Treårige Laurits Hoffmann har tilbragt de sidste tre uger på Herlev Hospital i behandling for epilepsi. Her kan det tit være svært at få tiden til at gå. Men ikke i dag.
Laurits og resten af børneafdelingen har nemlig fået besøg af selveste julemanden, men han har ingen gavesække. Dem kommer hans kravlenisser med, forklarer han børnene, der har samlet sig i fællesrummet.
90 meter højere oppe på taget af hospitalet står Peter Vilhelmsen og hans kolleger klar. De er erhvervsklatrere og arbejder til daglig med at renovere hospitalet. Men i dag har de trukket nissehuer ned over de gule arbejdshjelme.
De firer sig langsomt ud over tagets kant og ned til 20. etage, hvor børnene venter spændt.
- Det betyder alverden
Tre årige Laurits er lige ved at stå på hovedet i klatrernes gavesække, så snart de er kommet ind over balkonen og har fået fast grund under fødderne igen.
Han får en stor, rød pakke i hånden.
- Hvad tror du, der er I?, spørger hans mor, Mette Hoffmann.
Laurits har slet ikke tid til at svare, mens han ivrigt flår i papiret. Men hans mor er ikke i tvivl om gavens værdi.
- Det betyder alverden for børnene at få sådan en dag her, for det er ikke sjovt at være her. Det gør, at vi alle får et smil på læben midt i en hård tid, siger hun.
Det er netop derfor, erhvervsklatrerne er trukket i nissehuer.
- Man er faktisk lidt nervøs og spændt, når man hænger deroppe på taget og er klar, men når man kommer ned og får sådan en modtagelse, som vi fik her, så er man bare et stort smil. Man bliver lidt følelsesladet. Det er en god og varm dag, siger Peter Vilhelmsen.
- Nu skal jeg også på hospitalet
På børneafdelingen i Herlev falder gaverne også i god jord. Laurits har fået pakket sit værktøjssæt i plastik ud, og nu skal det testes.
Han sætter sin nye boremaskine med et stort plastikbor lige i låret på en af erhvervsklatrerne, der gladeligt tager del i den treårige drengs leg.
- Av, av av, nu skal jeg også på hospitalet, siger han til Laurits, der bare kigger op og griner.
