Ghita Nørby: "Skideballer er kærlighedserklæringer"

Den elskede danske skuespillerinde Ghita Nørby indrømmer, at hun ikke er bange for konflikter. Hun elsker dem faktisk.

Ghita Nørby er af nogle kendt som en diva, med alt hvad man normalt tilskriver begrebet. Hun er kendt for at sige sin mening, og for ikke at holde tilbage med at give en rask skideballe.

I anledning af at Ghita har stået mere end 60 år på de skrå brædder, bliver hun søndag hyldet - blandt andet af Dronning Margrethe og en række af landets skuespillere.

TV 2's Ole Kolster har i den forbindelse talt med skuespillerinden - blandt andet om det med, at være glad for at modtage og uddele skideballer. For skideballer er en god ting. 

- Skideballer, dem holder jeg af. Det er jo kærlighedserklæringer, hvis der er nogen, der af hjertet vil dig noget. Og så kan det jo en gang imellem komme til at lyde meget, meget hårdt, forklarer Ghita Nørby.

Og får hun en opsang, vil hun hellere tage det med oprejst pande, end at blive småmopset.

- Skal man så vende sig væk og være sur og fornærmet? Nej, sådan nogle små begreber gider jeg ikke. Jeg gider til gengæld at være ked af det eller rasende, siger hun.

At være konfliksky skaber konflikter

Du er også selv god til at give skideballer?

- Ja, det får jeg stukket i næsen. Jeg mener noget i dag, og det siger jeg så. Og så kan det godt være, at vi bliver klogere i løbet af dagen, og så mener vi noget andet i morgen.

Synes du ikke konflikter kan være ubehagelige? 

 
 
Foto: Scanpix

- Jeg synes, at det er sjovt, griner hun, og fortsætter mere seriøst:

- Det skaber jo konflikter at være konfliktsky.

Hvor langt er der fra tanke til handling hos dig?

- Ja, det kan godt knibe. Der kan godt være mægtig kort. Jeg kan måske godt handle i min spontanitet, hvor jeg kunne have tænkt mig om lidt før, siger Ghita Nørby. 

Det er efter visningen af stykket 'Sarah', at Ghita bliver hyldet. Skuespillerinden har tidligere været vævende omkring, hvorvidt ’Sarah’ bliver hendes sidste optræden, men senere har hun dog sagt, at hun ikke ville udelukke noget for fremtiden.

Jubilæumsforestilling 'Sarah' bliver opført på Folketeateret til slutningen af maj i år. 

Ghita Nørby er gode venner med verdensstjernen Viggo Mortensen, og sammen overraskede de et brudepar oppe i Nordsjælland - mon ikke dagen lige blev en lille smule mere uforglemmelig? 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik