Håndboldverdenen har talt: Mikkel Hansen er verdens bedste

Mikkel Hansen er ifølge en afstemning med over 100.000 stemmer verdens bedste håndboldspiller.

Mikkel Hansen fra Helsingør er verdens bedste håndboldspiller. Både ifølge det internationale håndboldforbund, IHF, men nu også ifølge det internationalt anerkendte håndboldmedie Handball Planet.

En jury på 33 håndboldjournalister og eksperter samt en brugerafstemning med 105.000 stemmer kårer nemlig den danske venstreback som den bedste håndboldspiller i verden.

- Hans fantastiske præstationer ved OL i Rio, hvor Danmark vandt guld, og hans fantastiske afslutningsfærdigheder i Champions League, hvor han var en af de mest scorende i sidste sæson, er de bedste argumenter for denne prestigefyldte kåring, lyder en del af begrundelsen.

Mikkel Hansen (124 point) blev kåret foran Uwe Gensheimer (99), Julen Aguinagalde (96), Nikola Karabatic (93) og Andreas Wolf (84). 

Tredje Hansen-kåring i alt

Det er første gang, Mikkel Hansen kåres som verdens bedste håndboldspiller af Handball Planet. Til gengæld er han blev udråbt som verdens bedste af det internationale håndboldforbund IHF, der står for den officielle kåring. Det var i 2011 og 2015.

Handball Planet har kåret verdens bedste spiller siden 2011. De tidligere vindere er Laszlo Nagy, Filip Jicha, Domagoj Duvnjak og Nikola Karabatic både i 2014 og 2015. Og nu er Mikkel Hansen altså det seneste navn på den flotte liste.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik