Kunstmaler fanget i kviksand på strand: "Jeg var rigtig bange"

Uheldigvis var Hans' ven gået tilbage for at lede efter sin hund, så Hans var alene, da han sank i.

Tirsdag morgen var den sjællandske maler Hans Kilian ude at gå tur med sin hund ved Hornbæk Havn i Nordsjælland.

quote Det går rigtig stærkt. Det føles som om, at man falder ned i sandet. 

Hans Kilian

Det gør han hver morgen klokken otte sammen med sin ven, men tirsdag morgen blev anderledes end de andre, da han skulle skrå over Vestre Bæks udløb, som man kan se på billedet herover. 

- Ved udløbet ligner det egentlig bare noget mørkt sand, så jeg går bare henover det, fortæller Hans Kilian til TV 2.

Fakta om kviksand

Kviksand er helt almindeligt sand, som mister sin bæreevne, fordi der strømmer sand op nedefra.

Sandkornene skal være små og skal ligge i en fordybning i noget fast materiale. 

Kviksand er dog ikke så farligt, som man kan se på film, da man mest af alt skal undgå at få hovedet under. Den største fare er nemlig at gå i panik. Hvis man holder sig i ro, vil man i sidste ende flyde op, fordi kviksandets tæthed er større end kroppens.

Når man er kommet op, skal man ligge sig på ryggen og lave rolige bevægelser mod fast grund. 
Kviksand opstår ofte ved strande, marskområder og flodbredder.

Pludselig synker han. Hurtigt. Han vurderer, at det kun tager tre sekunder, før han er sunket i til midt på livet. 

- Det går rigtig stærkt. Det føles som om, at man falder ned i sandet, siger Hans Kilian og fortsætter:

- Jeg er rigtig bange, for det er ret uhyggeligt, og jeg er alene. Min ven er væk, og de nærmeste mennesker er 150 meter borte og har ikke set noget. 

Hans får fat i noget sand som er fast, og det lykkes ham at lade sig falde bagover og derved få fat i det faste sand og sparke sig op. 

- Jeg sidder godt fast, og det er meget vanskeligt at komme op, siger han. 

Da han er kommet på fast grund igen, er han våd på brystet og har sand overalt. Han går over bækkens udløb et sted, hvor han ved, at underlaget er fast.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, Hans Kilian er blevet fanget af kviksand. Faktisk skete det på nogenlunde samme sted med samme ven for få år siden. 

Dengang sank de dog ikke så dybt i, men måtte alligevel lade sig falde forover og kravle op på fast grund. 

- Min kone mente så nu, at jeg skulle melde det til nogen, så jeg skrev det inde i Facebook-gruppen 'Vores Hornbæk'. siger Hans Kilian og fortsætter: 

- Det var næsten umuligt at få støvlerne af, da jeg kom hjem fordi de var fyldt med sand og vand. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik