Mette Frederiksen bliver statsminister uden et regeringsgrundlag

Den forrige socialdemokratiske regering blev kritiseret for løftebrud, fordi den ikke fulgte sit regeringsgrundlag. Denne gang kommer der ikke et.

00:22

Mette Frederiksen har ikke tænkt sig at lave et regeringsgrundlag for sin kommende socialdemokratiske mindretalsregering.

Det slår hun fast på et pressemøde natten til onsdag, efter hendes parti sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten sent tirsdag aften indgik en politisk aftale om en ny politisk retning for den kommende S-regering.

- Det her er ikke et regeringsgrundlag, og der kommer ikke et. Jeg kommer til at præsentere regeringens idéer og det arbejde, vi sætter os for. Det her er en politisk forståelse mellem de fire partier, og det er grundlaget for, at vi kan danne en regering, siger Mette Frederiksen.

Tradition for regeringsgrundlag

Der er ellers tradition for, at nye regeringer præsenterer et regeringsgrundlag, som klart angiver, hvad den kommende regering vil gøre de kommende år.

Jeg føler mig meget forpligtet over for det her papir

Mette Frederiksen

Lars Løkke Rasmussens smalle Venstre-regering præsenterede et, og Helle Thornings-Schmidt lavede også et, da hun i 2011 stillede sig i spidsen for en regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.

Helle Thorning-Schmidts regering havde dog svært ved at leve op til alle punkterne i regeringsgrundlaget og blev beskyldt for løftebrud, da eksempelvis en bebudet betalingsring og øremærket barsel til mænd ikke blev til noget.

Frederiksen føler sig forpligtet

Den politiske aftale, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har indgået, betegnes af partierne selv som en ”politisk forståelse”. Her er nogle initiativer konkrete, mens der andre steder er tale om mere løse formuleringer. Eksempelvis i forhold til spørgsmålet om, hvad der skal ske med den omdiskuterede ø Lindholm.

Men uanset hvor konkrete formuleringerne er, kommer Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering til at følge aftalen, siger den kommende statsminister.

- Det er selvfølgelig det grundlag, vi kommer til at arbejde på. Jeg føler mig meget forpligtet over for det her papir og kommer til at være tro over for både dets ord og intention hele vejen igennem, siger Mette Frederiksen uden at uddybe, hvad hun mener med ordet ”intention”.

Flere udeståender

Ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen kommer den nye socialdemokratiske regering formentlig til at fremlægge et såkaldt lovkatalog, når Folketinget åbner i oktober.

Det vil formentlig give en mere detaljeret beskrivelse af, hvad regeringen vil lave af ny lovgivning det kommende år, for lige nu er der flere udeståender.

For selvom Radikale Venstre og Enhedslisten siger, at øen Lindholm, der efter planen skal huse udvisningsdømte kriminelle, droppes, står det ikke konkret beskrevet i aftalen.

Der står til gengæld, at der kommer målrettede skattestigninger, men foruden en tilbagerulning af lempelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger, er det ikke præcist beskrevet hvilke.

Peter Lautrup-Larsen hæfter sig dog også ved, at der er sat konkrete mål inden for eksempelvis minimumsnormeringer og klima, og derfor er det langt fra alt, der er ukonkret og op til fortolkning, siger han.

- På en lang række områder kan vi se, hvad der skal ske, og hvad meningen er, siger Peter Lautrup-Larsen.

Det er partierne nået til enighed om

  1. Planen om Lindholm skal skrottes
    Selvom der endnu ikke er fundet en alternativ løsning til, hvad man skal gøre med kriminelle udviste udlædninge, vil der ikke blive et udrejsecenter på øen Lindholm. Morten Østergaard (R) kalder det at "skrinlægge alletiders dårligste løsning."
     

  2. Aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner
    Finansieringen er endnu ikke forhandlet på plads, men planen er, at minimumsnormeringer i daginstitutioner skal være fuldt indfaset i 2025. Normeringerne har været et af SF's centrale valgløfter. Der er heller ikke sat tal på normeringerne. 
     

  3. Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge
    Hvor mange er endnu ikke aftalt. Men Danmark har tidligere taget imod 500 om året. 
     

  4. Nationale tests skal afskaffes
    De nationale tests i folkeskolen har mødt meget kritik. De tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag, og ti test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin. De skal nu afskaffes. 
     

  5. Børnefamilier skal væk fra Sjælsmark
    Børnefamilier skal væk fra udrejsecenter Sjælsmark. Det skal understøtte, at ”børnene får så normalt et hverdagsliv som muligt,” står der i de fire partiers aftale. Et nyt udrejsecenter skal oprettes efter anbefalinger fra Røde Kors og en rapport fra Ombudsmanden.
     

  6. Der skal nedsættes en ydelseskommission
    På 12 måneder skal en kommission komme med bud på, hvordan forskellige ydelser som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes. Der skal også laves en ny type kontanthjælp til særligt udsatte familier.
     

  7. Grænsekontrollen bliver
    Der vil stadig være grænsekontol ved den dansk-tyske grænse, selvom de radikales Morten Østergaard har betegnet den som en del af ”symbolpolitikken.”
     

  8. Danmark skal leve op til Paris-aftalen
    Regeringen vil levere på klimaområdet, som var en af valgkampens helt store emner. Den har et mål om at efterleve kravene fra Paris-aftalen, som blandt andet foreskriver en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030. 
     

  9. Mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
    Hvordan, arbejdsudbuddet skal håndteres i fremtiden, var en stor knast i forhandlingerne. Af aftalepapiret fremgår det, at virksomheder skal have nemmere ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft
     

  10. Regionerne skal videreføres
    Den fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) grundlagde dem, og han havde også planer om selv at afvikle dem. Men S-regeringen vil videreføre regionerne, så der fortsat er et "decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse," står der i aftaleteksten.
     

  11. Afgifterne på tobak hæves
    Det bliver dyrere at ryge. Det stod klart allerede før valget, hvor nærmest alle partier ytrede ønske om at hæve priserne på tobak. Hvor dyr en pakke cigaretter i fremtiden bliver, vides ikke. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik