(OPDATERES)
Klokken 8.32 lokal tid har den danske bjergbestiger Jakob Urth nået toppen af Mount Everest. Han er i øjeblikket på vej ned.
Topforsøget, som blev indledt på bjergets nepalesiske sydside den 15. maj, var oprindeligt planlagt til at foregå uden medbragt ilt.
Men undervejs måtte danskeren alligevel benytte sig af ilt på flaske. Præcis hvorfor og hvornår, vides endnu ikke.
- Så han klarede det, og samtidig klarede han det ikke. Så det er afsindigt spændende at høre, hvordan han reagerer på det, siger TV 2-journalist Morten Spiegelhauer, der befinder sig i sydsidens basecamp i forbindelse med en tv-dokumentar og med mellemrum er i kontakt med Jakob Urth.
Selvom det oprindelige mål ikke blev nået, skriver 41-årige Jakob Urth sig stadig ind i en snæver gruppe på blot 18 danskere, der har stået på den sagnomspundne bjergtop.
Derudover har Jakob Urth igennem 25 år stået på utallige bjergtoppe. Heraf tre toppe på over 8000 meter uden brug af medbragt ilt.
Måtte opgive kort før toppen
På bjergets tibetanske nordside forsøgte en anden dansk bjergbestiger, Rasmus Kragh, også at nå toppen af Mount Everest uden brug af medbragt ilt.
Dårlige vejrforhold tvang ham imidlertid til at vende om ved cirka 8600 meters højde, blot få hundrede højdemeter fra tinden.
Det samme skete i 2017, hvor Rasmus Kragh også forsøgte at bestige bjerget uden ilt på flaske.
Og det er da også en tydeligt skuffet Rasmus Kragh, der lørdag kl. 10.59 dansk tid har sendt en besked fra bjerget, hvor han kalder episoden "deja vu" og "frustrerende":
Også Rasmus Kragh er nu på vej ned ad bjerget.
Tidligere har den 29-årige bjergbestiger uden medbragt ilt stået på toppen af tre andre bjerge: Et på over 7000 meter og to på over 8000 meter.
Og selvom planen ikke er forløbet helt som ønsket for nogen af de to bjergbestigere, er der stadig tale om en bedrift, der kræver en helt særlig støbning, fortæller Poul Kattler, som står bag en udstilling om bjerge på Expermentarium:
- At gøre det, de har gjort – uanset om den ene måtte vende om lige før målet – har været helt utroligt. Det er jo noget, hvor man udsætter sig selv for nogle belastninger, som du og jeg ikke er i stand til at klare, siger han.
Vejen ned
For begge bjergbestigere gælder det nu om at komme hurtigst muligt ned fra bjerget. I første omgang ud af den såkaldte dødszone over 8000 meter, hvor ingen mennesker kan overleve mere end få døgn.
- De taber muskelmasse i kilovis. Så Jakob og Rasmus vil være så udmattede og udmagrede, at det vil tage lang tid at restituere. Derfor er der heller ikke tale om at gøre et nyt forsøg om en uge. Der er det her ene vejrhul, den her ene mulighed, siger Morten Spiegelhauer.
Han oplyser samtidig, at turen ned efter manges mening er mindst lige så farlig som bestigningen.
Med toppen indenfor rækkevidde glemmer mange nemlig at spare på deres kræfter, så der også er overskud til at komme ned igen.
Eftersom Jakob Urth nu benytter sig af kunstig ilt, er hans tempo imidlertid formentlig også øget, oplyser Morten Spiegelhauer.
Han forventer, at Jakob Urth vil være være tilbage i basecamp søndag efter en enkelt overnatning i sydsidens anden lejr i 6500 meters højde.
Gå selv på opdagelse på Mount Everests nordlige og sydlige ruter i grafikken herunder:
