Mandag aften for en ildkugle hen over himlen og var så lysstærk, at den kunne ses i flere sekunder fra store dele af landet, inden den sandsynligvis endte sin færd over det nordøstlige Tyskland.
Og tirsdag aften kunne man se et imponerende nordlys på en stjerneklar novembernat, som årets sidste efterårsmåned ellers ikke ligefrem er kendt for.
Men tænk, hvis man kunne få lov at se begge ting på én gang.
Fotograferede ildkugle og nordlys i Gilleleje
Det lykkedes natten til onsdag for den skotske fotograf Colin Abbott, der er bosat i Danmark - og han fotograferede sågar hele oplevelsen.
- Det at se og fotografere to astronomiske fænomener i Danmark på én og samme tid er ekstremt sjældent, forklarer Colin Abbott til TV 2 VEJRET.
- Jeg har aldrig set det før, siger han.
Han havde tirsdag aften taget opstilling i Gilleleje med fri udsigt mod nord ud over Kattegat, i håb om at den geomagnetiske storm, som var på vej mod Jorden, ville give anledning til nordlys. Og det gjorde den i stor stil.
Efter midnat kulminerede oplevelsen
- Klokken 20.30, 22.00 og 01.00 var tre tidspunkter med ekstra høj intensitet. Et langstrakt og kraftigt grønt skær kunne ses på himlen hele vejen fra vest mod øst. Det var så kraftigt, at det kunne ses med det blotte øje, selvom månen lyste stærkt, beretter Colin Abbott.
Og selvom nordlyset efter danske forhold var meget spektakulært i sig selv, blev det hele omkring klokken 01.00 krydret med et stjerneskud så kraftigt, at det kan betegnes som en egentlig ildkugle i stil med den, der blev set flere steder over landet mandag aften.
- En fantastisk ildkugle lyste himlen op i hele ni sekunder. Den var så lysstærk, at det grønne lys fra ildkuglen blev reflekteret i vandet, fortæller Colin Abbott, og hans billeder må siges at give syn for sagen.
Er skotte, bor i Danmark og tager billeder af nattehimlen
Colin Abbott er skotte, men rejser mellem 20 og 30 gange om året rundt i Norden for at fotografere nattehimlen og i særdeleshed nordlys. Hans udgangspunkt er i Danmark, og han er glad for, at nordlys også undertiden kan ses herhjemme.
- At se det hér er fantastisk. Jeg har brugt al for mange dage i det pokkers kolde nord, slutter Colin Abbott muntert.
SÅDAN OPSTÅR NORDLYS
- Nordlys kan skabes i jordens atmosfære efter kraftige udbrud på solen.
- Udbruddene på solen slipper energirige partikler ud i rummet i solvinden, som bevæger sig med 500-1500 kilometer i sekundet væk fra Solen.
- Afstanden ud til os på Jorden er ca. 150 millioner kilometer, så det tager partiklerne fra én til små fire dage at nå os.
- Udbruddene måles i forskellige kategorier på en skala på henholdsvis A, B, C, M og X, hvor X er det højeste. Kategorierne er et udtryk for effekten af partikelstrømmen - altså hvor megen energi der slipper af sted fra solen pr. sekund.
- Når de energirige partikler rammer Jordens magnetfelt, bliver en del af dem indfanget og sendt ned mod den øvre atmosfære.
- Molekylerne afgiver hurtigt energien igen, og det sker i form af myriader af små lysglimt, som til sammen udgør nordlyset.
- I stor højde, fra ca. 500 km og ned til 100 km, udsender oxygenmolekyler primært rødligt lys, der langsomt bliver mere grønligt ned mod 100 km.
- I omkring 100 kilometers højde bidrager nitrogenmolekyler til et mere blåligt lys. Jordens magnetfelt modtager konstant partikler fra Solen, men oftest i meget mindre intensiteter end i øjeblikket.
- Der er således næsten altid nordlys i større eller mindre grad, men det er sjældent så kraftigt og udbredt, at vi kan se det nede på vore breddegrader
Kilde: TV 2 Vejret
