Mand udgav sig for at være lægestuderende og deltog i vagter

I en mail sendt til samtlige ambulancereddere i Storkøbenhavn opfordres de til at være særligt opmærksomme.

En uautoriseret person har flere gange udgivet sig for at være lægestuderende og deltaget i flere vagter på Hvidovre Hospital.

Derudover skulle personen have forsøgt at køre med en ambulance på udrykning. Manden bar ved episoderne en hvid kittel og vakte derfor ikke opsigt.

Det bekræfter Hvidovre Hospital overfor TV 2.

- Det er korrekt, at Hvidovre Hospital har politianmeldt en person, som har givet sig ud for at være lægestuderende uden at være i noget uddannelsesforløb hos os. Vi er i gang med at undersøge forløbet grundigt for at sikre, det ikke sker igen. Vi meldte sagen til Københavns Vestegns Politi, så snart vi fik kendskab til den pågældende person, skriver chef for HR på Amager og Hvidovre Hospital, Morten Willas Lund, i et svar til TV 2.

Morten Willas Lund skriver, at hospitalet ikke har yderligere kommentarer, og at sagen nu ligger hos politiet.

Ville køre med ambulance

Københavns Vestegns Politi bekræfter overfor TV 2 at have fået en anmeldelse fra Hvidovre Hospital om en ung mand, der udgav sig for at være noget, som han ikke var, og havde taget flere vagter.

- Vi mistænker en 19-årig mand i sagen, lyder det i et skriftligt svar fra kommunikationsansvarlig Claus Buhr fra Københavns Vestegns Politi, der tilføjer, at politiet ved, hvem manden er, hvorfor det ikke er nødvendigt at udsende et signalement.

Af en mail sendt til samtlige ambulancereddere i Storkøbenhavn, som TV 2 er i besiddelse af, fremgår det, at personen for to uger siden kontaktede en ambulanceredder på ambulanceparkeringen ved Hvidovre Hospital.

I mailen, der er formuleret som en opfordring til at være ekstra opmærksom, fremgår det, at personen ønskede at køre med til Brøndby, hvor en person skulle have hængt sig. Personen skulle køre med ambulancen, fordi lægebilen havde travlt.

De autoriserede reddere var dog snarrådige og kontaktede alarmcentralen, der hverken kunne bekræfte travlhed eller et dødsfald, hvorfor manden blev nægtet at køre med.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik