Et snevejr er på vej frem mod Danmark og rammer det kommende døgn store dele af landet.
Det er en frontzone, der skal ligge hen over Danmark i mere end et døgn, som giver snevejret.
Særligt ramt bliver den sydlige del af landet, men TV 2 Lorrys sendeområde slipper desværre ikke.
Herunder kan du se TV 2 VEJRETs seneste prognoser, der viser, hvor sneen ventes at falde, og øverst på siden kan du se prognosen som animation.
Det kommende døgns vintervejr kommer i forbindelse med et lavtryk, der fra sydvest bevæger sig op over Mellemeuropa og frem mod Østersøen.
Lokalt kan der falde 10-15 centimeter indtil sidst på skærtorsdag.