I dag trykkes de sidste pengesedler i Danmark: Kommer aldrig tilbage

En 1.000 år gammel dansk tradition nærmer sig sin afslutning. Ifølge historikere risikerer den at forsvinde for altid.

Den sidste rulle papir er sat i trykkemaskinen i Nationalbankens lokaler på Havnegade i København.

Når rullen er tom, og den sidste stak pengesedler er bundtet, lukker og slukker det historiske seddeltrykkeri.

Og det kan meget vel blive i dag, oplyser Nationalbankens kommunikationschef, der har inviteret pressen til at se det store maskineri i aktion for sidste gang.

Nationalbankens ledelse har nemlig besluttet at udlicitere den 1.000 år gamle danske tradition med at producere danske mønter og pengesedler. Fremover skal det blandt andet foregå i Finland.

- Det er da med et vist vemod, at vi har truffet den her beslutning. Det har jo været en del af Nationalbankens DNA, at der bliver lavet sedler og mønter her, siger Nationalbankens direktør, Hugo Frey.

Kommer aldrig tilbage

Men danskerne betaler i stigende grad med enten kreditkort eller mobiltelefon, og derfor er pengeproduktionen ikke længere rentabel, lyder det.

Efterspørgslen på mønter er således kun en femtedel af, hvad den var for 10 år siden, og efterspørgslen på sedler er halveret.

Ved at lukke produktionen i Den Kongelige Gammel Mønt og Seddeltrykkeriet, mener Nationalbanken, at de kan spare 100 millioner kroner frem mod 2020. Herefter bliver den årlige besparelse 15 - 20 millioner.

Men værdien af seddeltrykningen og møntproduktionen kan ikke måle sig med den kulturhistoriske værdi, siger Michael Märcher, som er historiker og museumsinspektør ved den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.

- Det er en hel naturlig udvikling, at produktionen rykkes ud, for det ser man mange steder, men jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, fordi der er et tab af arbejdspladser og know how, og tab af et håndværk, man ikke kan genopbygge igen, siger han.

Hemmelig opskrift

Når lyset slukkes i seddeltrykkeriet, betyder det samtidig et farvel med omkring 44 medarbejdere, herunder højt specialiserede gravører, medaljører, designere, laboranter, klejnsmede og maskin- og elektronikteknikere.

quote Der findes ikke manualer. Og hvis man først nedlægger erhvervet, så tror jeg ikke, at man kan starte noget så vanskeligt og hemmeligt op igen

Michael Märcher, historiker og museumsinspektør

Og deres viden vil være umulig at genetablere, siger HK.

Danmark har 1.300 års tradition for møntfremstilling og 300 års tradition for seddelfremstilling, og derfor er det en æra, der nu slutter, mener Michael Märcher.

Seddeltrykkeriet i Nationalbankens lokaler på Havnegade i København.
Seddeltrykkeriet i Nationalbankens lokaler på Havnegade i København.
Foto: Nationalbanken

- Der findes ikke manualer. Det er noget, man skal sidemandsoplæres til, og hvis man først nedlægger erhvervet - og fjerner fabrikkerne, maskinerne og de mennesker, der arbejder der - så tror jeg ikke, at man kan starte noget så vanskeligt og hemmeligt op igen, siger han.

Finnerne bestemmer ikke alt

Nationalbanken besluttede allerede i efteråret 2014, at produktionen af sedler og mønter skulle udliciteres til eksterne leverandører.

Men mens Nationalbanken fortsat tygger på, hvem der fremover skal trykke de danske sedler, så er finnerne i fuld gang med at forberede sig på, hvordan de får Danmarks dronning til at pryde de danske mønter.

I årtier er mønter blevet produceret på Den Kongelige Mønt i København.
I årtier er mønter blevet produceret på Den Kongelige Mønt i København.
Foto: Nationalbanken

Og finnerne skal nok gøre det godt, siger Michael Märcher, men det bliver svært at leve op til den danske kvalitet.

- Vi har en lang tradition for at trykke mønter, og vi har vundet internationale priser for det. Også seddelmæssigt liger vi på et meget, meget højt niveau, siger han.

Men finnerne overtager ikke alting.

Nationalbanken bestemmer nemlig stadig mønternes design, og det er også op til Nationalbanken at kontrollere, at alt lever op til kravene, oplyser den.

Et kulturelt og historisk tab

Flere har udtrykt bekymring for, at vi ikke længere skal producere vores egne penge. Blandt andre historikere, Dansk Folkeparti og HK.

De har brugt ord som "et kulturelt og historisk tab" og "umuligt at genetablere".

Talrige højt specialiserede medarbejdere mister deres job som følge af udflytningen.
Talrige højt specialiserede medarbejdere mister deres job som følge af udflytningen.
Foto: Nationalbanken

Ifølge historiker Lars Hovbakke Sørensen er det den symbolske betydning, der gør mest ondt.

- Det vil jo ikke betyde noget i praksis, at finnerne skal til at lave vores mønter, men det har en stor symbolsk og identitetsmæssig betydning for mange danskere. Kronen opfattes som noget af det mest nationale, vi overhovedet har, siger han og fortsætter:

- Mange vil synes, at det er mærkeligt, at den danske krone ikke længere skal produceres i Danmark, fordi det er en så lang og gammel tradition. Det er et historisk skridt, det her.

Joachim von And-tank

Danmark er langt fra det første land, der udliciterer penge-opgaven. Norge og Sverige har allerede gjort det, og Danmark har sågar engang produceret penge for Finland.

quote Mange vil synes, at det er mærkeligt, at den danske krone ikke længere skal produceres i Danmark

Lars Hovbakke Sørensen, historiker

Men fra nytår får finnerne lov til at levere mønter til danskerne, og det skal Mint of Finland gøre de næste fire år.

Som en sikkerhed har Nationalbanken på bedste Joachim von And-vis dog trykket flere sedler og produceret flere mønter end nødvendigt. De står nu på "et lager" som en slags reserve, der vil kunne holde de næste fire - fem år.

Når maskinerne stopper til nytår, slutter et stykke kulturhistorie. Men det er til at få en del af den. Maskinerne bliver nemlig sat til salg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik