Hagl og sne i Lorryland: Nu er arktisk kulde på vej

Det er koldt udenfor, og kulden fortsætter. Ifølge TV 2 Vejret er der luft på vej direkte fra Nordpolen.

Det er ikke mere end en uge siden, at vejret mest af alt mindede om sommer. Men fredag var der både hagl og sne flere steder i Lorryland.

Det hagler i Hundested fredag aften.

Ifølge TV 2 Vejret kan vi også se frem til en kold lørdag, for den kolde luftmasse ventes at kulminere over Danmark lørdag morgen, når luft af arktisk oprindelse passerer ned over os nordfra.

Tager man den luftmasse, der lørdag morgen blæser ned over Danmark og følger den nogle døgn tilbage i tiden, kommer luften nemlig direkte fra Nordpolen.

I løbet af fredagen er den iskolde luftmasse nået Sydnorge, hvorfra den i nat og lørdag morgen vil passere ned over Danmark.

Her kan man se, hvordan den iskolde luft fra Nordpolen bevæger sig mod Danmark.
Her kan man se, hvordan den iskolde luft fra Nordpolen bevæger sig mod Danmark.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Når den iskolde luft bevæger sig ned over Danmark, giver det anledning til, at der kan dannes kraftige byger.

Vandtemperaturen i de danske farvande er i det relativt lune forår allerede nået op mellem 10 og 12 grader. Den enorme temperaturforskel mellem den kolde luft og det lune havvand vil danne kraftige byger, som kan være med både hagl, sne og torden.

Sådan her så det ud i Farum Midtpunkt fredag morgen, hvor man også fik hagl.
Sådan her så det ud i Farum Midtpunkt fredag morgen, hvor man også fik hagl.
Foto: Rune Christensen

Det er otte år siden, der er faldet sne i begyndelsen af maj. Senest var 4. maj 2011, og selv om der ofte er lokal nattefrost i maj, vil de temperaturer, vi får i nat og lørdag morgen, stedvis være de laveste målt så sent på året i mange år.

Kommer temperaturen i København blot under 2,1 grader, er det den laveste temperatur så sent på foråret siden 2011, og falder temperaturen ved Landbohøjskolen i København i det kommende døgn til 1,0 grader, er det den laveste temperatur målt på denne tid af året siden 1947.

Hundested fredag aften.
Hundested fredag aften.
Foto: Ninna Kokholm, TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik