Ildkugle på himlen over Søborg kan være meteor

Både i Stenløse og Søborg melder borgere, at de har set en stor ildkugle på himlen mandag aften.

Flere danskere så kort efter klokken 22.00 mandag aften et stort lysglimt på himlen over Danmark.

Meget tyder på, at der er tale om en meteor, der er styrtet mod jorden i eller nær Danmark.

- Jeg har lige set det smukkeste på himlen ud af vinduet her i Søborg. Det lignede et stjerneskud og lyste helt vildt meget op, skriver Christina Langmack på TV 2 VEJRETs Facebook-side. 

- Det var en stor meteor, jeg så den også her fra Stenløse, det så ud som om den gik ned tæt på Roskilde, svarer Henning Eriksen.

 - Jeg så den også igår kl ca 22.02 fra Smørum i retning mod Roskilde, skriver Bettina Imre.

Har du billeder eller video af ildkuglen - så send dem meget gerne til TV 2 Vejret.

I Østjylland har man også lagt mærke til ildkuglen. 

 
 
Foto: TV 2 Vejret

Alt tyder på en meteor

Der er efter alt at dømme tale om en lysstærk meteor - en såkaldt ildkugle - der er fløjet hen over Danmark.

TV 2 VEJRETs webkameraer i henholdsvis Svendborg, Rødby og ved Kalø Vig på Djursland fangede alle på samme tidspunkt et kraftigt lysglimt på den ellers klare nattehimmel.

Og det er ikke et usædvanligt syn, ildkugler over Danmark ses jævnligt.

En meteor er et objekt, der fra rummet trænger ind i jordens atmosfære, hvor den begynder at brænde op.

Det er dét, vi i undertiden herhjemme kan se om stjerneskud.

I særlige tilfælde er stjerneskuddet særdeles lysstærkt og langvarigt - og sådanne kaldes for ildkugler eller bolider.

I både februar og i november i fjor blev en lignende ildkugle set flere steder i landet, og tilbage i februar 2013 slog en meteor ned i den russiske by Tjeljabinsk, hvor mere end 1.100 mennesker blev såret.

Det er endnu uvist, om ildkuglen er brændt helt op, inden den ramte jorden et sted i eller i nærheden af Danmark.

Meteoren blev også fanget af TV 2 vejrets webkamera i Svendborg kort efter klokken 22.00
Meteoren blev også fanget af TV 2 vejrets webkamera i Svendborg kort efter klokken 22.00
Foto: TV 2 Vejret

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik