Arkivfoto fra Svanemøllestranden. Der er ikke udsigt til at sommertøjet skal pakkes væk lige foreløbigt. Foto: Erik Refner - Ritzau Scanpix

Kommende hedebølge kan være lige i hælene på københavnsk rekord

I samarbejde med tv2.dk

Hedebølgen med temperaturer op til 33 grader ruller ind over Danmark på onsdag og ventes at fortsætte til begyndelsen af august.

Selvom sommeren allerede nu har været lang og varm, har vi stadig de varmeste dage til gode.

Prognoserne er helt sikre på, at en af de mest bastante hedebølger i mange år fra midt i næste uge ruller ind over Danmark.

Syvdøgnsskemaet den 22. juli 2018. En langvarig hedebølge ruller ind over landet i uge 30. Foto: TV 2 Vejret

Landsdækkende hedebølge begynder på onsdag

Hedebølge og varmebølge

  • En hedebølge indtræffer når gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader. Hedebølgen bliver ikke afbrudt, hvis der skulle være en enkelt dag med under 28 grader, når blot middeltemperaturen holder sig over de 28 grader.
  • En varmebølge er defineret på samme måde som hedebølgen, blot skal middeltemperaturen her overstige 25 grader.

Herhjemme kalder vi det en hedebølge, når gennemsnittet af de højeste temperaturer målt over tre dage overstiger 28 grader.

Sker det i mere end halvdelen af landet, betegnes hedebølgen som landsdækkende, og sådan en havde vi senest i 2014, 2008 og 2006.

Men hedebølger kan sagtens vare længere tid end blot tre dage, og den hedebølge, der venter Danmark i den kommende uge, kan ifølge prognoserne fortsætte helt ind i begyndelsen af august.

Dermed har vi udsigt til en af de længste hedebølger over landet i mange år.

En samling af prognoser for temperaturen i København frem til den 6. august. Den sorte linje angiver grænsen for hedebølge, som lyder på 28 grader (i mindst tre dage). Prognosen viser, at hedebølgen vil vare fra 25. juli til 5. august. Foto: Wetterzentrale / TV 2 VEJRET

Læs også Politiet løfter igen pegefingeren over for bålhyggen - den kan blive dyr!

Længste hedebølge i København varede 13 dage

For at sætte hedebølgens længde i relief, har TV 2 VEJRET undersøgt alle hedebølger i København siden 1874.

København er nemlig et af de meget få steder i landet, hvor man har målt vejret hver eneste dag i de seneste 145 år.

Tallene viser, at den længste hedebølge i hovedstaden slog til i 1994, hvor den varede i 13 dage fra den 21. juli til den 2. august.

Hvis weekendens prognoser får ret, vil den kommende hedebølge vare i 12 dage i København.

Sol og sommer i Marielyst på Falster under den langvarige hedebølge i slutningen af juli 1994. Foto: Ritzau Scanpix

Århundredets hedebølge er fra 1975

På landsplan er alletiders hedebølge fra den 4.-11. august 1975 dog stadig den mest omfattende.

Det var nemlig her, at Danmarks nuværende varmerekord på 36,4 grader i Holstebro blev sat den 10. august, og i København var de tre dage fra den 9.-11. august også den mest intense periode med hedebølge med en gennemsnitlig dagtemperatur på 33,0 grader.

De højeste temperaturer målt under århundredets hedebølge i august 1975. Holstebro målte 36,4 grader, hvilket den dag i dag stadig er Danmarks absolutte varmerekord. Foto: Dansk Meteorologisk Selskab

Tørken og enorm brandfare fortsætter

Hedebølgen ruller ikke kun ind over Danmark, men hele Nordeuropa får i løbet af næste uge usædvanligt varmt sommervejr.

I Sverige ventes temperaturerne at kunne nå helt op omkring 35 grader.

Og uden udsigt til regn af betydning er det dårligt nyt for de mange brandmænd, som kæmper med flammerne i vort naboland.

Søndag morgen brænder det 43 steder i Sverige, oplyser de svenske myndigheder. Foto: Mats Andersson / Ritzau Scanpix

Læs også Frivillige brandfolk fra Hovedstaden hjælper med at slukke skovbrande i Sverige

Lynnedslag skabte lørdag ny brande

Sveriges beredskab har fået kærkommen assistance fra Danmark og en række andre EU-lande i et forsøg på at komme den løbske ild til livs, men uden vand fra naturens hånd vurderes det til at være en tæt på håbløs kamp.

Lørdag opstod flere tordenbyger i det centrale Sverige, men i stedet for at kaste store mængder vand ned over de brændende skove, forårsagede lyn blot endnu flere brande, da de slog ned i den knastørre vegetation.