Kommune vil plante træer, når de skal flyve, men metoden er usikker

Klimakompensation er en sympatisk tanke, men det kan være svært at gennemskue, hvordan det gøres bedst, mener eksperter.

Fredensborg Kommune vil genrejse regnskov. Foto: Sofie Mathiassen - Ritzau Scanpix

Fredensborg Kommune vedtog mandag at arbejde for at klimakompensere for de flyrejser, som byrådsmedlemmerne og medarbejdere i kommunen foretager i embedets medfør.

Det betyder, at kommunen eksempelvis kan betale en sum penge til en klimafond, der bruger pengene til at genetablere skovområder.

- Vi har taget en principbeslutning om, at det vil vi gerne, og så kommer vi til at koble os på noget, der er certificeret, siger Kristian Hegaard, der stillede forslaget, og som er medlem af byrådet i Fredensborg Kommune for Radikale Venstre. 

Læs også Aktion mod social dumping: Loven bliver brudt i stor stil i Nordsjælland

Forslaget er inspireret af Helsingør Gymnasium, hvor eleverne i april besluttede at klimakompensere for alle fremtidige flyrejser.

- Så tænkte vi: Det kan man også gøre i en kommune, siger Kristian Hegaard.

Vil skabe eftertanke

Flyrejser udleder imidlertid CO2 øjeblikkeligt, mens plantning og genrejsning af skov tager tid. Dermed kan der forekomme en forsinkelse mellem udledningen af CO2 og det optag, som skal kompensere for udledningen.

- Det er ganske relevant, siger Kristian Hegaard.

- Det er derfor, vi i første omgang ser på, om alle flyrejser er nødvendige. Det her er bare for at klimakompensere mest muligt, når vi tager på rejser, der er helt nødvendige.

En af de organisationer, der bliver nævnt i Radikale Venstres forslag, og som tilbyder at administrere klimakompensationen, er Dansk Ornitologisk Forenings klimafond. 

Læs også Rekordår for æbler: Sådan gemmer du dem bedst

Fonden kompenserer for udledning af CO2 ved genopvækst af tropeskov i nogle af de områder i verden, hvor der er ødelagt allermest natur, for dermed at sikre fremtidigt optag.

- Få kroner redder ikke verden

Kompensation med denne metode er imidlertid ikke nødvendigvis en reel kompensation her og nu, fordi det tager årtier, inden en ny skov er vokset op. Det mener Martin Stendel, der har en ph.d. i klima og klimaforandringer og er ansat ved DMI. 

Læs også Beboere protesterer: Vil ikke have vindmøller i baghaven

Det er svært at vurdere, om det er tilfældet, siger han og præciserer:

- Det er klart, at hvis de (de kommunalt ansatte, red.) skal flyve alligevel, så er det bedre, hvis de kompenserer, end hvis de ikke kompenserer, men man kan ikke redde verden bare med at betale få kroner som kompensation. Det er desuden ikke altid klart, præcis hvordan pengene fra kompensationen bliver brugt.

CO2-kvoter overvejet

Klimadebattør og forhenværende formand for Instituttet for Fremtidsforskning Karl Iver Dahl-Madsen mener, at forslaget i Fredensborg Kommune er en sympatisk tanke, men at pengene ville være bedre brugt anderledes.

- Hvis man overhovedet vil gøre noget, så bør man købe CO2-kvoter. Der kan man få langt mere for de samme penge, siger han.

I Fredensborg har kommunen dog heller ikke lagt sig fast på, at klimakompensationen skal ske via opkøb af regnskov.

- Sådan som jeg har forstået det, er der også udfordringer ved at købe CO2-kvoter, hvorimod skovrejsning rent faktisk opsuger CO2, siger Kristian Hegaard fra byrådet i Fredensborg Kommune.

Regnskov kan være problematisk

Om investeringer i skovrejsning er bedst givet ud på regnskov er imidlertid ikke sikkert.

Ny forskning viser nemlig, at mange regnskove er i en så dårlig stand, at de ikke bare optager mindre CO2 på grund af for eksempel nedbrænding, men også udleder større og større mængder, når døde træer rådner.

Et studie fra 2017 estimerede, at regnskovene, først og fremmest Amazonas-regnskoven, nu udleder næsten så meget CO2, som de optager, fortæller Martin Stendel. 

Læs også Bybierne i København trodser varmen og sætter honningrekord

- Regnskovene har et relativt lille nettooptag af CO2, og derfor er det ikke nok at forsøge at kompensere, så længe man ikke sørger for, at den oprindelige biodiversitet kan opstå igen, siger han.

Grøn tænketank anbefaler skovprojekter

På den anden siden vurderer videnchef i den grønne tænketank Concito Torben Chrintz, at klimakompesation i form af genrejsning af skov er en god idé.

- Efter min mening er det skovprojekterne, der er størst potentiale i, og det kan være svært at skaffe finansiering til dem, siger han.

Han understreger, at nogle fonde endda garanterer, at projekterne har den reduktion, som man har betalt for - dog med en usikkerhed på 25 procent.

Videnchefen mener, at det er optimalt at få dem, der forurener, til at betale for forureningen, som det netop er tilfældet med klimakompensation.

Overvejer at udvide kompensation

På trods af uklarheden om, hvordan pengene bedst bruges, er Fredensborg Kommunes radikale byrådsmedlem Kristian Hegaard ikke bleg for at udvide konceptet.

Flere klimafonde tilbyder nemlig også kompensation for opvarmning af boliger, transport og strømforbrug, og det kan komme på tale i fremtiden. 

- Men vi skal jo starte et sted, siger Kristian Hegaard.

Her kan du læse, hvordan du kan hjælpe klimaet og miljøet i det daglige.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik