For første gang i otte år er der faldet sne i maj

For første gang siden 2011 er der faldet sne i maj.

Vi har taget hul på den sidste forårsmåned, de lyse nætter begynder på søndag, og træerne står med friske, nye blade.

Alligevel er der formentlig nogle københavnere, der måtte spærre øjnene ekstra op, da de gned søvnen ud fredag morgen.

Enkelte steder lå der nemlig et tyndt lag sne på bilerne - selvom kalenderen viser 3. maj.

I nattens mulm og mørke har flere byger med regn, slud og tøsne bevæget sig ned over Nordsjælland fra nordvest.

Omkring klokken 3 passerede relativt kraftige byger henover Københavnsområdet, og i den forbindelse er nedbøren en overgang gået over i tøsne. I samme periode faldt temperaturen på Frederiksberg til blot 2,2 graders varme.

Med stor sandsynlighed har bygerne i nat over Nordsjælland også været med sne andre steder - og især inde i det centrale Nordsjælland, hvor landskabet nogle steder hæver sig til mellem 50 og 90 meter over havet, kan der fredag morgen ligge et tyndt lag sne.

I Farum Midtpunkt fik man hagl om morgenen den 3. maj.
I Farum Midtpunkt fik man hagl om morgenen den 3. maj.
Foto: Rune Christensen

Der kan være sne i bygerne det næste døgn

Det er iskold luft, der trækker ned over Danmark i stor højde - og når solen får varmet jordoverfladen op, så stiger temperaturforskellen mellem luften i stor og lav højde.

Det gør luften ustabil, og så kan der dannes endnu flere byger. De kan hele fredag være med både regn, hagl, slud og tøsne og sågar også med torden.

Sådan så der ud flere steder i Nordjylland 3. maj 2011. Det var sidste gang vi havde sne i maj.
Sådan så der ud flere steder i Nordjylland 3. maj 2011. Det var sidste gang vi havde sne i maj.
Foto: Thomas Højbjerg / Privatfoto

Ofte vil en kraftig byge begynde med regn for så at gå over i slud og tøsne, som kan lægge sig på overflader, hvis nedbøren er tilpas kraftig.

Igen natten til lørdag kan dervære snebyger over Danmark, samtidigt med at temperaturen kan dale til to-tre graders frost inde i landet.

Første maj-sne i otte år

Med fredagens snebyger er det første gang siden 2011, at vi oplever sne i maj. Dengang, for otte år siden, faldt sneen også 3. maj, og året forinden var der snebyger 4. maj.

Siden da har vi ikke oplevet sne i maj, og i sidste år faldt den sidste sne så 'tidligt' som 3. april.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik