Laura Lindahl i valgbrøler - deler forbudt stemmeseddel

Laura Lindahl fra Liberal Alliance har ingen kommentarer til episoden.

Der er forskellige regler, der skal overholdes i stemmeboksen. Én af dem er, at man ikke må offentliggøre billeder af sin udfyldte stemmeseddel.

Men noget tyder på, at Liberal Alliances Laura Lindahl ikke har fået læst regelsættet igennem, før hun onsdag begav sig mod valgstedet.

Efter at have sat sit kryds til folketingsvalget delte hun nemlig et billede af sig selv ved siden af sin stemmeseddel. Ud for økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes (LA) navn ses et lille rødt kryds.

- For første gang i 12 år kunne jeg ikke stemme på mig selv, fordi jeg ikke bor i min nye kreds. Heldigvis kan jeg stemme på Simon Emil Ammitzbøll-Bille - og det gjorde jeg naturligvis, skriver hun i opslaget og ønsker alle en god valgdag.

Laura Lindahl udtaler til TV 2, at hun ikke har nogen kommentarer til episoden i stemmeboksen.

Hemmelig afstemning

Økonomi- og indenrigsministeriet har tidligere oplyst til TV 2, hvorfor det ikke er lovligt at dokumentere, at man har gjort sin borgerpligt ved at offentliggøre billeder af udfyldte stemmesedler.

- I Danmark har vi ret og pligt til hemmelig afstemning, hvilket vil sige, at det er ulovligt at offentliggøre sin stemme – også på de sociale medier, forklarer Sigga Nolsø, der er pressechef i Økonomi- og indenrigsministeriet.

Der findes dog ingen straf for at overtræde reglerne.

Reglerne i boksen

På listen herunder kan du se, hvilke regler du skal være opmærksom på, når krydses skal sættes.

Det er regler, der er formuleret i Folketingsvalgloven.

01 Krydset

Man må kun sætte ét kryds. Et kryds kan både være et ’x’ eller et ’+’. Man må ikke skrive bogstaver, tegne en cirkel eller lave en emoji.

 

Dit ’x’ eller ’+’ må ikke være uden for felterne på stemmesedlen. Du må heller ikke skravere feltet eller fylde det helt ud.

01 Farver

Der må ikke være tegnet på sedlerne, og man må heller ikke skrive navnet på den, man vil stemme på.

 

Man må gerne tage sin egen blyant eller kuglepen med, så længe det ikke giver stemmesedlen et ”særpræg” som eksempelvis en guld- eller glimmertusch. Sorte, blå, røde og grønne blyanter og kuglepenne er i orden at bruge.

03 Selfies

Der er stemmehemmelighed ved alle valg, hvilket vil sige, at man ikke må vise stemmesedlen med sit kryds. Det betyder, at der kun må være én person i stemmeboksen, og derfor er der gardiner ved stemmeboksen.

 

Derfor må man heller ikke tage en ven med ind i stemmeboksen eller tage en selfie med sin stemmeseddel, hvor det er tydeligt, hvad man har stemt.  

04 Børn

Stemmehemmeligheden gør også, at børn, der kan læse og dermed se, hvad man har stemt, ikke må komme med ind.

 

Det skyldes, at barnet kan gengive, hvad man har stemt, og dermed bliver stemmehemmeligheden kompromitteret. Børn, der ikke kan læse, må gerne komme med ind i stemmeboksen.

05 Om igen

Kommer man til at rive stemmesedlen itu, går den i stykker, eller skriver man forkert eller fortryder sit kryds, kan man få udleveret en ny stemmeseddel. Det er kun muligt, hvis ikke man allerede har smidt den i stemmeboksen.

06 Blankt

Hvis man ikke ønsker at stemme på nogen af kandidaterne, skal man putte stemmesedlen i stemmekassen uden at udfylde den. Så stemmer man blankt. 

 

En blank stemme er ugyldig, men den vil stadig tælle med i det samlede antal afgivne stemmer og i det samlede tal for valgdeltagelsen.

 

30.000 danskere stemte blankt  i 2015, 14.000 flere end i 2007. Det svarer til 0,8 procent af de 3,56 millioner afgivne stemmer.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik