Kørte 229 km/t på motorvej - nu risikerer han fængsel

Politiet har øget fokus på biler, der kører for hurtigt - nogle af dem overskrider hastighedsbegrænsningen voldsomt

Københavns Vestegns Politi har konfiskeret en bil, der i august kørte langt over hastighedsgrænsen på Køge Bugt Motorvejen.

Bilen er en Ford Focus RS, som ifølge politiet kørte 229 kilometer i timen på motorvejen blandt helt almindelige trafikanter fredag aften 30. august. Fartgrænsen på strækningen er 110 kilometer i timen.

- Hen over sommeren har vi haft et løbende fokus på disse gaderæsarrangementer, som flytter rundt, og det fortsætter vi med, oplyser vicepolitiinspektør Søren Enemark fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Øget fokus på gaderæs

Bilisten er en 26-årig mand, der kørte om kap med en anden person. Den 26-årige blev på stedet sigtet for at have kørt kap- og væddeløbskørsel, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Ifølge politiet vil en fartoverskridelse på 100 procent altid koste førerretten, men anklagemyndigheden er nu ved at vurdere, om der også skal lægges op til frihedsstraf af den 26-årige mand.

Derudover kan bilen, som koster omtrent 500.000 kroner fra ny, ende med at blive konfiskeret og solgt af staten. Konfiskeringen sker på baggrund af en nylig kendelse fra Retten i Glostrup.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om man anholdt føreren af den anden bil, der deltog i det ulovlige gaderæs.

RS i navnet Ford Focus RS står for Rally Sport. Der er tale om en bil med en kraftig motor med mange hestekræfter

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

Nivå Havn

Beredskab indstiller eftersøgning af mand ved Nivå Havn

ok1111

OK udlover dusør efter flere dieseltyverier

def_thumb,50_percent

playLighunde leder efter Maria From i fjord

Albertslund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere