive medicin var fortsat høj, for at hun kunne komme igennem dagene.
Corona Camping fik stor betydning
På campingpladsen stod ejeren Michael Palskov Farnø og tog imod Camilla Poulsen. Han havde allerede fundet en plads til vognen, og to mænd fra campingpladsen kom hurtigt til for at hjælpe med at få den skubbet derhen.
Camilla Poulsen var fuld af håb for en bedre fremtid. Og den åbenhed og det sammenhold, hun oplevede fra første øjeblik på Corona Camping, skulle vise sig at få stor betydning for hendes liv.
På campingpladsen er der omkring 70 campingvogne, der huser op mod 100 fastboende. De mødes ofte i cafeen, der er samlingspunktet på pladsen. Her er der ofte fællesspisning, livemusik og gode muligheder for at snakke med ens naboer. Det er campingpladsens hjerte.
Og det føltes naturligt for Camilla at sætte sig derop og snakke med de andre beboere. Ja, faktisk endte det med at blive helt terapeutisk.
- Der er hjertevarme og gæstfrihed, og man kommer virkelig hinanden ved.
I løbet af meget kort tid på Corona Camping fik Camilla Poulsen det bedre. Faktisk så godt, at hun kunne trappe ud af sin medicin. Og efter ni måneder på campingpladsen var hun helt fri af den antidepressive medicin.
Hun mener selv, at det var en kombination af at komme ud af ægteskabet, mindske de økonomiske bekymringer samt fællesskabet og naturen, der hjalp hende til at få det bedre.
- I stedet for at bure mig inde snakkede jeg med folk, siger hun.
Overskud til hygge og nærvær
Det genfundne overskud var også noget, som Camillas to børn kunne mærke. Hun har en deleordning med sin eksmand, og når børnene kom for at bo hos hende i tiden efter flytningen, var det en helt anden mor, de mødte.
Hun fik samlet kræfter til at være den mor, hun gerne ville være. Pludselig havde hun energi og overskud til at lege med dem, spille fodbold og gå ture.
Livet i campingvognen gav også Camilla Poulsen den økonomiske frihed, som hun var fast besluttet på at skabe.
Hver gang børnene var hos deres far, sparede hun benhårdt på udgifterne. Så stod aftensmaden på rugbrødsmadder eller en anden billig løsning.
Det betød eksempelvis, at Camilla kunne sende sin ældste søn på efterskole. Og det har ifølge hende været så gavnligt for ham, at de har besluttet, at han skal have et ekstra år på skolen.
Hun oplevede, at den ellers meget generte søn blev mere selvsikker, snakkesalig og udadvendt efter at være kommet på efterskole. Og dét betød meget for Camilla.
- Så ved man, at man har gjort det rigtige. Så giver det hele mening, siger hun.
Derudover fik Camilla mulighed for at forære sønnerne nye cykler. For der blev pludselig overskud til at forkæle dem lidt – også med materielle goder.
- Og det er ikke just det, vi vælter os i hernede normalt.
Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt
Beskyldning om kummerlige forhold
Mange havde fordomme om hendes måde at bo på. Hun blev ofte spurgt, om hun ikke var i gang med at finde ”et rigtigt sted” at bo. For campingvognen kunne da umuligt være andet end midlertidigt.
Men sådan var det ikke. For Camilla Poulsen var vild med livet i den lille campingvogn. Hun var blevet en mere nærværende mor, havde fået styr på økonomien og var medicinfri.
Det gik godt. Lige indtil julen 2017.
Camilla Poulsen fik et brev, der ødelagde julestemningen. Brevet tikkede ind i hendes e-boks 21. december.
Køge Kommune havde fået en henvendelse fra en, der mente, at Camilla og de andre beboeres børn levede under kummerlige forhold på Corona Camping.
- Vi var grædefærdige. Det var utrygt, fortæller hun.
Camilla Poulsen kan tydeligt huske, hvor svært det var at finde den gode stemning frem den jul.
Mellem jul og nytår kom en repræsentant fra kommunen og undersøgte forholdene på campingpladsen. De havde ingen anmærkninger.
- Det var selvfølgelig en lettelse, at der ikke var noget at komme efter, fortæller Camilla Poulsen.
Usikker fremtid
I dag har Camilla boet på Corona Camping i lidt over 2,5 år. Hun er flyttet fra den lille campingvogn, hun ankom med, over i en væsentligt større vogn.
Med fortelt er den omkring 40 kvadratmeter. I selve vognen er der et lille sofaarrangement, tekøkken, toilet, skabe og et soveværelse med to senge.
I forteltet er der køleskab, fryser, komfur, spisebord og sofaarrangement.
Den lille campingvogn har den ældste søn overtaget og indrettet som teenageværelse.
Men campingtilværelsen er begyndt at blive usikker. Det seneste år har Køge Kommune haft øget opmærksomhed på campingpladsen.
Der har blandt andet været klager over rod på campingpladsen, og det skaber nu problemer for beboerne. Kommunen vil nemlig håndhæve loven om, at man ikke må bo fast på campingpladsen.
Den besked fik beboerne kort før jul i 2018.
Sendt tilbage til depression
Fra 31. december 2019 vil kommunen håndhæve loven om, at man ikke må bo fast på campingpladsen. Det har Køge Kommune ellers set igennem fingrene med de sidste årtier – og det foregår over hele landet.
En rundringning lavet i forbindelse med programmet ’Trailerpark Danmark’ viser, at der er mindst 46 danske helårscampingpladser, hvor folk som Camilla Poulsen bor året rundt.
For Camilla Poulsen betyder brevet fra Køge Kommune, at det hjem, hun har skabt for sig selv og drengene de sidste to år, er truet.
Utrygheden har sendt hende tilbage i depression. Derfor er hun igen begyndt at tage antidepressiv medicin.
- Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt.
Camilla Poulsen prøver at lade være med at tænke for meget over, hvad der skal ske med Corona Camping og hendes hjem gennem over 2,5 år. Men det er svært at undgå.
Selvom fremtiden er usikker, er hun dog ikke i gang med at finde et nyt sted at bo.
- Min plan er at blive her så længe, det er muligt. Hvis ejerne ikke siger noget til, at vi er her, så bliver jeg her, siger hun.
Du kan se 'Trailerpark Danmark' tirsdag aften klokken 20.55 på TV 2. Du kan allerede nu se første afsnit på TV 2 PLAY.
