Knud bringer dramatisk vejrskifte - temperaturen falder næsten ti grader

Sensommervarmen afløses af regulært efterårsvejr, når Knud har passeret Danmark.

Sensommervejr og temperaturer mellem 20 og 22 grader - dét er vejrsituationen, inden Knud passerer Danmark. Vejr, som man sagtens kan opholde sig i kun iført sommertøj og sandaler.

Det bliver der dog med ét lavet om på, når stormlavtrykket Knud passerer Danmark i løbet af dagen.

På 'bagsiden' af Knud blæser kølig luft med temperaturer mellem 12 og 15 grader ind over Danmark fra vest - et vejr som vil stå i særdeles skarp kontrast til det sensommervejr, vi i de seneste dage har vænnet os til.

På Sjælland kan man opleve, at temperaturen falder næsten ti grader på få timer, når koldfronten i forbindelse med Knud passerer landet.

Selve frontpassagen vil opleves ganske voldsomt med kraftig regn en overgang, kombineret med meget kraftige vindstød og pludseligt temperaturfald.

Temperaturer fredag klokken 16. Bornholmerne kan fortsat nyde sensommervarme, mens efterårsluften med temperaturer mellem 13 og 16 grader, har bredt sig til resten af landet fra vest.
Temperaturer fredag klokken 16. Bornholmerne kan fortsat nyde sensommervarme, mens efterårsluften med temperaturer mellem 13 og 16 grader, har bredt sig til resten af landet fra vest.
Foto: TV 2 Vejret

Storme dannes som følge af temperaturforskelle

Det er netop disse meget store temperaturkontraster, som danner grobund for kraftige lavtryksudviklinger. Hvis temperaturforskellene er tilstrækkeligt store, kan sådanne lavtryk udvikle sig til regulære storme.

Det regulære efterårsvejr med regn og rusk fortsætter de næste mange dage, og på mandag kan vi få besøg af resterne af den gamle tropiske storm Florence, som kan give mere regn og blæst.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik