Kvinde påkørt af tog

Den ældre kvinde er fløjet til Rigshospitalets Traumecenter.

En 76-årig kvinde er mandag morgen klokken 9.32 blevet påkørt af et lokaltog ved Grønnehave Station i Helsingør.

Det bekræfter vagtchef Jan Hedager fra Nordsjællands Politi over for TV 2.

- En ældre kvinde træder i morges ud på skinnerne ved Grønnehave Station, hvor toget rammer hende med lav hastighed. Kvinden kommer ikke direkte ind under hjulene, men slår hovedet ned mod granitstenene med kontakten med toget, fortæller vagtchefen.

Ulykken skete ved en fodgængerovergang, hvor der ikke er nogen direkte afspærring med bomme for togtrafikken.

Sammenstød ved lav hastighed

Til al held kørte toget kun med en hastighed på omkring 10-20 kilometer i timen, men kvinden blev stadig slemt medtaget ved sammenstødet.

- Hun er ved bevidsthed, da vi kommer frem til ulykkesstedet, men kvinden kunne ikke snakke, så vi tog ingen chancer og valgte at flyve hende til Rigshospitalets Traumecenter til observation for hovedtraumer, siger Jan Hedager.

Nordsjællands Politi kender derfor endnu ikke årsagen til ulykken, men i øjeblikket foregår der tekniske undersøgelser af toget.

- Toget skal have tjekket bremserne, og vi skal blandt andet tale med lokomotivføreren. Umiddelbart er der ingen tegn på nogen fejl, men en eneulykke, hvor kvinden har været uopmærksom på toget, siger vagtchefen.

Han oplyser desuden, at der meget sjældent er sket ulykker af denne type ved Grønnehave Station.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik