00:30

Video: TV2. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix

Lever af at tigge i København: Uden Danmark ville vi dø af sult

I samarbejde med tv2.dk

Hvad får udlændinge til at rejse til Danmark og leve under så kummerlige forhold som hjemløse? TV 2 er taget til Rumænien for at finde svaret.

Vejen mod landsbyen Margineanu i det sydøstlige Rumænien. En lille grussti, der snor sig. Gemt væk fra befærdede landeveje. Væk fra civilisation og tæt på sandheden om Rumæniens landdistrikter. Strejfende hunde må undviges, køer trækkes langs rabatten, men duften af kornet fra markerne giver et strejf af optimisme.

Området her har ry for god jord til landbrug, men det foregår med de midler, naturen bringer. På vores vej ser vi gamle kvinder, der arbejder i marken med håndlavede hakkejern. Og ved indgangen til Margineanu møder vi en fårehyrde. Han vinker med sin stav. Vig ind til siden, signalerer han. Større flokke er på vej.

Margineanu er en typisk romalandsby i Rumænien, hvor støvet fra hestevogne skal lægge sig, før man kan se, at håb også gror her.

I landsbyen skal det hurtigt vise sig, at Danmark spiller en særlig rolle i håbet om et bedre liv.

- Her i byen rejser vi alle frem og tilbage mellem Danmark og Rumænien. Hvis du går en tur med mig gennem byen, finder vi mange, siger Stefan Matauru, der møder os ved byskiltet.

Langt de fleste transporterer sig til Danmark med venner eller familie. De tager en af de ugentlige busser, der kører til og fra landet. De fortæller, at de får råd til billetten ved at pantsætte de ting de har, eller låne af de folk, der arrangerer busserne.

Læs også Alexandru er roma: "Vi er ikke kriminelle. Vi samler flasker"

Børn i Danmark-trøjer

Vi runder ikke mange gadehjørner i byen, før det står klart, at der er noget om snakken. To unge drenge løber rundt og fægter med et kosteskaft. Påklædningen ser genkendelig ud på den ene... Er det..? Ja, minsandten. Laudrup. Nr. 11 i bolchestriberne fra 86’.

- Hvor er din mand? råber Stefan.

- I Danmark, svarer en kvinde.

Hun passer børnene herhjemme, mens hendes mand spiller harmonika på strøget i København, fortæller hun.

Det varer ikke længe, før det rygtes, at der er kommet besøg fra Danmark. Pludselig er TV-holdet omringet af nysgerrige beboere fra den lille landsby med 500 indbyggere. En mand, der netop er kommet hjem fra Danmark for to uger siden griber fat i os. Han virker desperat.

- Kom med! Se mit hus!… Her bor jeg med fem børn. I et hus med ét værelse.

Han er én af dem, der for nyligt er blevet anholdt af politiet for at tigge på gaden og overnatte i "utryghedsskabende" lejre. Han forstår ikke, hvorfor han gjort noget forkert.

Læs også V-ordfører anmelder romalejr til politiet

Vi har intet 

- Vi har intet arbejde, ingenting til børnene, så vi tager derop for at tigge. Vi tager ikke af sted for at stjæle eller gøre andre mennesker ondt. Vi tager derover og står ved butikkerne. Vi står på gaden. Vi stjæler ikke, vi ødelægger ikke, vi slår ikke folk. Vi har intet gjort, siger han.

Og han hævder, at ingen der kommer fra fattigdom som i Margineanu, bliver skræmt væk af at Danmark strammer lovgivningen:

- Jeg ved godt jeg ikke har tilladelse, men jeg bliver der uden tilladelse og tager chancen. Hvis politiet kommer, kommer man i fængsel. Men I må forstå - Danmark er ligesom gud for os, for hvis det ikke var for jer, ville vi dø af sult.

Læs også Kort: Her har politiet fundet romalejre

Regeringen vil straffe hårdere

Men står det til regeringen skal det gøres mindre attraktivt at komme til Danmark for at tigge i gaderne. Det sker kort tid efter, at politiet også har fået en ny ordensbekendtgørelse, der gør det muligt at fjerne udenlandske hjemløse, der sover på gader og stræder.

En ordensbekendtgørelse, der har været hyppigt brugt. Det er blevet til 23 aktioner, 109 sigtelser og 14 udvisninger siden den 1. april. TV 2 har selv været med politiet på sådanne razziaer.

I den kommende uge arbejder regeringen efter alt at dømme på en stramning af loven mod tiggeri i de danske gader - fremover kan tiggerne risikere 14 dages ubetinget fængsel og udvisning.

Justitsminister Søren Pape Poulsen varsler derudover flere initiativer mod de tilrejsende udlændinge:

- Der er ingen tvivl om, at vi i den kommende tid kommer til at gå lige til kanten af de regler, der er, for at sætte ind over for det her problem.

En situation, der bekymrer Institut for Menneskerettigheder, der ikke er overrasket over, at beboerne i Margineanu insisterer på at fortsætte udvandringen til Danmark.

De mener, det er uansvarligt at straffe fattigdom. Og minder om, at EU er en fælles union.  

- Vi taler om et socialt problem og et fattigdomsproblem. Det er folk, som er meget socialt udsatte og lever i armod i lande, der er medlem af EU. Der bør man rette opmærksomheden hen og af EU-kanaler forsøge at arbejde med det, siger Louise Holck, vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder til TV 2.

Læs også Hjemløs roma: En tyv, der ikke tages er en ærlig forretningsmand

Tigger sig til månedsløn på én dag

De fleste af de hjemløse udlændinge i København kommer til landsbyer som Margineanu. Rumænien har den største fattigdomsrate i EU. Halvdelen af Rumæniens befolkning på 22 millioner indbyggere bor i landdistrikterne – der findes ikke mere fattigdom i hele Europa, end den, der gør sig gældende i Rumæniens landdistrikter.

Ifølge en rapport fra Rockwool fonden, er arbejdsløsheden i de rumænske landsbyer, hvorfra beboerne emigrerer til skandinaviske lande oppe på 98 procent. Næsten fuldkommen arbejdsløshed, ligesom i Margineanu.

- Vi har ikke noget at leve af. Vi har børn, 6 børn hver. Hvis vi ikke tager derover, dør vi af sult i Rumænien. Der er ingen jobs her, når man er opvokset i sådan et samfund.  Vi kan ikke leve. Vi sælger bøger, aviser, spiller musik… Vi gør hvad vi kan, siger en anden mandlig beboer.

De sociale ydelser er små hernede. Uden uddannelse og job kan en almindelig familie hente godt 2-300 kroner på et kommunekontor i den nærmeste større by. Penge, der skal række til en måned. Mens de i Danmark kan tjene det samme - på én dag.

- Vi kan ikke finde arbejde her i Rumænien. Hvis vi ikke tager til Danmark og tigger, så dør vores børn. Du må forstå, at vi lever gennem jer. Danskerne har et stort hjerte. De giver os penge af medlidenhed. siger han og afbrydes af sin kone:

- Ja! Bare fordi én tosse stjæler og giver os et dårligt ry, skal det ikke gå ud over os.

I Margineanu siger de, at de tager af sted for at tjene til et bedre liv. De fortæller at de sælger hjemløseaviser og samler flasker. Men især én ting er de særligt specialiserede i dette samfund: De spiller gademusik. Og selvom politiets strammere regler ikke vil hindre dem i at tage til det land, de ser som forjættede, så har nogle af beboerne følt sig hårdere behandlet, end tidligere.

- Når jeg spiller på harmonika i byen, siger de: ”Stop! Kom med!”. Så ryger man i fængsel i 24 timer. For hvad?

Fordi du spiller musik?

- Ja, men jeg gør intet ud over at spille. Folk giver mig frivilligt penge.

Så du laver ikke ballade eller stjæler?

- Nej, jeg gør ingenting. Jeg står bare og spiller dagen lang.

I landsbyen vil de altså hellere bo som hjemløs i de danske gader, end at bo i deres egne huse, som for de flestes vedkommende mangler både bad og toiletter.

To timer efter vi ankom, forlader vi Margineanu igen. To unge drenge vinker til os fra deres plads i skyggen. Den ene har en violin. Den anden en harmonika. I gennem generationer har familierne i Margineanu rejst rundt og spillet i Europas gader.

Måske også de en dag vil prøve lykken mod nord.