Kollaps skal redde golfklub

En kontrolleret konkurs skal redde Fredensborg Golf Club, der har været sagsøgt af tidligere medlemmer.

Alle vil få noget, men ingen vil få alt det, de har til gode.

Sådan lyder redningsplanen for Fredensborg Golf Club, hvor medlemmerne onsdag, skal diskutere planerne for en rekonstruktion af klubben. Det skriver Frederiksborg Amts Avis

Siden golfklubben tabte en retssag om indskud til to tidligere medlemmer, har klubben været i økonomisk uføre, og det forsøger bestyrelsen at løse med en holdbar redningsplan.

- Alle, der har penge til gode, skal sætte sig sammen for at finde en løsning. Magtfordelingen i den proces er afgjort af, hvor mange penge de enkelte kreditorer har til gode, så det er klart, at de finansielle samarbejdspartnere vil få stor indflydelse. Men vi har i vores møder med samarbejdspartnerne sporet en velvilje til at finde en løsning, der kan bevare golfklubben, forklarer Hans Boye Clausen, formand for Fredensborg Golf Club, til Frederiksborg Amts Avis

Forhøjet kontingent

Centralt i sagen er de store indskud, som flere hundrede medlemmer i de glade 00’ere betalte for at blive medlem. Det skete med løfte om, at de ville få størstedelen af pengene igen, hvis de meldte sig ud. Nu er der lagt op til, at golfklubben indfrier alle indskud, men kun delvist - det skal forhandles på plads under ledelse af skifteretten, hvis medlemmerne godkender redningsplanen.

For de enkelte medlemmer vil redningsplanen betyde en ekstraordinær kontingentforhøjelse på 500 kroner.

- Bestyrelsen ser det som et signal til kreditorerne om, at medlemmerne gerne vil vise, at de vil bidrage til at redde golfklubben, forklarer Hans Boye Clausen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik