Foto: TV 2 Lorry

16-årige hjemmerøvere skar dement i ansigtet: To dømte udvises

I samarbejde med tv2.dk

I maj blev Martin Wenckens far bundet til en stol og røvet i sit eget hjem. Tre 16-årige drenge er dømt i sagen. To personer udvises.

Københavns Byret kender tre 16-årige drenge skyldige i et voldsomt røveri, hvor en dement mand sidste år blev overfaldet i sit eget hjem i Kastrup.

Straffene lyder på fængsel i to år og tre måneders fængsel, to år samt et år og ni måneder. To af de dømte udvises desuden betinget af landet.

Den ene erkendte sig skyldig, mens de to andre nægtede at have haft noget som helst med forbrydelsen at gøre.

Ikke desto mindre fandt retten det bevist, at netop de tre havde planlagt og gennemført det brutale overfald.

Da jeg så ham den samme eftermiddag, havde han et stort snitsår i ansigtet. Han havde blod over det hele.

Martin Wenchen, søn til den overfaldne, demente mand.

Martin Wenchens far er den demente mand, der var udsat for et voldeligt hjemmerøveri.

Flere gerningsmænd var trængt ind i faderens hjem i Kastrup. De havde slået ham, bundet ham til en stol, snittet ham med en kniv i ansigtet og derefter efterladt den 82-årige demente mand. 

- Da jeg så ham den samme eftermiddag, havde han et stort snitsår i ansigtet. Han havde blod over det hele og var iført en beskyttelsesdragt, fordi politiet havde taget hans tøj til de retsmedicinske undersøgelser. Det var ikke rart at se sin far på den måde, siger Martin Wenckens.

Om morgenen den 18. maj, da to drenge bankede på den 82-åriges hoveddør. Under påskud af at de manglede et plaster havde han åbnet for dem. Snart stødte en tredje dreng til, og den gamle mand endte med at sidde hjælpeløs midt i sin dagligstue, mens de tre drenge gennemrodede hans hjem for værdigenstande, kontanter og pas og truede ham til at udlevere sin dankortkode. 

Tre unge drenge på anklagebænken

De tre tiltalte fra Amager er alle 16 år gamle. To af dem var 15 år, da forbrydelsen skete.

 Det var angiveligt brasilianeren Denilson Nascimiento, der havde udset sig det svage offer.

Tidligere har han boet hos den demente i to måneder. Det skyldtes, at hans mor i en periode var kærester med den 82-åriges søn.

Straffen til ham lød på to års fængsel. Hertil kommer en betinget udvisning.

Også pakistanske Visam Javed udvises betinget af landet, mens hans fængselsstraf blev tre måneder længere end brasilianerens.

En tredje dreng slipper med et år og ni måneder bag tremmer.

Allerede samme aften som hjemmerøveriet skete, pågreb politiet den ene af de tre, da han havde hævet penge med det stjålne dankort. Han erkender sig skyldig, men har udtalt, at det var meningen, at det skulle være et indbrud - ikke et røveri - og at det ikke var planlagt.

En måned senere fandt politiet frem til de to andre.

Netop det forhold, at den unge brasilianer kendte sit offer, er grunden til, at de tre slipper for en endnu hårdere straf.

En personlig relation mellem offer og gerningsmand gør nemlig, at retten ikke kan dømme de tiltalte for et såkaldt egentligt hjemmerøveri, der som udgangspunkt udløser fængsel i fem år.

At de tre tiltalte kun er 16 år, er en formildende omstændighed,

Søren Harbo, anklager

 - Der er flere omstændigheder, der gør, at jeg betegner det som et meget groft røveri. Det er sket i et privat hjem, og den forurettede, som er en mand på 82 år og dement, er blevet stukket i hovedet med en kniv under røveriet. Det er virkelig voldsomt, siger Søren Harbo.

 I denne sag mener retten ikke, at røveriet kan takseres til mere end et år og ni måneders fængsel. Blandt andet er drengenes unge alder en formildende omstændighed.

Når to af de dømte alligevel skal længere tid i fængsel, skyldes det, at de begge blev dømt for vold i andre sammenhænge.

Frygtede sit eget hjem

For Martin Wenckens er det vigtigste, at der under retssagen bliver taget hensyn til, at hans far er dement, og at han afgav sit bedste vidneudsagn til politiet, lige efter det var sket - og altså ikke det officielle i retten to måneder senere.

Han er i gode hænder på plejehjemmet, men han har stadig svært ved at sove og vågner op af sine mareridt ind imellem. Han gennemgår oplevelsen igen og igen og vågner med en frygt for, hvad der skal ske. 

Martin Wenchen, søn til den overfaldne, demente mand.

Samtidig håber han, at de ansvarlige bliver dømt. Det vil være en lille trøst, efter han har set, hvordan hans far - en sageløs gammel mand - blev udsat for noget så groft, som stadig påvirker ham.

Efter en uge med bopæl hos sønnen fik de i stand, at han kunne flytte på plejehjem - han brød sig ikke om at være derhjemme.

- Han er i gode hænder på plejehjemmet, men han har stadig svært ved at sove og vågner op af sine mareridt ind imellem. Han gennemgår oplevelsen igen og igen og vågner med en frygt for, hvad der skal ske. Nogle gange tror han, at der er nogen der banker midt om natten, siger Martin Wenckens.