Hundredvis slipper for fartbøde efter fejl

Cirka 2400 bilister har siden lørdag kørt for stærkt på Holbækmotorvejen, men de fleste slipper for en bøde.

For dårlig skiltning betyder nu, at de fleste af de omkring 2400 bilister, der siden lørdag er blevet blitzet på Holbækmotorvejen, slipper for et ubehageligt brev i postkassen.

Skiltningen, om at hastighedsgrænsen var nedsat til 80 km/t på en strækning ved Roskilde, var simpelt hen så dårlig, at politiet dropper at sende bøderne ud.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

- Vi har desværre konstateret, at den opsatte skiltning med den lavere hastighed på Holbækmotorvejen kunne give anledning til misforståelse og tvivl hos bilisterne, udtaler politiinspektør Henrik Mikkelsen, der er den overordnede ansvarlige for politiets indsats i forbindelse med Roskilde Festival.

- Skiltningen har ikke været tilstrækkelig klar, og i den situation lader vi tvivlen komme mange af bilisterne til gode, for retssikkerheden vægter naturligvis højest, lyder det videre.

Lignede man måtte køre 130 km/t

Normalt må man køre 110 km/t i timen på strækningen, men fordi skiltningen har været så fejlbehæftet, har bilisterne kunne opfatte det som om, at man måtte køre 130 km/t, oplyser politiet til TV 2.

Derfor er det kun bilister, der kørte hurtigere end 130 km/t på den pågældende strækning, kan dog se frem til en hilsen fra politiet.

På motorveje må hastigheden aldrig overstige 130 km/t hvorfor bilister, der er målt til at have kørt hurtigere, ikke kan have været i tvivl om, at de overtrådte den generelle hastighedsgrænse som anført i færdselsloven, hedder det i pressemeddelelsen.

Skiltningen ændret

Midt- og Vestsjællands Politi har nu ændret skiltningen, så der ikke længere kan være nogen tvivl om, at hastigheden på Holbækmotorvejen ved Roskilde er midlertidigt nedsat til højst 80 kilometer i timen.

- Hastighedsnedsættelsen på Holbækmotorvejen ved Roskilde er igen i år indført af sikkerhedsmæssige årsager, så farlige situationer kan undgås, siger politiinspektør Henrik Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Baggrunden for hastighedsnedsættelsen er den øgede trafik i forbindelse med Roskilde Festival og sommerferie.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

def_thumb,50_percent

playLighunde leder efter Maria From i fjord

Mobiltelefon, opkald

Efter flere falske politi-opkald: Opfordrer borgere til at passe på

brand ishøj

Beboer løsladt efter voldsom brand i Ishøj

retten i Roskilde

78-årig dømt for hvidvask af næsten 50 millioner kroner

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere