Løbeskoene efterlader en rytmisk trampen på grustien, idet Mikkel Borg Bjergsø løber gennem skoven. Udover lyden af knasende grus har han kun sine egne tanker til selskab
Det er præcis sådan, stifteren og ejeren af det hæderkronede bryggeri Mikkeller kan lide det.
- Jeg elsker at gøre tingene alene. At det 100 procent er mig der styrer det, og mig der bestemmer, hvor god jeg vil blive.
Holdsport har derfor aldrig tiltalt den tidligere professionelle løber, fordi det vil kræve hans præstation afhænger af andre.
Heri ligger styrken såvel som svagheden hos mesterbryggeren, for hvem kun det at være verdens bedste er godt nok. Der bliver nemlig ikke slækket på kravene til medarbejderne, som skal kunne gøre det mindst ligeså godt som chefen. En ledelsesfilosofi, som giver nogle udfordringer.
- Jeg er ikke særlig god til personaledelen, fordi jeg forventer at alle andre skal være ligeså gode som mig.
Startede som en hobby
I ungdomsårene var ambitionerne høje hos Mikkel Borg Bjergsø. Han havde stor succes med sit løb, slog danmarksrekorder og kom på college i USA på et stipendium. Men det var bare ikke godt nok til at blive verdens bedste.
- Jeg kiggede på kenyanerne og erkendte: ”Jeg kommer aldrig til at slå dem, og så kan jeg ligeså godt bare stoppe”.
Efter år med benhård træning og disciplin, hvor Mikkel Borg Bjergsø aldrig kunne drømme om at røre alkohol, skulle der ske noget nyt. Han flyttede fra København til Aalborg, kom ind på lærerseminariet og begyndte at interessere sig for øl.
Det var først, da han flyttede tilbage til København og startede som lærer på Det Fri Gymnasium på Nørrebro, at han selv gik i gang med kogegryderne og gærtankene hjemme i det lille køkken.
Gymnasielæreren havde en brændende interesse for fysik og kemi, og egentlig var hjemmebryggeriet et slags udvidet fysiskeksperiment, han kunne gå at hygge sig med i sin fritid.
- Det startede som et hobbyprojekt uden tanke for, at nu skal jeg være brygger for fuldtid, leve af det og have en masse barer.
Verdens bedste ved et tilfælde
Mikkel Borg Bjergsøs talent for bryggerikunsten viste sig at være stor. Endog meget stor og omverdenen viste snart interesse for fysiklærerens hjemmelavede øl.
Faktisk endte en stout, som Mikkel Borg Bjergså havde lavet derhjemme med, at blive kåret til verdens bedste stout. Det var før bryggeriet Mikkeller officielt var grundlagt, men stouten var altså blevet solgt illegalt rundt omkring og havde fanget eksperternes interesse.
Siden da efterlader de mange priser og kåringer ikke megen tvivl. Mikkeller er blandt de allerbedste til at lave øl, og de seneste 12 år har de konsekvent ligget i top 10 over verdens bedste bryggerier.
Familien betaler prisen
Passionen for øl og målrettetheden om hele tiden at være de bedste og presse grænsen er årsagen til, at Mikkeller er nået dertil. Det forklarer stifteren selv.
Og en vis portion held, tilføjer Mikkel Borg Bjergsø, hvor han har gjort nogle rigtige ting på det rigtige tidspunkt.
Held eller ej, så har det har også krævet en kompromisløs knoklen, tusindvis af forskellige brygninger og arbejdsdage på omkring 16-18 timer i døgnet de første 10 år af Mikkellers levetid.
Hvilket ikke efterlader meget tid til konen og parrets to piger på fire og ni år. Det betyder ofre og en storsindet hos sin hustru, som Mikkel Borg Bjergsø sætter meget højt.
- Men hun kender mig også godt nok til at vide, at hun bliver nødt til at lade mig gøre det her og gå linen ud. For ellers vil de have en person derhjemme, der vil være uudholdelig at være sammen med.
Mikkel Borg Bjergsø understreger, at tanken om at have et middelmådigt bryggeri og være tilfreds med at sende et standardprodukt ud i butikkerne er fuldstændig fremmed for ham.
Det vil kede ham og gøre ham og gøre ham rastløs. Hvilket hans kone også ved, og har vidst siden de lærte hinanden at kende før Mikkeller blev grundlagt i 2006. Han beskriver derfor også Mikkeller som en rejse, de er taget ud på sammen.
Imperiet breder sig
Øl fra Mikkeller kan købes i butikker over hele verden eller hos de 33 barer og restauranter, som virksomheden har rundt om i verden.
Ifølge Mikkel Borg Bjergsø er ambitionerne er bestemt ikke indfriet endnu. Den tidligere professionelle løber er kun lige varmet op.
Selskabet har således vokseværk i disse år og er i gang med at sætte sig på alle de vigtige markeder på kloden. Virksomhedens regnskab viser, at ambitionerne også tærer på bundlinjen, som fra 2016 til 2017 blev halveret.
Bryggeren har dog indset, at hvis målene skal nås, må han til at give lidt slip på sin virksomhed. Især fordi Mikkeller nu er blevet så stort, at perfektionisten ikke længere er i stand til at detailstyre alt fra valg af glas til farven på tapetet i den nyeste bar.
Derfor har han fået en kapitalfond med, som bringer en viden om strategier og markeder med til bordet. Ligesom han har lagt en del af ansvaret over på sin vicedirektør, den tidligere major i Forsvaret Jacob Gram Alsing. Hvilket blandt andet har betydet, at direktøren har fået et mere afslappet og bedre forhold til sine ansatte.
Vil ikke slide sig selv op
At have fået kompetente folk med ombord har givet Mikkel Borg Bjergsø mere frihed til at gøre det, han gør bedst: at eksperimentere og skabe nye øl og andre ting, han finder interessant. Eksempelvis chokolade og løbetøj.
På længere sigt skal det forhåbentligt også give ham friheden til at give mere slip på sit elskede bryggeri og prøve nye ting af.
- Fordi jeg skal heller ikke slide mig selv op. Og indenfor en overskuelig årrække skal der sket et eller andet på den front.
Den nye front ligger formodentligt et sted i Sydeuropa, fortæller Mikkel Borg Bjergsø og peger på en tatovering på sin højre arm.
Den viser et lille cafebord med to tomme stole og symboliserer drømmen om en lille beværtning med to værelser. Et lille sted til ham og familien, hvor han kan koncentrere al sin energi.
- Og som selvfølgelig har verdens bedste restaurant, slutter Mikkel med et skævt, selvironisk smil, som dog ikke kan skjule, at han mener det helt og aldeles alvorligt.
Du kan få mere at vide om Mikkel Borg Bjergsø i programmet Min første million ved at logge på TV 2 Play.
